AU-forskere på Arts oplever oftest pres for at ændre forskningsresultater

Miljøforskerne på Aarhus Universitet (AU) har flere gange været i medierne i sager, hvor deres forskningsfrihed var under pres, blandt andet i forbindelse med landbrugspakken i 2015.

Nu viser en undersøgelse, måske noget overraskende, at forskerne på fakultetet Arts, hvor de forsker og underviser i kulturelle og samfundsmæssige forhold, næsten lige så ofte
kommer i klemme.

I undersøgelsen af forskningsfriheden, som VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har foretaget for universitetet, svarer 11 procent af forskerne på Arts, at de har været under pres for at ændre deres forskningsresultater, mens tallet er syv procent for AU som helhed. Ni procent af Arts-forskerne har oplevet pres for at udskyde offentliggørelsen af forskningsresultater, og seks procent er blevet forsøgt presset til helt at lade være med at offentliggøre deres forskning.

Samlet har 18 procent af forskerne på Arts oplevet mindst en af de tre typer af pres, mens det gør sig gældende for 16 procent af forskerne på hele AU.

Resultaterne er ikke opgjort på institutter af hensyn til forskernes anonymitet, men Olav W. Bertelsen, AC-fællestillidsrepræsentant ved AU, formoder, at det oplevede pres på Arts især findes på DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse), der blev en del af universitetet ved en fusion i 2007. Blandt andet har forskningen på skole- og daginstitutionsområdet stor politisk bevågenhed.

“Det er naturligt, at der, når man som forsker samarbejder med folk ude i virkeligheden, sker en afstemning eller forhandling. Der er en løbende dialog med styrelser og ministerier, men forskerne skal vænne sig til at sige: “Nej, det kan vi ikke rette”. Det skal være klart, at resultater skal kunne publiceres, ellers kan forskningen ikke foregå på et universitet”, siger Olav W. Bertelsen.

DPU-forskere mest udsatte
Johnny Laursen, dekan på Arts, formoder også, at tallene peger i retning af DPU. Ifølge VIVE-rapporten er forskere, som deltager i myndighedsbetjening og indtægtsdækket virksomhed (IDV) for ministerier, kommuner, private virksomheder eller interesseorganisationer, særligt udsatte.

“Presset kan antage mange former fra intimidering af forskeren til trusler om konsekvenser for fremtidigt samarbejde, forhaling af processer, påvirkning af miljøet omkring forskeren gennem kontakt til ledelsen på universitetet eller forsøg på at påvirke forskerens ry og anseelse hos kollegerne”, står der i rapporten.

Johnny Laursen bemærker, at der – når det gælder indtægtsdækket virksomhed – godt kunne være kommet sådanne besvarelser fra DPU, da DPU samarbejder med Undervisningsministeriet (UVM) om de såkaldte rammekontrakter, som omfatter indtægtsdækket virksomhed.

Det er konkrete opgaver, som kommer i udbud fra UVM for at belyse særlige emner, fx skolepolitiske eller andet med betydelig offentlig interesse. De udføres ofte med kort varsel og involverer samarbejdspartnere fra andre universiteter, konsulentfirmaer eller professionshøjskoler.

Samarbejdet spreder sig over en lang række forskellige opgavetyper og omfatter ikke kun ministeriet, men også styrelser, forvaltninger og en lang række institutioner som folkeskoler, dagtilbud og pædagogisk-psykologisk rådgivning, fremgår det at AU’s hjemmeside.

AU-ledelsen undrer sig
Arts-dekanen undrer sig alligevel over tallene:
“Vi ved, at DPU gennem årene har været engageret i indtægtsdækket virksomhed, og vi ved, at netop det område optræder i besvarelserne. Det kan dog godt undre, at DPU, i den periode
undersøgelsen dækker, har gennemført yderst få opgaver finansieret af indtægtsdækket virksomhed. Jeg ved ikke, hvad der ligger til grund for forskernes besvarelser. Men uanset hvad der er årsag til, at man oplever eller har oplevet et pres, så tager vi undersøgelsen alvorligt og følger op på den”, siger han.

Johnny Laursen konstaterer, at det på grund af anonymiseringen af undersøgelsen er svært at komme tæt på de enkelte organisatoriske enheder, og at man på fakultetet vil tage en nærmere dialog om undersøgelsens konklusioner og om de problemer, som man oplever lokalt.

Han tilføjer, at han allerede har foreslået Akademisk Råd, at indtægtsdækket virksomhed kommer på rådets dagsorden, og at man også på institutterne vil tage emnet op.

