Skandalebyggeri koster forskerfyringer på KU

Den skandaleramte Niels Bohr Bygning (NBB), der blev 3,1 mia. kr. dyrere end planlagt og forsinket med cirka syv år, kommer sandsynligvis til at koste et endnu ukendt antal forskere deres levebrød på Københavns Universitet.

Det er højere udgifter til driften af den nye bygning samt til det nye Naturhistoriske Museum (SNM), som er hovedårsagen til, at SCIENCE er havnet i alvorlige økonomiske problemer.

Ifølge en rapport om økonomien på SCIENCE fra februar 2025, lavet af revisions- og konsulentfirmaet KPMG, ser fakultetet ind i et underskud på samlet 729 millioner kroner i perioden 2024–2028. En del af underskuddet skyldes engangsudgifter til indflytningen i de nye bygninger, men selv når man trækker de udgifter fra, vil SCIENCE have et strukturelt underskud på lidt over 100 millioner kroner årligt, fremgår det af KPMG-rapporten, som Forskerforum har læst.

”Omkostninger til drift af SNM og NBB er estimeret til gradvist at stige til 89 mio. kr. årligt fra 2025 og udgør den væsentligste årsag til SCIENCEs strukturelle underskud frem mod 2028,” skriver KPMG i analysen af fakultetets økonomi.

Det fremgår også af rapporten, at SCIENCE indtil 2023 forventede, at bygningsdriftsomkostningerne til SNM og NBB ville udgøre 52 millioner kroner årligt – udgifter som fakultetet forventede i vid udstrækning at kunne finansiere ved at fraflytte andre bygninger. Men ”SCIENCE varetager ikke længere bygningsdriften og kan dermed ikke længere kalkulere med at opnå driftsbesparelser ved fraflytning af øvrige lokaliteter. Samtidig har SCIENCE konstateret, at de nye bygninger ikke giver mulighed for at fraflytte eksisterende bygninger som hidtil forudset,” står der i rapporten.

Tal giver ingen mening

Peter Waaben Thulstrup, lektor og fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på SCIENCE, fortæller, at institutterne har skullet indmelde deres budgetter med henblik på at få økonomien til at balancere, men det er vanskeligt, og der er overhængende risiko for fyringer.

"Nogle institutledere har sagt direkte, at afskedigelser ikke kan undgås, så situationen er alvorlig," siger han.

Peter Waaben Thulstrup har forsøgt at få indblik i, hvad det store underskud skyldes, men situationen kompliceres af, at KU samtidig er ved at indfase en kæmpe reform af administrationen, der betyder, at opgaver, ansatte og midler flyttes fra fakulteterne og institutterne til centrale enheder på universitetet. Det gælder altså også bygningsdriften.

Hvorfor SCIENCE skal betale 89 millioner kroner årligt til universitetets centrale kasse for driften af de nye bygninger, når fakultetet regnede med at kunne gøre det meget billigere, har han ikke kunnet finde et tilfredsstillende svar på.

Han siger, at det er blevet nævnt på et samarbejdsudvalgsmøde, at man har taget udgangspunkt i en gennemsnitlig driftsudgift for en laboratoriebygning på 1.080 kroner per kvadratmeter, og så har man antageligvis beregnet bruttoetagearealet i de nye bygninger ved at gange antal etager med grundplanen.

Men det giver et skævt billede, mener han, da Niels Bohr Bygningen har meget store arealer med atriumgårde uden effektivt etageareal.

"Det er en flot bygning, men den er ikke særlig effektiv, hvis man sammenligner med en gammeldags laboratoriebygning, hvor kvadratmeterne er udnyttet langt bedre. Desuden er den ene del af NBB en kontorbygning,” siger han og fortsætter:

”Hvis vi tager de 1.080 kroner per kvadratmeter for gode varer, skal SCIENCE overtage 82.000 kvadratmeter for at komme frem til 89 millioner kroner årligt. Så vidt jeg er orienteret, er den nye del af SNM kun godt 15.000 kvadratmeter, mens NBB er ca. 50.000 kvadratmeter, så tallene hænger ikke sammen."

