Spring menu over

Hvad er det, AI gør ved os som mennesker?

Thomas Telving

Thomas Telving

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 1. december 2026 16:00 - 18:00
Sted Akademikerhuset Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg
Tilmeldingsfrist 29. november 2026 - kl. 23:55
Afmeldingsfrist 29. november 2026 - kl. 23:55
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Hvordan påvirkes vi som mennesker, når teknologien overtager opgaver, relationer og beslutninger, der traditionelt har været afhængige af menneskelig tilstedeværelse og dømmekraft?

Hvad sker der, når både kunder, borgere og medarbejdere tager AI ind som rådgiver, sparringspartner og måske ligefrem som ven? Og hvordan påvirker teknologien vores arbejde og hvilke kompetencer, der bliver mest værdifulde fremover?

I to korte oplæg undersøger vi - med hjælp fra filosof, forfatter og tech-analytiker Thomas Telving - AI’s betydning for relationer, faglighed og arbejdsmarked.

Med afsæt i filosofi og psykologi diskuterer vi, hvordan vi kan bruge AI og samtidig bevare vores selvstændige dømmekraft og styrke de menneskelige fællesskaber på arbejdspladsen.

Undervejs kobler vi perspektiverne direkte til hverdagen som akademiker under AI-bølgen gennem fælles samtaler og debat. Og vi slutter af med at høre om, hvad der skal til for at bringe mennesket tilbage på ret kurs. Det er nemlig stadig muligt at skabe en bedre fremtid for os alle.

Hvem kan du møde

Oplægsholder er Thomas Telving, filosof, forfatter og tech-analytiker. Thomas er aktuel med bogen 'Uautomatiserbar - Hvad kunstig intelligens tager fra os - og hvordan vi vinder det tilbage' (Hans Reitzels Forlag, 2026) - en bog om, hvad det vil sige at være menneske, og hvad vi mister, når vi erstatter andre mennesker med kunstig intelligens.

Thomas Telving er med sin baggrund i filosofi og statskundskab og mange års arbejde som kommunikationschef og journalist en erfaren formidler af kunstig intelligens, etik og komplekse samfundsproblemer.

Afbud

Du bedes melde afbud på Mit DM senest to dage før arrangementets afholdelse, så en anden kan nå at få glæde af din plads.

Hvad er DM Digi?

DM Digi er et fagligt fællesskab for dig, der arbejder med eller interesserer dig for den digitale udvikling og for ny teknologi. Et stærkt medlemstilbud med netværk, arrangementer og faglige artikler.
Besøg DM Digi

Interesserer du dig for data, AI og den digitale omstilling?

Så markér feltet "DM Digi" på Mit DM, så får du alt det, DM laver på området: artikler, arrangementer, netværkstilbud m.m.

Del artikel: