Nye kandidatuddannelser kolliderer med universiteternes sommerferie: plan for vejledning og eksamen mangler

Allerede under arbejdet med kandidatreformen advarede universiteterne SVM-regeringen og forligspartierne om, at de nye etårige kandidatuddannelser kunne få konsekvenser for vejledning, eksamen og ferieafvikling i sommermånederne.

På de kommende 75 ECTS-kandidatuddannelser skal de studerende skrive hovedopgave, modtage vejledning og eksamineres i juni, juli og august. Det er samtidig den periode, hvor universitetsansatte normalt afholder ferie, deltager i konferencer, gennemfører feltarbejde, udvikler internationale forskningssamarbejder, skriver forskningsartikler og fondsansøgninger samt forbereder næste semesters undervisning.

Problemstillingen, der aldrig blev løst under arbejdet med kandidatreformen, er nu blevet højaktuel, fordi universiteterne er i fuld gang med planlægningen af de nye forkortede kandidatuddannelser.

"Med reformen og de nye, korte kandidatuddannelser øges presset for både studerende og undervisere hen over sommeren, hvor det bliver sværere at afsætte tid til ferie," siger Janne Gleerup, forperson for DM Universitet.

Juli er ikke længere kun til ferie

På Aalborg Universitet fremgår det af et notat til Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), som blev diskuteret på et møde inden sommerferien, at de etårige kandidatuddannelser vil få konsekvenser for sommerperioden.

"Juli måned er dermed ikke længere dedikeret til sommerferieafvikling for universiteternes ansatte," står der i notatet.

Universitetet begrunder det med, at der skal gennemføres vejledning og eksamensaktiviteter hen over sommeren:

"Da hovedopgaven er placeret i perioden 1. maj-31. august og skal være bedømt pr. 31. august skal der i hovedopgaveperioden tilrettelægges vejlednings- og eksamensaktiviteter for de studerende, hvilket potentielt medfører aktivitetsændringer for både VIP og TAP i sommerperioden, særligt i juli og august måned."

AAU: loven skal overholdes

Universitetet understreger dog, at medarbejdernes ferierettigheder fortsat skal overholdes.

"Den konkrete tilrettelæggelse af uddannelserne er endnu ikke på plads, men hovedferien skal stadig afvikles i perioden fra 1. maj til 30. september, medmindre medarbejderen laver en anden aftale med ledelsen indenfor rammerne af ferieloven og statens ferieaftale," skriver prorektor Anne Marie Kanstrup til Forskerforum.

Ifølge Anne Marie Kanstrup arbejder universitetet fortsat med at finde løsninger, inden de første etårige kandidatuddannelser bliver udbudt i 2028.

"Vi arbejder i øjeblikket med tilrettelæggelsen, og vi fortsætter samarbejdet og dialogen om, hvordan vi bedst løser opgaverne omkring de 1-årige kandidatuddannelser."

Universitetet peger samtidig på, at de nye uddannelser får et højere taxameter, som blandt andet kan give mulighed for at organisere vejledningen på nye måder.

"Med de nye 1-årige kandidatuddannelser følger et kvalitetsløft i form af et øget taxameter. Det øgede taxameter forventes bl.a. at give mulighed for, hvor det tænkes fagligt relevant, at tilknytte flere vejledere til uddannelsernes hovedopgave. Det er et eksempel på en mulighed som vil kunne øge fleksibiliteten i forhold til vejledningsaktiviteterne i juli og august."

Ansatte savner en klar plan  

Forklaringen beroliger dog ikke alle medarbejderrepræsentanter.

Frederik Hertel, lektor ved Aalborg Universitet, næstformand for DM Universitet og medlem af universitetets hovedsamarbejdsudvalg, efterlyser fortsat svar på, hvordan det skal være muligt at afvikle tre ugers sammenhængende ferie og de øvrige aktiviteter, der normalt gennemføres i sommerperioden, når de nye uddannelser træder i kraft.

"Jeg synes ikke der var svar på hvad ledelsen vil gøre for at sikre, at reglerne bliver holdt. Der blev bare sagt at de selvfølgelig skal overholdes."

Ifølge Frederik Hertel handler spørgsmålet ikke kun om ferie.
Sommerperioden bruges i dag af mange forskere til blandt andet konferencer, forskningsprojekter, feltarbejde, internationale forskningssamarbejder, artikelskrivning, fondsansøgninger og forberedelse af næste semesters undervisning.