KU-IT i bygningen og dyre reparationer

Peter Waaben Thulstrup tilføjer, at universitetets centrale IT-afdeling, KU-IT, tilmed er flyttet ind i en del af kontorerne i laboratoriedelen af NBB, så SCIENCE benytter ikke engang hele bygningen, som fakultetet betaler for.

En anden mulig forklaring på de høje driftsomkostninger kunne ifølge Peter Waaben Thulstrup være, at KU har store udgifter til at bringe Niels Bohr Bygningen i en stand, så den kan anvendes til forskningsaktiviteter.

Det var meningen, at den skulle overdrages i funktionel stand, men han kan konstatere, at der stadig løber håndværkere rundt og forsøger at få tingene til at virke, selvom KU officielt overtog bygningen i juli 2023. Det betyder, at der fortsat er forskere, der ikke kan få adgang til laboratorierne og komme i gang med deres eksperimenter.

Administrationsreform forplumrer billedet

KPMG-rapporten nævner også, at SCIENCE har en ”ikke-realiseret omkostningsreduktion” på 143 millioner kroner i forbindelse med administrationsreformen. Tallet er fremkommet ved, at fakulteterne har skullet aflevere medarbejdere til de nye centrale enheder og derefter fået reduceret deres budget tilsvarende. KU har regnet med en gennemsnitsløn per administrativ medarbejder på cirka 630.000 kroner, som fakulteterne har skullet afgive.

”Det er meget højt, og vi har spurgt mange gange, hvorfor det skulle ligge så højt. Det skyldes jo, at der antageligt er blevet medregnet nogle cheflønninger, men de lønninger, vi har flyttet til den nye centrale administration, svarer slet ikke til det, der er blevet trukket fra budgetterne til løn, hvilket betyder, at institutterne står tilbage med millionunderskud. Det virker urealistisk, at vi skulle kunne spare 143 millioner kroner, da mange institutter allerede har skåret ind til benet," siger Peter Waaben Thulstrup og fortsætter:

”Det er svært at sige, i præcis hvilken udstrækning administrationsreformen bidrager til SCIENCEs økonomiske problemer, men når man ser på det samlede billede, er det klart, at driftsudgifterne til de nye bygninger er den primære årsag til det store underskud."

Forskere skal klare administrative opgaver

Sune Olander Rasmussen, lektor og tillidsrepræsentant for DM på Niels Bohr Institutet, mener også, at der er sket en fejl i forbindelse med beregningen af, hvor mange årsværk institutterne har skullet afgive. De har ikke kunnet reducere antallet af administrative medarbejdere så meget som forudsat i beregningerne, selvom de lokale ledelser allerede har skåret til benet. Han fortæller, at forskerne nu må overtage opgaver, de før kunne få administrativ bistand til.

På hans eget institut har ledelsen prøvet at beskytte de tilbageværende administrative medarbejdere ved at melde ud, hvilke administrative opgaver forskerne nu selv skal stå for. Det drejer sig blandt andet om at lave rekvisitioner og IT-bestillinger samt at indmelde bygningsfejl.

”Mine tillidsrepræsentant-kolleger på SCIENCE melder om en tilsvarende udvikling overalt på fakultetet. På de fleste andre institutter sker det uden en klar ledelsesudmelding, men fordi der simpelthen ikke er medarbejdere til at løse opgaverne,” skriver han i et debatindlæg i Uniavisen.

Urimeligt og demotiverende

Sune Olander Rasmussen appellerer direkte til universitetsbestyrelsen om at sikre, at administrationsreformen ikke – oven i den ulykkelige situation på bygningsområdet – fører til yderligere nedlæggelser af stillinger på SCIENCE.

Han fortæller, at Niels Bohr Institutet som nogle af de første er flyttet ind i den nye bygning, selvom den er fuld af fejl.

