Hastighed er vigtigst, når unge søger information
Ny undersøgelse afdækker unges holdning og tilgang til informationssøgning. For de fleste er det vigtigt, at det kan gå stærkt.
“Jeg søgte på Google på bjergarter, til en opgave i geografi, og fik mine informationer til opgaven derfra. Jeg faktatjekkede ikke oplysningerne, da de passede med den viden, jeg havde fra undervisningen.” Sådan fortæller en elev på en ungdomsuddannelse om sin søgeproces.
Selvom elever og studerende godt kan beskrive de elementer, der indgår i en grundig søgeproces, er det langt fra sikkert, at de selv udfører de trin, når de reelt søger information til en opgave. Mange synes, at det er uoverskueligt at tjekke en hjemmesides troværdighed eller at bruge tid på at afgrænse sin søgning ved at tænke over de gode søgeord. For de fleste er hastighed vigtigst, og så længe det går hurtigt, mener de fleste unge, at søgningen går godt.
Det viser en undersøgelse foretaget af Tænketanken Mandag Morgen, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og ADD-projektet (Algoritmer, Data og Demokrati), hvor man har spurgt elever i grundskolen, på ungdomsuddannelser og studerende på videregående uddannelser om informationssøgning, men man har også stillet dem konkrete informationssøgningsopgaver, så man har kunnet afdække, hvordan de unge går til en søgeproces. På baggrund af besvarelserne kan man dele de unge ind i tre arketyper:
Den magelige, den typiske, og den grundige (se boks nedenfor)
På baggrund af undersøgelsen er en ekspertgruppe desuden kommet med seks anbefalinger til, hvordan vi kan styrke elever og studerendes informationskompetencer.
De seks anbefalinger
Anbefaling 1: Styrk de unges digitale informationssøgning gennem større forståelse for de forskellige søgeværktøjers fordele og ulemper.
Dette kan blandt andet ske ved, at uddannelsesinstitutionerne, i samarbejde med bibliotekerne, fremmer kendskabet til alternativer til de online søgemaskiner og indarbejder en kritisk, konstruktiv brug af online søgemaskiner i undervisningen.
Anbefaling 2: Styrk de unges kritiske stillingtagen til information, gennem forståelse for søgeværktøjernes bagvedliggende teknologier
Dette kan blandt andet ske ved, at der etableres et obligatorisk teknologiforståelsesfag, der kan sikre en grundforståelse af, hvordan teknologierne bag søgeværktøjerne fungerer, at generative AI-værktøjer inkorporeres i den almindelige undervisning, og at kildekritisk stillingtagen indlejres i alle fags undervisning gennem konkrete opgaver.
Anbefaling 3: Styrk unges forståelse for konsekvenser og muligheder ved deling af data
Dette kan blandt andet ske ved, at relevante myndigheder og interesseorganisationer, i samarbejde med biblioteker og uddannelsesinstitutioner, udarbejder standardiseret undervisningsmateriale i digital sikkerhed og etik, samt at der indføres letforståelig dataafgivelses samtykke.
Anbefaling 4: Styrk og etabler tværfaglige samarbejder
Kan blandt andet ske ved, at der etableres forpligtende, kommunale samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og biblioteker og fælles strategier for undervisning i informationskompetencer. Samt at der nedsættes et informationskompetenceråd med bred tværsektoriel- og faglig forankring.
Anbefaling 5: Skab rammerne for livslang læring og kompetenceopkvalificering
Dette kan blandt andet ske ved, at der etableres et fagligt ekspertforum for udviklingen af fælles sprog for informationskompetencer på tværs af uddannelsesniveauer, og at teknologi og informationssøgning prioriteres i uddannelse og efteruddannelse af lærere, undervisere og biblioteksansatte.
Anbefaling 6: Styrk unges fordybelse og nysgerrighed
Dette kan blandt andet ske ved, at der udvikles undervisningsforløb, der fremmer fordybelse, refleksion og kritisk tænkning. Desuden bør bibliotekerne skabe en ny og mere retvisende fortælling om deres rolle i læring med plads til både hurtig og fordybende læring i digital overlevelsesteknik.
Læs mere om undersøgelsen og anbefalingerne her
De tre arketyper i unges søgeadfærd
Den magelige
-
Informationssøgning: Benytter Google til alt, bruger simple søgeord, og benytter det øverste link på Google.
-
Kildekritik: Stor tillid til de informationer der findes, faktatjekker sjældent
-
Informationsbearbejdning: Identificerer kilders væsentligste pointer ud fra de fremhævede elementer i en tekst og er meget tro mod kildernes formidling.
-
Informationsudfordringer: Risiko for utilstrækkelige og unuancerede og informationer, som er faktuelt forkerte.
-
AI-erfaring: Kender og har stor tiltro til ChatGPT og bruger det indimellem til søgninger og til at generere tekst.
-
Uddannelsestrin: Udskolings- eller ungdomsuddannelses niveau.
Den typiske
-
Informationssøgning: Benytter Google, men supplerer fra tid til anden med informationer fra de læringsplatforme, som lærere har anbefalet.
-
Kildekritik: Faktatjekket hovedsageligt, når der er tale om en vigtig opgave, og har generelt svært ved at vurdere, om en hjemmeside er troværdig.
-
Informationsbearbejdning: Identificerer kilders væsentligste pointer ud fra de fremhævede elementer i en tekst og bruger dette til at strukturerer sine pointer.
-
Informationsudfordringer: Finder den kildekritiske proces uoverskuelig, og laver en afvejning mellem det hurtige, ufuldstændige svar og det langsomme og grundige svar.
-
AI-erfaring: Har begrænset kendskab til AI-værktøjer og deres kunnen, bruger det kun, hvis det er accepteret af undervisere eller uddannelsessted.
-
Uddannelsestrin: Udskolings-, ungdomsuddannelses og videregående uddannelsesniveau.
Den grundige
-
Informationssøgning: Benytter Google, men som supplerende redskab, udvælger og bruger emnespecifikke søgeord for at præcisere søgningerne og foretager søgninger på engelsk, for at kunne finde videnskabelige artikler.
-
Kildekritik: Kvalitetssikrer informationer ved at faktatjekke, benytter flere kilder og undersøger typisk, hvem afsenderen af informationerne er.
-
Informationsbearbejdning: Identificerer kilders væsentligste pointer ud fra deres fremhævede elementer i en tekst og formulerer egne pointer.
-
Informationsudfordringer: Ser det som en tidskrævende måde at søge information og har svært ved at gennemskue, hvornår nok er nok.
-
AI-erfaring: Har et bredt kendskab til AI-værktøjer og anvender AI-værktøjer som en analytisk sparringspartner
-
Uddannelsestrin: Videregående uddannelse.