Mænd dominerer universiteternes ekspertlister – kun tre ud af ti er kvinder

Kun seks ud af de 50 mest citerede eksperter i de danske medier sidste år var kvinder, viser en opgørelse foretaget af Infomedia for DM Akademikerbladet. Men at journalisterne oftest ringer til en midaldrende mandlig universitetsprofessor for at få en ekspertudtalelse, skyldes ikke udelukkende dovenskab i kildevalg og ubevidst bias fra mediernes side. Universiteterne gør det i hvert fald ikke lettere for medierne at finde et kvindeligt ekspertalternativ.

En optælling, som Forskerforum har foretaget, viser således, at mænd udgør langt den største del af forskerne på ekspertlisterne, som universiteterne offentliggør til hjælp for journalisterne, når de hurtigt skal finde en ekspert, der ved noget om corona, folketingsvalg eller noget helt tredje.

På AAU er 22 procent af eksperterne på universitetets liste kvinder, og på KU er kvindeandelen 30 procent. Selv på SDU, der brander sig som et verdensmålsuniversitet, er kun 26 procent af eksperterne kvinder. Netop kønslighed er ellers det femte ud af FN’s 17 verdensmål.

Fattigt og dovent

Manglen på kvinder på universiteternes ekspertlister møder kritik af Henriette Laursen, der er direktør for KVINFO – et videnscenter for køn og ligestilling.
“Jeg synes, at det er fattigt og dovent. Det afspejler, hvad vi ellers ser på universiteterne, hvor andelen af mandlige og kvindelige ph.d.-studerende er lige stor, men det ændrer sig drastisk, jo længere du kommer op ad den akademiske karrierestige”, siger hun.

Ifølge Danmarks Talentbarometer 2019 var der i alt 7.348 mandlige og 3.829 kvindelige forskere ansat i fuldtidsstillinger på professor-, lektor-, og adjunktniveau på de danske universiteter i 2018. Det svarer til en kvindeandel på 34 procent.

Henriette Laursen mener, at universiteterne bør arbejde mere aktivt både med at få flere kvinder til at vælge den akademiske karrierevej og med at få flere kvinder med på ekspertlisterne.

“Universiteterne bør have et værdisæt, når de udarbejder ekspertlister. Køn skal ikke være det eneste kriterium, men et af kriterierne bør være, at man skal styrke mangfoldigheden. Hvis et universitet har to forskere, som begge kan fungere som eksperter inden for et givent emne, så bør man vælge den ekspert, der styrker mangfoldigheden på listen”, siger hun.

Henriette Laursen tilføjer, at ekspertens køn har en betydning, fordi kvinder og mænd ikke nødvendigvis har de samme perspektiver, når de kommenterer på begivenheder, selvom de er eksperter inden for samme emne. For ligesom andre mennesker er også eksperter præget af deres egne erfaringer og oplevelser, mener Henriette Laursen.

“Det er derfor, at det er vigtigt, at vi får et mangfoldigt ekspertbillede. Når eksperter optræder i medierne, er det til hele befolkningen. Hvis man kun får kommentarer fra en lille procentdel af befolkningen, så vil jeg mene, at man overser noget”, siger Henriette Laursen.

En myte, at kvinder oftere siger nej

En typisk undskyldning fra mediernes side for den skæve kønsfordeling er, at kvindelige forskere oftere siger nej til at stille op som ekspertkilder. Men det afviser Hanne Jørndrup, der er lektor på RUC, hvor hun har forsket i mediernes kildebrug, i et interview med DM Akademikerbladet.

“Når vi prøver at finde forskningsmæssigt belæg for den påstand, viser det sig, at for hver kvindelig ekspert, der bliver inviteret til at udtale sig, har medierne spurgt tre mænd. Og begge køn siger nej tak lige ofte”, sagde hun.

Henriette Laursen mener, at universiteterne bør føre statistik over, hvor ofte det er tilfældet, at kvindelige forskere ikke vil stille op til interview.

“Det bør undersøges meget grundigt, fordi der hurtigt kan skabes en forestilling om, at kvindelige forskere ikke har lyst til at stille op. Jeg mener ikke, at det forholder sig sådan”, siger Henriette Laursen.

KVINFO har selv udarbejdet en ekspertdatabase, der udelukkende består af kvinder, fordi medierne i sin tid påstod, at der ikke var nogle kvindelige eksperter, som de kunne kontakte.