”Man skulle tro, at en ny bygning ville lede til færre driftsomkostninger, men det viser sig, at det er omvendt. Driftsudgifterne er tårnhøje, formentlig også fordi der er så meget, der skal repareres og ændres, før bygningen kan bruges til formålet, og de penge skal nu hentes på institutterne. Resultatet bliver, at vi skal nedlægge stillinger blandt instituttets fastansatte på grund af bygningsudgifter, vi ikke har haft nogen chance for at påvirke. Fra politisk side blev det lovet, at det pinagtige forløb med NBB ikke skulle ende med at gå ud over forskning og uddannelse, men det er netop det scenarie, vi står overfor nu,” siger han og fortsætter:

”At det fører til nedskæringer i antallet af instituttets fastansatte forskere og teknikere, der overhovedet ikke har del i ansvaret, virker ekstremt urimeligt og demotiverende. Instituttets ansatte løber hurtigere end nogensinde og skaffer hundreder af millioner kroner om året fra eksterne kilder til at finansiere forskningen, inklusiv en stor del af deres egen løn. Instituttet havde en fyringsrunde i 2018, og siden da har ledelsen udvist ekstrem tilbageholdenhed over for nyansættelser og medfinansiering af unge forskere for at få styr på budgettet, så instituttet havde råd til at flytte til NBB, men så bliver vi ramt af den her bygningsudgifts-meteor, der bare smadrer gennem det hele.”

Ifølge Sune Olander Rasmussen skal de på Niels Bohr Institutet skære 10 millioner kroner på grund af det strukturelle underskud, der primært skyldes de dyre nye bygninger og 5 millioner kroner ekstra på grund af administrationsreformen.

DM advarede

Han bliver bakket op i sin kritik af Janne Gleerup, forperson i DM, der er bekymret over, at flere nu taler om fyringer af forskere på SCIENCE.

Hun siger, at det endnu engang understreger, at der er noget helt galt, og at det næppe har været tanken, at forskning og undervisning skulle forringes som følge af byggeriet.

”Det er meget problematisk, hvis man ender med at skære på uddannelse og forskning på SCIENCE for at kunne betale for ekstraregninger i forbindelse med det skandaleramte Niels Bohr-byggeri. Det er netop det, vi hele tiden har advaret imod,” siger Janne Gleerup.

Dekan vil ikke sætte tal på afskedigelser

Ifølge Bo Jellesmark Thorsen, der overtog posten som dekan på SCIENCE ved årsskiftet, er det strukturelle underskud ikke kommet som en overraskelse for fakultetet. Ledelsen har i mange år vidst, at der på et tidspunkt ville komme store ekstraomkostninger til driften af nye bygninger. Den udgift rammer nu, hvor den nye Niels Bohr Bygning er taget i brug, ligesom SCIENCE har overtaget Sølvtorvskomplekset til det nye Statens Naturhistoriske Museum, SNM.

Han forklarer, at udgiften på 89 millioner kroner til de nye bygninger er beregnet ved at gange antallet af kvadratmeter i bygningerne med den gennemsnitlige omkostning ved at drifte den type af eksperimentelle, våde bygninger, hvilket er 1.080 kroner per kvadratmeter. Det inkluderer blandt andet udgifter til laboratorier, teknikrum, særlige ventilationsrum og løn til de teknikere, der skal stå for vedligehold og reparation.

På spørgsmålet om, hvorfor nye bygninger er dyrere at drive end ældre, forklarer Bo Jellesmark Thorsen, at det skyldes deres kompleksitet og tekniske indretning. De nye bygninger er teknisk tungere, med mange installationer og avancerede systemer, og samtidig er der flere kvadratmeter at vedligeholde, da universitetet er vokset i størrelse.

Bo Jellesmark Thorsen tilføjer, at en anden grund til, at SCIENCE skal spare, er, at fakultetet gennem en årrække har finansieret et overforbrug ved at trække på opsparingen, og kassen er nu ved at være tom.

Han understreger, at det strukturelle underskud på 100 millioner kroner ikke har noget at gøre med administrationsreformen. De øgede driftsomkostninger ville være kommet uanset, om bygningsdriften var organiseret centralt eller decentralt på KU. Der er tale om en reel stigning i omkostningerne.

Administrationsreformen handler udelukkende om, at der bliver flyttet opgaver og omkostninger internt på universitetet – fra institutterne til en fælles enhed.

På spørgsmålet om, hvorvidt besparelserne vil føre til afskedigelser, svarer Jellesmark:

"Institutlederne og administrationerne har arbejdet hårdt på at finde løsninger, men selv med det arbejde bliver det svært helt at undgå afskedigelser eller frivillige fratrædelser. Der er stadig for mange ubekendte til, at det giver mening at gætte på et antal."