Københavns Universitet inddrager 1. maj som fridag
Fanemarchen ved fejringen af 1. maj i Fælledparken i 2019. © Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ledelsen vil opsige aftale om, at de ansatte kan holde fri på arbejdernes internationale kampdag. Tillidsrepræsentanter kalder det regnearksledelse og truer med at tælle arbejdstimer.
Hvis de ansatte på Københavns Universitet (KU) fremover vil en tur i Fælledparken den 1. maj og fejre arbejdernes internationale kampdag, må de selv betale for en fridag.
Det har ellers været praksis, at de ansatte kunne holde fri med løn, hvilket fremgår af medarbejderguiden på KU, men ledelsen kalder det en ”kutyme”, som kan opsiges med passende varsel, og det vil den nu benytte sig af.
Det til trods for, at både ledelsen og de ansatte hidtil har anset fridagen for at være en praksis, som de var ’retligt forpligtet til at følge’, står der i et notat til mødet i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) den 18. september.
Ledelsen begrunder blandt andet beslutningen med, at KU skal fremstå politisk neutralt og dermed ikke ønsker at sende et politiske statement.
Besparelse på 8 millioner kroner
Desuden vurderer man, at det vil give en gevinst på otte millioner kroner om året, svarende til 15 fuldtidsstillinger i administrationen at inddrage fridagen, og så argumenterer man med, at KU ikke har råd til som det eneste universitet at give medarbejderne fri.
På Copenhagen Business School kan de ansatte dog få fri klokken 12, hvis de selv anmoder om det, og deres leder vurderer, at driften tillader det, fremgår det af CBS-personalehåndbogen.
Ifølge Moderniseringsstyrelsen er det op til den enkelte institution, om man vil give medarbejderne fri eller ej.
Ifølge universitetsdirektør Jesper Olesen vejer hensynet til økonomien tungest:
”Vi har nu en drøftelse med medarbejderne om dette. Københavns Universitet er økonomisk udfordret og må finde besparelser, hvor det er muligt. Grønthøsteren, der sparer 2 procent af vores budgetter, har kørt i årevis, og vi er belastet af en meget dyr huslejeordning. Det koster universitetet 8 millioner kroner, at de ansatte holder en betalt fridag. KU har hidtil været det eneste danske universitet, der giver betalt frihed 1. maj på samme måde som juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag. Vi vil gerne følge de andre universiteters praksis, hvor der både undervises, forskes og er åbent i administrationen den dag. Dertil kommer, at Københavns Universitet er en politisk neutralt institution. Vi ønsker ikke at sende det politiske statement som betalt frihed 1. maj er”, skriver han i et svar til Forskerforum.
Mister dag til egen forskning
Nedlæggelse af fridagen vil ikke give en økonomisk gevinst i forhold til det videnskabelige personale (VIP), da forskerne er ansat uden højeste arbejdstid, står der i HSU-notatet.
Den formulering undrer Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant for VIP’erne på KU og næstformand i Dansk Magisterforening.
”Ledelsen må jo regne med, at vi var gået på arbejde den 1. maj under alle omstændigheder, også selvom det var en fridag. Det var en stor del af VIP’erne sikkert også, men det har indtil nu været en dag, vi kunne bruge på vores egne forskningsprojekter, og nu bliver det gjort til en helt normal arbejdsdag med møder og undervisning. Det er et meget uheldigt signal at sende, da mange forskere har problemer med at få tilstrækkelig og sammenhængende forskningstid”, siger Thomas Vils Pedersen.
Truer med at tælle timer
Signe Møller Johansen, specialkonsulent og fællestillidsrepræsentant for teknisk-administrative AC-medarbejdere på KU, peger på, at det for alle medarbejdere betyder en lønnedgang på en halv procent uden nogen kompensation.
Hun kalder det ’regnearksledelse’ og en aggressiv ledelsesstil, der skaber mistillid, og som hun stærkt tvivler på vil have den ønskede effekt i form af højere produktivitet.
”Det sender et signal om, at man opfatter KU på linje med en produktionsvirksomhed, hvor man kan prøve at klemme flest mulige timer ud af de ansatte, som allerede er pressede, men den form for ledelse virker ikke på et universitet. Jeg tror på, at motivation, fleksibilitet og tillid giver højere produktivitet, og i øvrigt er det også stik imod nye trends på arbejdsmarkedet, hvor man øger effektiviteten ved at arbejde mindre og indfører 4 dages arbejdsuger”, siger Signe Møller Johansen.
Hun tilføjer, at det giver hende lyst til at appellere til sine kolleger om at passe på sig selv og huske, at de kun får løn for at udføre deres arbejde gennemsnitligt 37 timer om ugen.
”Hvis ledelsen vil være nøjeregnende, kan vi også blive det”, siger hun og fortsætter:
”Det er mit indtryk, at langt de fleste TAP’ere er meget fleksible og arbejder meget, selvom KU ikke ligefrem er lønførende, og når de så tager vores fridage, bliver det pludselig en meget mindre attraktiv arbejdsplads”.
Signe Møller Johansen siger, at de flere steder på KU har været igennem besparelser og afskedigelser, så folk er nervøse og spørger, om det betyder, at stillinger skal nedlægges, når ledelsen skriver, at det vil give en besparelse på 8 millioner kroner svarende til 15 årsværk at inddrage 1. maj som fridag.
Flere giver også udtryk for, at det vil være besværligt at finde pasning til børnene, fordi institutioner og skoler ofte holder lukket 1. maj. Og andre er bekymrede for om det kun er begyndelsen, og ledelsen også vil gå efter andre fridage.