“Vi ville nudge medierne til at have en mere mangfoldig tilgang til deres valg af ekspertkilder. Databasen viser, at de kvindelige eksperter og forskere er derude”, forklarer hun.

Ligestillingsforsker: Universiteterne lider stadig af en bias

Drude Dahlerup, der er gæsteprofessor ved Roskilde Universitet og professor emerita ved Stockholm Universitet, har i mange år forsket i ligestilling inden for akademia. Hun konstaterer, at kvinderne er underrepræsenterede på ekspertlisterne, hvis man sammenligner med andelen af videnskabeligt personale. Denne skævhed kan blandt andet skyldes, at universiteterne ikke rigtig har fået øjnene op for deres kvindelige videnskabelige personales potentiale som eksperter.

“Universiteterne bør gøre op med eventuel kønsbias, når de vælger eksperter til ekspertlister. De bør i højere grad være bedre til at opdyrke kvindelige eksperter”, siger hun og uddyber:

“Man bliver ikke ekspert på ekspertlister, fordi man er god. Man bliver ekspert, fordi andre får øjnene op for, at man er god. Derfor bør universiteterne undersøge nærmere, om man får udnyttet kvindernes fulde potentiale som eksperter”, siger hun.

Drude Dahlerup tilføjer, at ekspertlister er en ny tilgang til at hjælpe pressen. Det var ikke noget, universiteterne havde lyst til at gøre tidligere, da de ikke ville favorisere bestemte forskere. Kønsskævheden på listerne kan derfor også hænge sammen med, hvilke emner universiteterne brander sig på at have eksperter inden for.

Københavns Universitet flager som det eneste universitet med, at de har eksperter inden for forskningsfeltet køn og ligestilling, som må siges at være et emne meget oppe i tiden, og hvor medieinteressen er stor. På KUs liste er 17 ud af 25 eksperter kvinder.

“Det påvirker naturligvis ekspertlistens kønssammensætning gevaldigt. Det undrer mig, at flere universiteter ikke flager med, at de har ekspertise inden for feltet køn og ligestilling. Der er i dag eksperter inden for forskningsfeltet køn og ligestilling på stort set alle danske universiteter”, siger Drude Dahlerup.

Danske Universiteter: Det er noget, vi bør kigge på

Jesper Langergaard, direktør for universiteternes samarbejdsorganisation, Danske Universiteter, siger, at kvinders dårlige repræsentation er en del af problemstillingen med ligestilling på de danske universiteter. Han understreger, at alle universiteterne allerede nu kæmper for at få en større diversitet i det videnskabelige personale. Eksempelvis er kun 23 procent af professorerne kvinder.

“En stor del af de forskere, som er på ekspertlisterne, er professorer, så den ubalance, der er på kønsfordelingen af professorer på universiteterne, afspejles i den skævhed, der er på ekspertlisterne”, siger han og uddyber:

“Vi ville gerne have, at det gik endnu hurtigere med at få kvindelige professorer, men vi kan jo ikke bare afskedige mandlige professorer og ansætte kvinder i stedet for. Det tager tid, før der er en bedre balance”.

Der har ofte været snak om, at der ikke er nok kvindelige eksperter i medierne. Her kan univer­siteterne selv gøre noget. Bør de ikke det?

“Det er frivilligt for forskerne, om de har lyst til at være med. Det er en beslutning på det enkelte universitet, om man vil gå ud og opfordre kvindelige forskere til at melde sig på ekspertlisterne”, siger Jesper Langergaard.

Han påpeger, at tallene åbner op for en diskussion om, hvorvidt man bør gøre mere for at få ekspertlister med mere diversitet, men han ved ikke, om der allerede er universiteter, der gør noget aktivt for at få flere kvinder på ekspertlisterne.

Jesper Langergaard fortæller, at Danske Universiteter har søsat et nyt udvalg, som skal kigge på kønsbalancen i danske forskerstillinger på universiteterne. Det skyldes, at der på ph.d.-niveau er en lige kønsfordeling, og kvinderne derefter enten fravælger en forskerkarriere eller bliver sorteret fra.

“Vi er netop ved at nedsætte et udvalg, som blandt andet skal kigge på, hvad det er, der gør, at vi mister nogle af de kvindelige talenter på den akademiske karrierevej”, siger han og fortæller, at udvalget også skal udvikle forslag til nye initiativer, der kan løfte universiteterne på området.