Arts-dekanen siger, at man bredt på fakultetet inden for indtægtsdækket virksomhed har set eksempler på, at opdragsgiver især interesserer sig for timingen af offentliggørelse af resultaterne.

“Forskere er inden for rimelighedens grænser samarbejdsorienterede, men der er og skal være en grænse. De har utvivlsomt brug for mere støtte fra universitetet til at få vilkårene for at publicere skrevet klart ind i kontrakterne”, siger Johnny Laursen.

Ifølge VIVE-rapporten giver netop klart aftalte rammer forskerne den bedst mulige forhandlingsposition i tilfælde af en konflikt og dermed den bedste mulighed for at stå fast over for pres.

Claus Holm, institutleder på DPU, undrer sig også over tallene. Han siger, at instituttet har haft meget få opgaver for ministeriet i perioden ud over de store internationale undersøgelser,
de såkaldte IEA-undersøgelser, af for eksempel skolebørns læsefærdigheder og matematikfærdigheder. Men disse undersøgelser handler ikke om indtægtsdækket virksomhed. Det er en langvarig kontrakt, og undersøgelserne er styret og tilrettelagt af en uafhængig international forskningsorganisation.

Ministeriet medfinansierer, men blander sig ikke i tilrettelæggelse af selve undersøgelserne, siger institutlederen.

“Disse undersøgelser har meget stor troværdighed”, tilføjer Claus Holm.

Han vil dog diskutere resultaterne i VIVE-rapporten med forskerne i relevante fora.

“Der er mig bekendt ikke nogen, der på baggrund af rapporten benægter, at forskere oplever, at der er et problem, men vi må have afdækket dets omfang, karakter og udspring. Hvis ikke det
skal blive det rene gætværk, må vi forsøge mere præcist at afdække, hvad der skaber en oplevelse af pres, hvor, hvordan og hvornår”, siger han

Ledelsen presser også forskerne
Det fremgår af VIVE-rapporten, at 36 % af forskerne, der har deltaget i undersøgelsen, oplever, at presset for at ændre forskningsresultater kommer fra deres egen ledelse på universitetet. Arts-dekan Johnny Laursen siger, at det ikke fremgår af undersøgelsen fra ledere, på hvilket niveau presset kommer fra.

“Mange fra ledelsesgruppen, der er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen, giver udtryk for, at de ansatte ikke kommer til dem med problemerne, selvom det ellers er her, de primært kan hente støtte. Det skal vi arbejde med i ledelsesgruppen, for det er også vores ansvar. Samtidig ønsker vi at opbygge et system, hvor de, som er kommet i klemme, og som af en eller anden grund ikke ønsker at drøfte det med ledelsen, kan få støtte”, siger Johnny Laursen.

Rektor Brian Bech Nielsen har kaldt VIVE-rapporten for “bekymrende læsning” og har udtalt, at de i ledelsen skal være mere opmærksomme på, at det ikke opfattes, som om der bliver spillet
med musklerne, når de indgår i faglige dialoger med forskerne.

Nye regler på vej
Olav W. Bertelsen, AC-fællestillidsrepræsentant, håber, at VIVE-undersøgelsen kan bruges som løftestang til at få gennemført en række organisatoriske ændringer på AU.

Han fortæller, at ledelsen og de akademiske råd på universitetet holdt et seminar i december 2018, hvor de blev enige om en række forslag, der nu skal diskuteres internt på hele AU.

Blandt punkterne er, at der skal udarbejdes retningslinjer for forskningsfrihed og håndtering af pres. Hvert fakultet skal også udpege en uafhængig forskningsambassadør, hvor medarbejdere
anonymt kan indberette pres og få sparring eller rådgivning. Der skal nedsættes et centralt udvalg, der med armslængde til ledelsen skal behandle sager om brud på forskningsfrihed. Og så skal kurser i ansvarlig forskningspraksis indeholde en del om forskningsfrihed og udbredes som et tilbud til alle videnskabeligemedarbejdere.
Olav W. Bertelsen er tilfreds med resultatet af seminaret:

“Vi skal nu i gang med at opbygge nogle organer, så forskerne føler, at de har et sted at gå hen, hvis de har brug for hjælp eller ønsker at klage anonymt”, siger han.

Han tilføjer, at det hele tiden har været muligt at gå til sin tillidsrepræsentant, hvis man er kommet i klemme, men at det ikke nødvendigvis er en god løsning i alle tilfælde, hvis ens repræsentant sidder tæt på ledelsen eller ikke kan løfte opgaven.