KU-rektor: Vi nærmer os smertegrænsen for ekstern finansiering

Rektor på Københavns Universitet (KU), David Dreyer Lassen, mener, at universitetet står ved en skillevej, da den eksisterende model for ekstern finansiering af forskningen er ved at nå sin grænse. – Tiden er kommet til at tage en grundlæggende diskussion om balancen mellem basismidler og fondsstøttede projekter, siger han.

”Vi har historisk haft en model, hvor forskere selv har søgt midler, og så har vi sat projekterne i gang. Det har fungeret, men vi har ikke justeret modellen, selv om de eksterne midler er firedoblet – og for de private danske fondes vedkommende ottedoblet – over de seneste 15-20 år,” siger David Dreyer Lassen.

Han understreger, at udviklingen ikke er løbet løbsk, men at man på KU må overveje, hvordan man sikrer en bæredygtig fordeling af ressourcerne.

Problemet, ifølge rektoren, er ikke de eksterne midler i sig selv, men den måde, de bliver integreret i universitetets økonomi. Hver gang et projekt lander, følger der nemlig ikke nødvendigvis nok penge med til de afledte udgifter. Og regningen? Den må universitetet betale af basismidlerne.

Yngre forskere i klemme

Det betyder, at mange unge forskere i dag ansættes uden midler at forske for. De venter på den første bevilling – og nogle projekter bliver aldrig til noget, fordi idéen enten er for lille, for skæv til fondenes formater eller fordi midlerne er bundet op i medfinansiering af store eksternt finansierede projekter.

”Det tømmer i praksis de kasser, der skulle give plads til mindre projekter, til unge forskere, til de fagområder, der ikke får fondspenge. Det er en skævvridning – og det går ud over helheden og truer universitetets forpligtelse til at tilbyde forskningsbaseret undervisning på alle områder,” siger David Dreyer Lassen.

En ny aftale med en række store private fonde om dækning af indirekte omkostninger – det såkaldte projekttillæg – har givet lidt luft i budgettet. Men det ændrer ikke ved, at universitetet stadig selv må dække en betydelig del af udgifterne, når der hentes eksterne midler ind.

”Det er en fejlslutning at tro, at man løser økonomiske problemer ved at hente flere eksterne midler. Det koster os faktisk basismidler, hver gang vi gør det,” siger rektoren.

KU skal måske være mindre

David Dreyer Lassen lægger op til en bredere strategisk diskussion om universitetets størrelse og prioriteringer i fremtiden, og i den forbindelse peger han på, at man måske bør lade sig inspirere af internationale topuniversiteter som Cambridge, hvor målet ikke nødvendigvis er vækst, men kvalitet.

”Når man ser på de bedste universiteter i verden, så har mange af dem valgt en anden strategi. De har masser af penge – men de bruger dem ikke nødvendigvis på at blive større. Måske skal vi også acceptere at være lidt mindre, men med bedre vilkår for dem, vi har ansat. Det er et strategisk valg, og det er en diskussion, vi skal tage,” siger han.

Nogle forskere kan føle sig klemt, når de får nej til en bevilling af ledelsen på instituttet, fordi den ikke dækker de reelle omkostninger, men David Dreyer Lassen afviser, at det er et brud på den akademiske frihed.

Han understreger, at det i sidste ende er universitetets ledelse, der har ansvaret for at sige ja eller nej til en bevilling – og dermed også for at sikre, at fondene ikke får mere magt, end de selv har bedt om.

”Vi kommer til at uddelegere indflydelse til fondene, som de måske ikke engang har ønsket. Det er os, der skal tage beslutningen om, hvem der skal ansættes, og hvad der skal forskes i – ikke fondene,” siger han.