Vi kan blive de førende i verden inden for plantebaserede fødevarer

Forestil dig en verden, hvor den mad, vi spiser, er sund og bæredygtig, hvor global opvarmning er et problem, vi havde engang, og der er mere plads til natur og biodiversitet.

En sådan verden kræver, at vi transformerer vores fødevaresystem. Det globale fødevaresystem bidrager nemlig med en tredjedel af de globale klimagasser, hvoraf to tredjedele kommer fra den animalske produktion.

Adskillige studier har vist, at der vil være en markant gevinst for både klima, sundhed og biodiversitet, hvis vi foretager en omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion og -forbrug.

Men hvad skal der til, for at vi kan lykkedes med denne nødvendige omstilling? Hvordan får vi forbrugerne til at spise flere planter og mindre kød, og hvordan får vi landmændene til at omlægge fra produktion af foderafgrøder og husdyr til produktion af afgrøder til human konsum?

Når vi diskuterer fødevareproduktion, taler vi oftest om værdikæden fra jord til bord, men for at kunne foretage en gennemgribende transformation af vores fødevaresystem skal vi i lige så høj grad se på den omvendte værdikæde fra bord til jord – fra forbruger til landmand.

Spiser tre gange så meget kød som anbefalet

Den danske befolkning har det højeste kødforbrug i Norden, og med ca. et kilo kød om ugen ligger vi som gennemsnit langt over de nye nationale kostråd, der anbefaler maksimalt 350 gram kød om ugen.

Hvad skal der til, for at vi skærer ned på kødet og i højere grad vælger et plantebaseret alternativ?

Ifølge fødevareforsker Sonja Vermeulen, der sammen med tre kolleger publicerede en artikel om emnet i 2020, skal vi sørge for, at det plantebaserede alternativ er attraktivt, let og normalt.

Plantebaseret mad skal være attraktiv

For at være mere attraktive skal de plantebaserede fødevarer først og fremmest smage godt. Der findes allerede mange plantebaserede produkter på det danske marked, og fx havredrik fås i mange varianter. Man skal så blot huske at få kalk og protein fra andre produkter end mælk.

Der er også flere typer plantefars, der fungerer udmærket i stedet for oksekød til både millionbøf og burger. Der mangler dog en god plantebaseret ost, der består af andet end kokosfedt og stivelse.

Plantebaserede pølser lever typisk heller ikke op til deres kødbaserede fætter, og så er der et stykke vej til at have noget, der minder om hele udskæringer af kød baseret på planter.

I den sammenhæng er det også vigtigt, at de plantebaserede fødevarer er mættende. Landbrug & Fødevarer har i en forbrugerundersøgelse fra 2021 fundet, at især mænd oplever, at plantebaseret mad ikke mætter lige så godt som den mad, de plejer at spise.

Mange måder til at gøre plantekost populært

Nøglen til en oplevelse af mere mæthed er den rette kombination af grønne proteiner, kulhydrater og sunde fedtsyrer samt umami og andre krydderier. Her vil bl.a. fermentering kunne bidrage til at få den gode smag frem samt gøre næringsstofferne i planter mere tilgængelige.

Tempeh fremstillet af danskproducerede bælgplanter er i den sammenhæng et spændende produkt, som allerede kan købes i detailhandlen.

En anden vigtig faktor for at gøre de plantebaserede fødevarer attraktive er, at de skal lyde attraktive – de skal i højere grad markedsføres som værende lækre og velsmagende frem for sunde og uden animalske ingredienser, der signalerer at de ’mangler’ noget.

World Resources Institute har i deres Better Buying Lab således dokumenteret, hvordan man ved blot at ændre navnet på en plantebaseret ret fra ’Meat-free sausages and mash’ til ’Cumberland spiced sausages and mash’ kan få 76 pct. flere restaurantgæster til at købe denne ret.

