Grundforskningsfond og universiteter på kollisionskurs om indlejringsstillinger
For at få en bevilling til et grundforskningscenter fra Danmarks Grundforskningsfond har det i praksis været et krav, at universiteterne skulle fastansætte to forskere, når centerstøtten ophører, men nu siger Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet stop. Universiteterne diskuterer, hvordan de skal håndtere problematikken og overvejer fælles praksis.
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science) på Københavns Universitet og Danmarks Grundforskningsfond (DG) er angiveligt på kollisionskurs.
Parterne er uenige om, hvad der skal ske med fondens grundforskningscentre, de såkaldte Centers of Excellence, når bevillingen slutter efter normalt ti år.
Det forventes, at universiteterne skal tilbyde at indlejre mindst to af forskerne fra et center, dvs. fastansætte dem på universitetet, for at komme i betragtning til en grundforskningsfondsbevilling.
Det krav har givet Science-fakultetet store hovedbrud de seneste år, hvor både Niels Bohr Institutet (NBI) og Statens Naturhistoriske Museum har været tvunget til at afskedige fastansatte forskere, blandt andet fordi der skulle skabes plads til at indlejre forskere fra deres mange Centers of Excellence.
Blander sig i ansættelsespolitik
Indlejringskravet og fyre-hyre-politikken er blandt andet blevet kritiseret af Bjarne Andresen, lektor og tillidsrepræsentant på NBI.
Han siger, at det er urimeligt, at DG anser sig for berettiget til at bestemme over universiteternes ansættelsespolitik år ud i fremtiden.
“DG føler sig højt hævet over alle andre, og den kan slippe af sted med det, fordi den med sine mange millioner kan trumfe det igennem. Min indstilling er, at fonde og andre kun må bestemme over netop de penge, de selv donerer, og kun i den tid, bevillingen løber”.
Bjarne Andresen, lektor og tillidsrepræsentant på NBI
Han tilføjer, at Science ikke bare kan lade være med at søge om fondsmidlerne, da staten skærer ned på de faste bevillinger til universiteterne. Ifølge Bjarne Andresen fremgår det af et referat fra et samarbejdsudvalgsmøde på Science, at dekanen har meldt ud, at fakultetet ikke længere vil stille indlejringsstillinger til rådighed.
Han tilføjer, at grundforskningsfonden har svaret igen med et brev, hvori fonden kræver, at der skal følge to indlejringsstillinger med ved lukningen af alle centre, ellers vil ansøgningen slet ikke komme i betragtning.
Brevet fra DG skulle være under diskussion blandt rektorerne og derfor ikke offentligt endnu.
Indlejring er forældet
Forskerforum har spurgt Sciencedekan John Renner Hansen, om det er korrekt, at han har sat en stopper for alle tilsagn om indlejringsstillinger, og hertil svarer han på e-mail:
“Det er en samlet ledelse på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, institutledere og direktion, som har det synspunkt, at den måde, finansieringen med indlejrede stillinger er foregået på de seneste 25 år, har overlevet sig selv. Vi vil naturligvis gerne medfinansiere forskningen i centrene, mens centrene er aktive, men kravet om indlejring af stillinger, efter at bevillingerne fra grundforskningsfonden er ophørt, virker ikke længere som en tidssvarende måde at medfinansiere forskning på”.
John Renner Hansen, dekan Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU
Han tilføjer i sit svar, at det ikke er muligt at løse den langsigtede finansiering af indlejringsstillingerne gennem bedre planlægning, fordi vilkårene for universiteternes økonomi ikke er stabile.
“Når vi bl.a. styres ved hjælp af fremdriftsreformer, dimensionering og toprocentsbesparelser, så er forholdene ikke forudsigelige på lang sigt”, skriver han.
Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter – de otte danske universiteters samarbejdsorganisation – vil hverken be- eller afkræfte, at universiteterne har modtaget et brev fra DG med krav om indlejringsstillinger.
Men han siger, at rektorerne i øjeblikket diskuterer, hvordan de håndterer problematikken, og overvejer, om de kan formulere en fælles praksis.
“Der er en dyb bekymring på universiteterne – specielt hvor der er aktuelle fyringsrunder – for at forpligte sig økonomisk til at indlejre ti år ud i fremtiden”, siger Jesper Langergaard.
Fond vil gerne diskutere med universiteterne
Søren-Peter Olesen, direktør for Danmarks Grundforskningsfond, siger, at Danmarks Grundforskningsfond løbende taler med alle universiteter – også om indlejring af fondens centre.
Han tilføjer, at det er væsentligt for fonden, at de samme regler gælder for alle universiteterne, og at der ikke foretages ændringer heri midt i en ansøgningsrunde, men overordnet vil fonden universiteternes bedste og vil gerne finde de løsninger, som fungerer bedst muligt.
“Når vi forventer en høj grad af medfinansiering, er det for at sikre det nødvendige engagement fra universiteternes side. Argumentet for to indlejringsstillinger over en 10-årig periode har været at bruge Grundforskningscentrene til at tiltrække de bedste forskere i verden til institutionen”, siger han.
Ansøgninger om grundforskningscentre bedømmes efter fire kriterier: centrets forskningsidé, centerlederen, medansøgerne og centrets organisation.
Ifølge Søren-Peter Olesen har institutionens medfinansiering og tilbud om indlejring normalt en betydelig indflydelse på organisationens styrke.
“Vi ser på det store billede og vurderer, om universitetet vil og kan støtte et center. Hvis forskerne har fået en ekstraordinært god videnskabelig idé, er blandt de allerdygtigste i verden inden for deres felt, og universitetet råder over det bedste apparatur, så kan jeg ikke udelukke, at man kan komme igennem nåleøjet med en lidt svagere organisation, men da konkurrencen er meget hård, vil vi normalt forvente, at man excellerer på alle kriterier”, siger han.
Der findes i øjeblikket 39 aktive Centers of Excellence.
