Dansk Magisterforening

Stort flertal af KU-undervisere ønsker ikke AI som undervisningsværktøj

© Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

En omfattende undersøgelse lavet blandt underviserne på Københavns Universitet viser, at et stort flertal ikke ønsker, at kunstig intelligens bruges til at undervise de studerende, men til trods for deres modstand anser de det for et realistisk skrækscenarie.

Videregående uddannelsesinstitutioner er blandt sektorerne, hvor flest arbejdsfunktioner kan udføres af kunstig intelligens (AI) i stedet for af mennesker, men står det til et stort flertal af lærerne på Københavns Universitet, kommer AI ikke til at overtage en del af deres undervisningsopgaver i fremtiden.

Cirka to ud af tre undervisere på KU svarer således i en omfattende survey, at de ikke er interesserede i en fremtid, hvor AI skal løfte arbejdet med at forberede og sågar foretage undervisning af studerende. 62 procent svarer samtidig, at de anser det for et realistisk fremtids-/skrækscenarie, at det kommer til at ske.

Svarene fra universitetsunderviserne er afgivet kort inden mainstream generativ AI for alvor tog fart i form af ChatGPT, men ifølge Danielle Hagood, der er postdoc på Institut for Naturfagenes Didaktik på KU og en af forskerne bag undersøgelsen, skal man ikke forvente, at undervisere i dag ville være mere venligt stemte over for teknologien.

”Det er tydeligt, at underviserne er bekymrede, fordi de ser AI som noget, de ikke kan kontrollere. De ser på det med resignation som noget, der kommer buldrende,” siger hun og tilføjer:

“Når teknologi implementeres i uddannelsessektoren, ser vi ofte en cyklus, der starter med stor begejstring og ender med frustration. Hvis man har set det nok gange, så kommer der nemt en valid reaktion, hvor undervisere ikke forventer et bedre resultat næste gang.”

AI løser ikke hverdagsproblemer

Undersøgelsen bygger på svarene i et spørgeskema, der blev udsendt til samtlige 5.949 ansatte på KU, der underviste på et kursus i foråret 2022.

785 respondenter svarede på spørgsmålene om deres holdning til otte fremtidsscenarier for uddannelsessektoren, som er udviklet af et internationalt forskningshold og tilpasset til en dansk kontekst.

Underviserne oplever i øjeblikket ikke AI som løsningen på deres udfordringer i dagligdagen, eller det opleves som løsningen på noget, som slet ikke er et problem

Danielle Hagood, postdoc på Institut for Naturfagenes Didaktik

Mindst populær er udsigten til, at uddannelse bliver en markedsydelse, som universiteter i stigende grad skal konkurrere med private aktører om at levere. Også denne trend ser over halvdelen af respondenterne som en realistisk udvikling.

AI-drevet undervisning er nummer to på listen over upopulære trends, der risikerer at blive til virkelighed.

Danielle Hagood mener, at det hænger sammen med, at udviklingen inden for AI ikke løser de problemer, som underviserne efterspørger at få løst.

Eksempelvis arbejder et firma på at udvikle en kunstig intelligens, der selv kan sende e-mails ud til de studerende, men det er ikke noget, som underviserne nævner som et ønske, når hun snakker med dem. De fortæller derimod, at de gerne vil interagere mere med de studerende på tomandshånd i forbindelse med blandt andet vejledning, men de kæmper med at få tid til det.

”Underviserne oplever i øjeblikket ikke AI som løsningen på deres udfordringer i dagligdagen, eller det opleves som løsningen på noget, som slet ikke er et problem,” siger hun.

Danielle Hagood tilføjer, at frygten for den teknologiske udvikling uløseligt hænger sammen med frygten for, at universitetet bliver reduceret til en bod på et uddannelsesmarked.

“Virksomheder bruger AI til at øge produktiviteten og dermed skabe mere profit, men det er jo ikke det vigtigste mål for universitetet. Vi må spørge, hvordan AI kan være nyttigt for læringsmæssige mål og ikke tage det i brug bare fordi andre industrier gør det, medmindre det hjælper undervisere og studerende,” siger hun.

Hun understreger, at undervisernes forhold til teknologi ikke er sort-hvidt. Fx er langt størstedelen positive over for at inkorporere data science i flere kurser og forbedre de digitale værktøjer, som studerende bruger, men underviserne mener, at universitetets kerneopgave i forhold til at ruste studerende vil være uændret i fremtiden. De ønsker, at udviklingen af de studerendes kritiske sans fortsat skal være et centralt mål for uddannelsen. Et mål, som de anser for at blive endnu vigtigere i fremtiden på grund af den stigende tilstedeværelse af AI og automatiseringsunderstøttede læringsværktøjer.

Hvis vi laver en politik for brugen af AI uden at reflektere grundigt først, risikerer vi at ende som en institution med uforenelige værdier og mål

Danielle Hagood, postdoc på Institut for Naturfagenes Didaktik

“Alle ledere på danske universiteter bør kigge på de her fremtidsscenarier og spørge sig selv - er det dem, vi arbejder hen imod? Er det dem, vi ønsker? For det er de her scenarier, som underviserne ser for sig. Det kalder i høj grad på en samtale, så universiteterne forstår, hvorfor underviserne har de her forventninger. Og hvad der skal ændres, hvis vi er på vej i en retning, vi ikke ønsker,” siger Danielle Hagood.

Opfordrer til dialog

Ifølge Danielle Hagood er undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet International Journal of Educational Technology in Higher Education, lavet som en del af et strategisk digitaliseringsprojekt på KU, der blev sat i søen før coronakrisen. Den betød, at der for alvor blev sat fokus på digitale hjælpemidler i forbindelse med undervisningen.

Hun forklarer, at der er en proces i gang på KU, hvor man blandt andet diskuterer brugen af AI i undervisningen.

I forbindelse med den proces opfordrer hun ledelsen til ikke at lade sig presse til at indføre AI i en fart for at høste rationaliseringsgevinsterne, men give tid og plads til diskussion og dialog med underviserne om de teknologiske muligheder set i forhold til, hvad der er formålet med universitetet og den rolle, institutionen skal spille i samfundet. Det er nemlig vigtigt, at man træffer intentionelle beslutninger, så AI ikke bliver indført ved et ’uheld’, fordi man føler sig presset til det.

Er det for eksempel et mål med undervisningen at få de studerende til at føle sig som en del af et fagligt fællesskab, eller skal universitetet blot levere viden og nyuddannede kandidater?

”Der skal være sammenhæng mellem universitetets værdier og de valg, ledelsen træffer. Jeg kan ikke svare på, hvad universitetet skal vælge, men hvis vi laver en politik for brugen af AI uden at reflektere grundigt først, risikerer vi at ende som en institution med uforenelige værdier og mål,” siger hun.

Danielle Hagood tilføjer, at hun ikke personligt er anti-AI, men det er mange undervisere, og det vil gøre det sværere at implementere det i undervisningen, hvis ledelsen beslutter det, da underviserne vil være tilbageholdende med at bruge det.

Netop aspektet, hvorfor det virker så lidt attraktivt for undervisere at benytte AI, og hvad man kan gøre for at ændre det, er noget, som hun gerne vil undersøge nærmere, hvis det er muligt at finde finansiering til et forskningsprojekt.