Regeringen lover håndsrækning: KU får rabat, hvis husleje for skandaleramt Niels Bohr byggeri bliver uholdbar høj

Fem år forsinket og til en pris der er ca. 2,3 milliarder kroner højere end planlagt. Niels Bohr Bygningen må kandidere til at blive en af de største offentlige byggeskandaler i nyere tid.

Selvom staten som bygherre har ansvaret for byggeriet, står Københavns Universitet (KU) som lejer til at hænge på regningen i form af en husleje, der kan ende på ca. 200 mio. kr. årligt - mere end en fordobling af beløbet KU blev stillet i udsigt at skulle betale, da byggeriet gik i gang. Det vil ikke kunne undgå at gå ud over netop den forskning og uddannelse, som bygningen ellers skulle skabe de optimale rammer for.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen var derfor også under pres for at handle, da han var indkaldt til et åbent samråd om sagen i Folketingets Finansudvalg den 2. februar. Og ministeren havde gode nyheder med til ledelsen, da ansatte og studerende på KU.

Universitetet skal således kun betale den oprindeligt beregnede husleje plus de tillægsaftaler, som KU har godkendt, indtil det er afgjort, hvad prisen på byggeriet ender med at blive.

”Det betyder, at KU kan overtage og flytte ind til den oprindelige husleje på 91 mio. kr. årligt, og at den voldsomme forhøjelse af prisen ikke bliver en økonomisk byrde for universitetet så længe sagerne står på”, sagde Jesper Petersen, der samtidig lovede at arbejde for at skabe et politisk flertal for en løsning, hvis huslejen efterfølgende bliver uholdbar høj.

Voldgift afgør huslejen

Vejdirektoratet, der overtog rollen som statens bygherre efter Bygningsstyrelsen i 2018 efter daværende minister Ole Birk Olesen (LA) fik nok af byggerodet, vurderer, at det fortsat holder, at bygningen kan overdrages til universitetet den 1. juli i år.

Den endelige fastsættelse af huslejen kommer dog til at vente en rum tid endnu, oplyste ministeren under samrådet.

Bygningsstyrelsen kører nemlig flere voldgiftssager mod entreprenørerne, der har stået for byggeriet, bl.a. mod Inabensa, der stod for rørføringen, herunder ventilationssystemet, som nu forhenværende transportminister under et tidligere samråd har kaldt ubrugeligt. De sager kan formentligt afgøres i år, men den statslige voldgift som KU har anlagt mod Bygningsstyrelsen om ansvaret for fordyrelsen kan trække ud i op til tre år, har Benny Engelbrecht udtalt.

Victoria Velasquez fra Enhedslisten udtrykte bekymring for, at ministeren med sin udmelding ikke skaber afklaring, men at der derimod nu kommer en lang periode med yderligere usikkerhed.

Hun ville blandt andet vide, hvor høj huslejestigningen skal være, før regeringen vil karakterisere KU´s økonomiske situation som værende uholdbar.

Jesper Petersen svarede, at man må afvente resultatet af voldgiften, som KU har anlagt mod Bygningsstyrelsen for at finde ud af, i hvilket omfang KU selv er ansvarlig for fordyrelsen af byggeriet. Hvis sagen eksempelvis bliver afgjort medio 2023, vil folketingets parter skulle tage stilling til en løsning i efteråret 2023, sagde ministeren.  

”Jeg vil ikke sætte tal på, hvor høj huslejen må blive, men KU har en omsætning på ca. 9 mia. kr., så jeg mener godt, at man kan håndtere at gå fra en husleje på f.eks. 70 til 90 mio. kr. Jeg har sagt, at regeringen vil tage hånd om det og søge et flertal i Folketinget for at finde en løsning, hvis huslejen bliver uholdbar høj”, sagde Jesper Petersen.

Huslejeordning skal undersøges

Han tilføjede, at den ulykkelige sag om Niels Bohr bygningen kombineret med kritik fra andre universiteter har givet anledning til at stille spørgsmål til den nuværende ordning for statens udlejning af bygninger, kaldet SEA-ordningen.