"Der er ikke rigtig nogen der ved, hvordan det hele skal planlægges fremadrettet. De udfordringer vi har peget på, kan jeg ikke se er blevet løst," tilføjer han. 

Frygter skuffede studerende

På Aarhus Universitet mener Olav W. Bertelsen, lektor ved Institut for Datalogi og fællestillidsrepræsentant for det naturvidenskabelige fakultet, at notatet fra Aalborg Universitet ignorerer den virkelighed og de praksisser, som universiteterne planlægger uddannelser efter.

"Vi har på universiteterne en lang tradition for frivillighed og fleksibilitet, men det bliver udfordret af papiret fra AAU," skriver han.

Ifølge Olav W. Bertelsen har han kendskab til nye etårige kandidatuddannelser på Aarhus Universitet, hvor planlægningen tager udgangspunkt i, at juli fortsat er en feriemåned. Han peger samtidig på, at der på en anden uddannelse er planlagt feltkurser sideløbende med hovedopgaveforløbet, og at sådanne kurser traditionelt ofte ligger i juli.

Han frygter samtidig, at universiteterne skaber forventninger hos de studerende, som bliver vanskelige at indfri i praksis.

"Hvis man starter med en forestilling om at de fleste VIP skal holde ferie et andet tidspunkt end juli, og så siger til de studerende at de har frit vejledningsvalg, så kommer det til at lede til skuffelse, for de fleste VIP har andre opgaver i juni og kan ikke tage på 3 ugers sammenhængende ferie der. Og i august skal de så også vejlede og eksaminere 75 ects'erne."

Slut med fleksibilitet

Ifølge Brian Arly Jacobsen, forperson for DM Universitet og lektor ved Københavns Universitet, får udsigten til mindre fleksibilitet i ansættelsen mange universitetsansatte til at reagere med vrede.

"Det mine kolleger reagerer på er, at juni, juli og august er de måneder, hvor de normalt har mulighed for at tage til konferencer, lave feltarbejde, opdyrke forskningssamarbejder i udlandet og deltage i seminarer, og nu frygter de, at det ikke vil være muligt i fremtiden. For mange er det også en skriveperiode, hvor de redigerer artikler, som de har sendt til tidsskrifter og måske har fået tilbage med ønsker til rettelser for at få dem publiceret. En del fonde har ansøgningsfrist i september, så mange skriver også fondsansøgninger om sommeren," siger han.

Han mener, at spørgsmålet rækker ud over sommerferien og handler om den fleksibilitet, som traditionelt har præget arbejdet på universiteterne.

"Fleksibilitet går begge veje. Hvis universiteterne ikke vil tilbyde fleksible arbejdsvilkår længere, så vil de ansatte heller ikke være det. Det kan fx betyde, at de ansatte ikke længere vil besvare mails eller vejlede studerende efter arbejdstid og i ferien," siger han og fortsætter: 

"Det bliver en lønmodtagerkultur. Udviklingen går én vej, nemlig imod at forskerne ikke længere er selvtilrettelæggere af deres arbejdstid."

Ferien med familien i fare

De nye kandidatuddannelser med vejledning og eksamen i sommerperioden kan det også gå ud over familielivet, da det måske ikke længere vil være muligt for universitetsansatte at placere deres ferie samtidig med, at deres ægtefælle og eventuelle børn også har fri.

Ifølge Thomas Lykke Andersen, tillidsrepræsentant ved Aalborg Universitet, har de ansatte på AAU hidtil haft mulighed for selv at placere hovedferien i sommermånederne.

"Medarbejderne har frit kunnet flytte sin hovedferie til når som helst i juli og august og så vidt jeg ved, er det altid blevet godkendt. Denne frihed er vigtig for at medarbejderen har kunnet holde ferie samtidigt med sin familie."

Ifølge Thomas Lykke Andersen blev der også på HSU-mødet spurgt ind til, hvordan de nye krav hænger sammen med universiteternes praksis om, at mange forskere er selvtilrettelæggere og derfor ikke skal registrere deres arbejdstid og afspadsere overarbejde.

Studerende frygter for kvaliteten

Hos Danske Studerendes Fællesråd handler bekymringen ikke kun om de studerende og medarbejdernes mulighed for at holde sommerferie.

