Nu åbner Danmarks eneste videnskabelige institution i Mellemøsten igen

Det er snart 13 år siden, at Det Danske Institut i Damaskus sidst blev brugt efter hensigten, nemlig som møde- og opholdssted for kunstnere og forskere, og som en historisk ramme om koncerter, symposier og workshops.

Alt det har været sat på pause på grund af borgerkrigen i Syrien. Men ikke længere.

”Huset har det godt og har ikke lidt synderligt overlast. Det er blevet passet og vedligeholdt af vores lokalt ansatte, og vi kan byde gæster velkommen i morgen, hvis grænserne til Syrien forbliver åbne og situationen er nogenlunde stabil,” siger Ingolf Thuesen.

Han er ikke bare lektor i nærorientalsk arkæologi på Institut for Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet, men også  bestyrelsesformand for Det Danske Institut i Damaskus, som er Danmarks eneste videnskabelige institution i den arabiske verden.

Ingolf Thuesen varetager ledelsesopgaverne på stedet, indtil det igen bliver muligt at ansætte en fast direktør.

Hverken han eller de lokale medarbejdere kan næsten vente på, at livet og gæsterne vender tilbage til huset i Syriens hovedstad.

”Instituttet blev etableret i 2000 med det formål at hjælpe danske forskere til at knytte tættere kontakter til forskningsmiljøerne i Mellemøsten. Så ud over at befolkningen har stået en ubeskriveligt forfærdelig tid igennem, har det også været virkelig trist at se skiltet med ’midlertidigt lukket’ hænge ved indgangen de gange, jeg har været forbi. Så det er rigtig gode nyheder, vi får i de her dage,” siger Ingolf Thuesen.

Heldigvis har der været både været politisk og økonomisk opbakning til at holde fast i de historiske bygninger og i de syriske medarbejdere på instituttet, blandt andet fra Forskningsministeriet, som det 2000 år gamle hus sorterer under.

Damaskus har igennem flere år lidt under en ustabil elektricitetsforsyning, så man har måttet stabilisere indeklimaet for at beskytte de gamle træpaneler. Derfor er nedlukningen blandt andet blevet brugt til at montere solpaneler på taget.

Nu er det bare menneskene, der mangler, siger Ingolf Thuesen.

”Vi kan ikke vide, hvordan den nye situation udvikler sig, men det kan umuligt blive værre, end det har været under Assad, så jeg forventer, at vi kan normalisere aktiviteterne på instituttet ret hurtigt,” siger Ingolf Thuesen. 

Under nedlukning er aktiviteterne flyttet online og til andre steder i Mellemøsten. For eksempel har instituttet anskaffet en lejlighed i Cairo og tilbudt legatophold der.

"De penge, vi har sparet på en direktørløn siden 2012, har vi brugt på stipendier til forskerne. Men det kan på ingen måde erstatte den gensidige udveksling af information, som vi har på instituttet. Jeg ved af egen erfaring fra mine år som arkæolog i området, hvor betydningsfulde de lokale kontakter er,” siger Ingolf Thuesen.

Skønhed på alle sider

At Det Danske Institut i Damaskus er et helt særligt mødested, kan Bjørn Bredal også skrive under på.

Han er tidligere kulturredaktør på Politiken og arbejder i dag som forstander på Johan Borups Højskole i København.

I starten af 00'erne var Bjørn Bredal flere gange gæst i huset, som han også endte med at skrive en lille bog om.

Det er et helt magisk sted, fastslår han.

”For det første er man omgivet af skønhed på alle sider. Det et af de smukkeste huse i Damaskus, sat meget nænsomt i stand med en stor indergård med bassin i marmor og et åbent kig til himlen. Og så er det omkranset af det gamle Damaskus til alle sider,” forklarer Bjørn Bredal.

Der er en særlig velvilje overfor Danmark, som har at gøre med både ekspeditionerne til området og de danske arkæologers udgravninger, der går helt tilbage til 20´erne og 30´erne.

Ingolf Thuesen er selv en fin repræsentant for den udveksling, som har fundet sted, vurderer Bredal.

”Danske forskere har altid udvist en stor respekt for den lokale kultur. Blandt andet har de haft en ægte interesse for de udgravninger, der ligger tættere jordoverfladen end de romerske. Vi bliver stadig mødt med stor velvilje", siger højskoleforstanderen. 

"Derfor var det også nemt for mig at få lokale kontakter, når jeg boede på instituttet. Jeg har oplevet så mange fine møder der med musik, kunst og kultur i centrum”, siger Bjørn Bredal.

For ham personligt er det en postgang for tidligt at pakke kuffert og bestille en flybillet til Damaskus.

”Men som alle andre håber jeg på alt det bedste for de hårdt plagede syrere, og hvis muligheden byder sig igen, vil jeg stå der som en mis”, siger Bjørn Bredal.