Derfor vil regeringen igangsætte en undersøgelse, der skal vurdere, om modellen kan indrettes på andre måder, og om selveje kan være vejen at gå. Undersøgelsen starter allerede nu og skal være færdig, inden voldgiftssagen mellem Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen bliver afgjort.

Ulla Tørnæs fra Venstre spurgte om ministeren vil garantere, at de enorme ekstraudgifter i forbindelse Niels Bohr byggeriet ikke væltes over på KU, hvis universitetet får selveje, og dertil svarede ministeren, at han i første omgang vil se resultatet af analysen, men at selveje ifølge universitetsloven skal være udgiftsneutral for staten.

”Jeg forstår dit svar sådan, at min frygt er begrundet for, at I vil overflytte udgifterne for et kuldsejlet byggeprojekt til KU via selveje for at camouflere udgiften”, svarede Ulla Tørnæs.

»Det er en forkert udlægning. Det skal være, fordi der er et ønske fra Københavns Universitet om selv at eje bygningerne, og at det samtidig kan gøres omkostningsfrit for staten,” svarede Jesper Petersen.

Ros fra KU-rektor

KU skriver i en nyhed på sin hjemmeside, at frygten for flere budgetoverskridelser som følge af byggesjusk og forsinkelser har i flere år været en tikkende bombe under universitetets økonomi, men at den bombe foreløbigt er blevet demonteret af Jesper Petersen.

”Det er yderst positivt, at der nu er tydelig politisk opbakning og vilje til at finde en fair løsning på, hvad der ellers var ved at udvikle sig til et økonomisk mareridt for universitetet. Og helt konkret betyder det, at vi nu kan fokusere mere på det, vi er sat i verden for - forskning og uddannelse. Vi står dog fortsat står med et ufærdigt byggeri, hvor fejl og mangler skaber usikkerhed og forsinkelser, og hvor der er tvivl om Niels Bohr Bygningen kan bruges til det, den var planlagt til. Men vi håber og er fulde af tillid til, at dagens udmeldinger markerer starten på en mere langtidsholdbar og bæredygtig løsning”, udtaler rektor Henrik C. Wegener.

Han kalder det også meget opmuntrende at regeringen nu vil nedsætte et tværministerielt udvalg, som skal finde en langtidsholdbar model for universiteternes bygningssituation.

Forsigtig optimisme i DM

Camilla Gregersen, formand for DM, der organiserer mere end 5.000 forskere og undervisere på landets universiteter, siger, at de i DM har kæmpet for, at regningen for statens byggesjusk ikke skal ende hos uddannelse og forskning, så det er positivt, at der nu er kommet et politisk tilsagn om en økonomisk håndsrækning til KU.

”Vi håber, at vi kan undgå fyringer af forskere og undervisere og dermed en forringelse af kvaliteten af både uddannelse og forskning. Vi venter dog med at ånde lettet op til sommer, da vi er opmærksomme på, at tidligere forudsigelser om indflytning ikke har holdt stik, og at der kan være stor uenighed om ansvaret for merudgifterne. Vi er glade for ministerens tilsagn om en økonomisk håndsrækning, men sagen er ikke afgjort. Det er stadig vigtigt, at vi kommer helt i mål, også på den anden side af de verserende voldgiftssager” siger Camilla Gregersen.

Hun tilføjer, at det er glædeligt, at regeringen allerede nu også har blikket rettet mod en løsning på den lange bane, men at det indtil videre er løfter, som ministeren har stillet i udsigt, og ikke en konkret løsning. 

”Endelig vil jeg gerne kvittere for, at ministeren har åbnet op for, at universiteterne kan få selveje. Det er en løsning, vi længe har arbejdet for, og som er tiltrængt. For den nuværende lejemodel fungerer jo åbenlyst ikke. Det er selvfølgelig vigtigt, at selveje nu ikke bliver en kattelem til at flytte udgifter fra kuldsejlede byggeprojekter over på universiteterne”, siger DM-formanden.