Man frygter også, at de nye forkortede kandidatuddannelser kan gøre det vanskeligere at sikre den vejledning, der skal til for at skrive en afsluttende opgave på kandidatniveau. Ifølge forperson Anton Stubbe Teglbjærg kræver de nye forløb, at universiteterne finder en løsning, som både fungerer for studerende og ansatte. 

"Det kræver, at der er de rette rammer for, at man kan producere noget, som har noget akademisk ballast. Det kan man ikke gøre uden ordentlig vejledning, så bliver det bare til et lille afsluttende projekt i stedet for noget der har samme vægt som et klassisk speciale," siger han. 

Han peger på, at de afsluttende opgaver fortsat skal være forskningsbaserede, selvom de er 15 ECTS i stedet for de normale 30 ECTS. Det forudsætter adgang til forskere og kvalificeret vejledning gennem hele forløbet.

"Det kræver, at man har adgang til videnskabeligt personale, der kan vejlede en i, hvordan man kan opnå nye erkendelser. Hvis det skal være på forskningsniveau, så skal vi også kunne blive vejledt af forskere."

DSF stiller sig samtidig tvivlende over for reformens arbejdsudbudsargument.

Ifølge Anton Stubbe Teglbjærg bruger mange kandidatstuderende i dag den afsluttende specialeperiode til både at færdiggøre deres uddannelse og forberede overgangen til arbejdsmarkedet, men det bliver vanskeligt med et mere sammenpresset forløb.

"Det er jo der hvor folk, hvis de ikke allerede har aftaler med eksempelvis en studiearbejdsplads om at blive ansat på fuld tid, netop kan rette sig hen imod en fremtidig arbejdsplads. Det effektiviserer det ikke at skære sommerferien væk, fordi folk ikke får tid til at søge job før efter de har afleveret deres afsluttende speciale, så det bliver kun på papiret, at man får mere arbejdsudbud."

SDU har allerede lagt en plan

Mens Aalborg Universitet fortsat arbejder med den konkrete tilrettelæggelse af de nye kandidatuddannelser, har Syddansk Universitet allerede fastlagt en model for sommerperioden.

SDU skriver i et svar til Forskerforum, at direktionen den 25. juni godkendte en ny fælles studiestruktur som følge af kandidatreformen.

Forud for beslutningen har universitetet gennemført en længere proces, hvor forslaget blandt andet har været behandlet i studienævn, akademiske råd, Uddannelsesrådet, Universitetsrådet, HSU, direktionen og med repræsentanter fra fakulteterne.

Som en del af den nye studiestruktur er de sidste tre hele uger af juli gjort vejledningsfri. På de etårige kandidatuddannelser skal vejledningen foregå i maj, juni og den første uge af juli, mens eksamener og bedømmelser placeres i august.

Næste skridt er den konkrete implementering, som skal ske i tæt samarbejde med fakulteter, studienævn og relevante dele af fællesadministrationen. Den nye studiestruktur skal være implementeret for de studerende, der begynder på kandidatuddannelser i september 2027.

SDU understreger i sit svar til Forskerforum, at ferie som hidtil planlægges i dialog mellem medarbejder og leder.

DM: Kandidatreformen bør ændres

Hos DM er vurderingen, at problemet ikke kan løses alene gennem lokal planlægning på universiteterne.

DM peger på, at universitetsrektorerne allerede under arbejdet i Kandidatudvalget advarede om, at de korte kandidatuddannelser ville give begrænsede muligheder for faglig understøttelse i den afsluttende del af uddannelsen som følge af sommerferie og forskningsaktiviteter blandt det videnskabelige personale.

Selve kandidatreformen må derfor ændres, lyder det fra DM.
I et notat foreslår DM blandt andet at give de studerende 14-15 måneder til at gennemføre de korte kandidatuddannelser i stedet for 12 måneder. Dermed kan hovedopgaveperioden flyttes væk fra sommerferien, så både studerende og ansatte får bedre mulighed for at holde ferie i sommermånederne.

"Et universitet skal kunne rumme både høje faglige ambitioner og ordentlige arbejdsvilkår. Derfor mener vi, at reformen bør justeres, og at der skal gives længere tid til at færdiggøre de korte kandidatuddannelser. Først her bliver det muligt at fastholde kvaliteten, uden at medarbejderne skal føle sig presset til at opgive deres ferie," siger Janne Gleerup, forperson for DM Universitet.