Pris er også meget afgørende

En tredje vigtig faktor er, at fødevarerne skal være prismæssigt konkurrencedygtige i forhold til de tilsvarende animalsk baserede fødevarer. Her vil en CO-afgift, en særlig afgift på kød, eller momsfritagelse på vegetabilske fødevarer være et effektivt virkemiddel til at booste salget.

Det må også forventes, at krigen i Ukraine vil få de animalske fødevarer til at stige forholdsvis mere i pris, hvilket vil give de plantebaserede fødevarer en fordel.

Det lette valg – og den nye normal

For at være det lette valg skal de plantebaserede fødevarer være umiddelbart tilgængelige. De skal placeres i supermarkedet, så de er lette at få øje på, der skal være mange flere valgmuligheder, og de skal være standardvalget ved konferencer og møder samt i offentlige og private kantiner.

Roskilde Universitet har dokumenteret, at man ved at gøre en vegetarisk frokost til standardvalg kan seksdoble antallet af konferencedeltagere, som vælger den vegetariske frokost frem for en frokost med kød.

De fleste forbrugere har et repertoire af nemme opskrifter baseret på kød, der fungerer, og som de bruger igen og igen. Det vil derfor være vigtigt at tilbyde nogen lige så nemme opskrifter baseret på planter, og som på samme måde kan bruges igen og igen. Her er den færdige plantefars en smutvej til nem aftensmad for den travle børnefamilie.

Nedbringe kødforbrug ligesom rygning

For at blive den nye normal skal den plantebaserede kost være det, som flertallet spiser. Det kan umiddelbart synes langt væk, men noget tilsvarende er faktisk lykkedes med rygning.

I 1950’erne var det over halvdelen af den danske befolkning, der røg hver dag, mens det i 2020 kun var 13 pct. Omstillingen fra animalsk baseret kost til plantebaseret kost skal dog gå betydelig hurtigere end omstillingen fra rygning til ikke-rygning.

Mens det i 2022 stadigvæk er flertallet, der spiser kød hver dag, skulle det i 2030 gerne være flertallet, der højst spiser kød én eller to dage om ugen – eller maksimalt 350 gram kød om ugen som de nye kostråd anbefaler.

Jo mere socialt acceptabelt det bliver at spise fortrinsvist plantebaseret, og jo mindre socialt acceptabelt det bliver at have et højt kødforbrug, desto hurtigere vil denne omstilling kunne finde sted.

Danske landmænd som klimahelte

I takt med at det lykkes at få forbrugerne til at spise mere plantebaseret, skal vi sørge for, at det samtidig er attraktivt for danske landmænd at foretage en omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion, hvilket vil kunne gøre dem til ’klimahelte’.

Som udgangspunkt vil vores landmænd nemlig gerne producere det, som forbrugerne efterspørger. Selv formanden for Bæredygtigt Landbrug har erklæret sig parat til at slippe sine grise fri og påbegynde en produktion af plantefars, når den sidste gris er slagtet (webinar om landbruget – Det Politiske Mødested, den 10. marts, 2021).

Hans udmelding betyder imidlertid ikke, at det vil være uden udfordringer for danske landmænd at omlægge deres produktion, så vi sikrer, at de plantebaserede fødevarer i vid udstrækning bliver fremstillet af danskproducerede råvarer.

Der er nemlig både teknologiske og finansielle lock-ins, der gør det svært at omlægge produktionen. Gældsprocenten for danske heltidsbedrifter er faldende, men var i 2020 stadig 64 pct. Mange landmænd har lån i staldbygninger og gylleanlæg, som skal afskrives, før det giver mening at omlægge produktionen.

Det vil derfor kræve både støtteordninger fra staten, fordelagtige lånevilkår fra kreditforeninger og banker samt god vejledning fra rådgivere, hvis disse udfordringer skal overvindes.

Omstilling vil gøre dansk landbrug mere robust

Under alle omstændigheder vil en omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion kunne gøre dansk landbrug mere robust. En fortsat ensidig satsning på animalsk produktion er nemlig meget risikabel.

OECD og FAO’s seneste fremskrivning viser, at vi frem mod 2030 må forvente stigende konkurrence og faldende realpriser på det globale marked for svinekød. Denne risiko er ikke blevet mindre efter Ruslands invasion af Ukraine, som ganske vist har fået priserne på svinekød til at stige, men samtidig har fået priserne på foder til at stige endnu mere.

I den sammenhæng er det positivt, at Danish Crown forventer, at mellem 10 og 20 pct. af deres omsætning inden for de næste fem år vil komme fra plantebasere de fødevarer. Set i lyset af den seneste udvikling skulle denne målsætning dog måske snarere være mellem 40 og 50 pct.

Arla arbejder allerede målrettet med at udvikle nye plantebaserede fødevarer, og med en underskov af plantebaserede virksomheder har Danmark et stort potentiale for at blive verdensførende inden for området.

Markedsværdi på 13 mia. kr. og 27.000 nye job

Sidste år udarbejdede KU sammen med SEGES, DTU og AU ’AgriFoodTure Roadmap’ for bæredygtig transformation af det danske landbrugs- og fødevaresystem. Her regnede vi på, hvad det vil kræve, hvis Danmark i 2030 skal opnå mellem 1 og 3 pct. af det hastigt voksende globale marked for plantebaserede fødevarer.

Det vil blot kræve, at der dyrkes mellem 100.000 og 150.000 ha med proteinrige afgrøder, der forarbejdes til plantebaserede fødevarer, som sælges i Danmark og eksporteres til andre lande.

Markedsværdien vil ifølge vores beregninger kunne være op til 13,5 mia. kr. og bidrage til etableringen af op til 27.000 nye job.

Danskfremstillede, plantebaserede fødevarer vil samtidig kunne

• erstatte mellem 325.000 og 515.000 ton kød,
• reducere arealbehovet til produktion af foder med mellem 0,8 og 4,7 mio. ha og
• spare mellem 5,2 og 12,6 Mt CO-ækvivalenter.

Missionsdrevet innovation, forskning og uddannelse

For at indfri dette potentiale vil det være afgørende at få etableret en sammenhængende plantebaseret værdikæde samt styrke samarbejdet mellem alle relevante fødevareaktører.

Sidste år tog KU sammen med SEGES og Food & Bio Cluster Denmark initiativ til at etablere et partnerskab for plantebaseret fødevareproduktion, hvor mere end 200 deltagere fra 80 organisationer deltog i en kick-off workshop på Hotel Nyborg Strand.

Senest har vi etableret et Living Lab under vores Green Solutions Centre, hvor vi sammen med private virksomheder, offentlige institutioner og borgere vil arbejde videre med nogle af de idéer, der blev udviklet på kick-off-workshoppen samt afprøve og teste nye teknologiske og sociale løsninger til et mere plantebaseret fødevaresystem.

Brug for investering fra staten, fonde og virksomheder

Den animalsk baserede værdikæde er blev toptunet gennem de seneste 100 år, og nu er der brug for, at vi får etableret en lige så velfungerende og sammenhængende plantebaseret værdikæde.

Her vil staten kunne gøre meget ved at etablere et offentligt-privat partnerskab med en fælles vision om at understøtte den strategiske innovation, forskning og uddannelse inden for området.

Det kunne fx være med 500 mio. kr. om året fra offentlige fonde, 500 mio. kr. om året fra almennyttige fonde og 1 mia. kr. om året fra private virksomheder. I alt 2 mia. kr. om året fra 2022 til 2030.

Det lyder måske af meget, men 18 mia. kr. svarer nogenlunde til det beløb, der blev afsat til at lukke minkerhvervet ned.

I den sammenhæng virker det som rettidig omhu, at man fra statens side afsætter en fjerdedel af dette beløb til i fællesskab med almennyttige fonde og private virksomheder at udvikle det plantebaserede fødevareerhverv, som vil kunne bidrage væsentligt til både klimamål, sundhed, biodiversitet, fødevaresikkerhed og økonomi.