CO₂-fangst er snart mulig i stor skala 

Amager Bakke, ARC, er ejet fem hovedstadskommuner og afbrænder affald fra 600.000 borgere og 68.000 virksomheder. Fra 2025 vil det være muligt af opsamle en halv mio. ton CO₂ årligt. I baggrunden ses HOFOR-kraftværket, hvor der også vil kunne fanges det meste af den 1 mio. ton CO₂, der lige nu udledes. © HuftonCrow

Teknologierne er så udviklede, at vi kan fange store mængder CO₂ fra luften eller fra industriudledning. Udfordringen ved at drifte i stor skala er finansiering.

Der er store forhåbninger til CO₂-fangst (CCS) som en del af klimaløsningerne.

Og det med god grund, fortæller lektor ved DTU Kemiteknik, Philip Fosbøl:

”Teknologien har vist sig at kunne gøre sig i stor skala og er et uundgåeligt redskab til at hjælpe med at løse de store problemer,” siger han.

CCS-teknologien har eksisteret i mere end 40 år og været anvendt siden 1970’erne. Ironisk nok er teknologien så veludviklet, fordi der har været arbejdet med den i årtier inden for den fossile branche, bl.a. til CO₂-fangst i fødevareindustrien. Her blev det bl.a. udviklet til kulsyre i drikkevarer.

BIO besøgte et pilotanlæg til at fange CO₂, lige før anlægget blev pillet ned. Det stod under affaldsenergianlægget Amager Bakke, ARC, og kunne fange 1 ton CO₂ i døgnet.

”Vi har testet meget af og eksperimenteret på pilotanlægget for at få nogle værdifulde erfaringer, inden der skal bygges anlæg i større skala. Bl.a. har vi set på, hvordan vi kan reducere energiforbruget i processen,” fortæller Philip Fosbøl.

Det er meningen, at teknikken i pilotanlægget også skal afprøves på Aalborg Portland – Danmarks største enkeltudleder af CO₂.

Ved årsskiftet 2022/2023 bliver pilotanlægget efterfulgt af et demoanlæg, der kan fange 5-10 ton CO₂ i døgnet.

Pilotanlægget er 2. generations teknologi, fortæller Philip Fosbøl, og det har skabt grundlaget for det bedste valg af udstyr til det kommende demoanlæg.

Se, hvordan man fanger, anvender og lagrer CO2

Pilotanlægget til CO₂-fangst stod under Amager Bakke i foråret 2022 for at samle erfaringer med teknologien, inden den skal op i større skala. CO₂ kommer via den sorte slange. Den fangede CO₂ blev ikke opsamlet i forsøget, men det er muligt at tappe den fra anlægget. Foto: HuftonCrow. © ARC

Vil kunne fange en halv mio. ton CO₂

Fra 2025 vil det være muligt for ARC at have et 42 meter højt fuldskala-anlæg til at fange størsteparten af den CO₂, der i dag bliver udledt ved affaldsforbrændingen – 50 ton CO2 i timen.

“Det er rigtig meget. Samlet vil det være 500.000 ton CO₂ årligt, hvilket svarer til omregnet 1 pct. af Danmarks samlede udledning af klimagasser,” fortæller Philip Fosbøl.

”Man har vist, at teknologien fungerer. Men det er en udfordring, at processen kræver en del energi, fordi opsamlingen af CO₂ skal ske ved over 100 grader. Her er vi til gengæld heldige i Danmark, fordi vi har et integreret fjernvarmesystem, som kan aftage varmen, så den ikke går til spilde.”

Den varme, der er brug for til CO₂-fangst, vil det i fremtiden også være muligt at få fra store virksomheder, der genererer spildvarme i deres produktion. Det kræver, at der bliver opbygget meget logistik til distribution.

Op til 9 mio. ton CO₂ kan blive fanget i 2040

Energistyrelsen vurderer i en rapport fra 2021, at Danmark i 2040 vil kunne fange ca. 4,5-9 mio. ton CO₂ årligt plus CO₂-fangst fra atmosfæren (DAC). Hovedparten af potentialet er koncentreret omkring København, Aarhus, Aalborg og i det sydlige Jylland.

Energistyrelsen anbefalede i rapporten en statslig indblanding ift. finansiering, risikostyring og støtte af CCS-initiativer/projekter.

Flere steder i verden er man begyndt at opsamle CO₂ i stor skala. Et anlæg på et kulkraftværk i Canada er baseret på 1. generationsteknologi og fanger 1 mio. ton CO₂ årligt og putter det ned i undergrunden. Det er dobbelt så meget som udledningen fra Amager Bakke.

På verdensplan bliver der i øjeblikket fanget 40 mio. ton CO₂ om året. Det er ikke meget i den store sammenhæng, hvor udledningerne er i gigaton-størrelsen.

Sammenlignet med Danmarks udledninger er det stadig en del – mængden er det dobbelte af den danske regerings mål for danske reduktioner af CO₂ i 2030.

CCS, CCU, CCUS og DAC

CCS: Carbon Capture and Storage. Fangst og deponering af CO₂ i undergrunden

CCU: Carbon Capture and Utilization. Fangst og anvendelse af CO₂

CCUS: Carbon Capture, Utilization and Storage. Fangst, anvendelse og deponering af CO₂

DAC: Direct Air Capture. Fangst af CO₂ direkte fra atmosfærisk luft

Send flere penge, hvis der skal ske noget

”Teknologien til CO₂-fangst er stort set på plads, men det er finansieringen på ingen måde. Hvis nogen kommer med en halv mia. kr., kan et anlæg i fuld skala være klar på Amager Bakke om tre-fire år,” fortæller Philip Fosbøl.

Det er stadig meget uklart, hvem der skal betale for de kommende anlæg.

“Der ikke nogen, der har fået finansiering til CO₂-fangst. De danske politikere har afsat 200 mio. kr. til nogle CO₂-projekter. Og da EU’s innovationsfond skulle uddele midler, blev der kun givet penge til 7 ud af ca. 300 projekter – og blot 2 af dem handlede om CO₂.”

ARC ansøgte også om EU-midler til projektet med CO₂-fangst, men fik et afslag. Nu vil ARC søge igen, men Philip Fosbøl mener, at der under alle omstændigheder er brug for afklaring af, hvordan der skal komme finansiering fra private, kommuner m.m. til de store projekter.

I Norge finansierer staten 80 pct. af investeringen og driftsomkostningen, hvilket får udviklingen til at gå hurtigere.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der efter etablering også er en dyr drift, fortæller DTU-lektoren.

Hvor dårligt må klimaet være?

CO₂-fangst er ifølge Philip Fosbøl en lovende teknologi, men det er kun én af en bred palet af løsninger for at nå klimamålene i Danmark:

”Klimakrisen kan ikke bare løses med et trylleslag. Vi må indse, at vi skal plante mange flere træer, samle CO₂ fra produktion og afbrænding, fange CO₂ direkte fra luften og have initiativer i landbruget som eksempelvis pyrolyse for at håndtere klimagasserne derfra.”

”Folk spørger, om det ikke er lidt for overdrevet, at vi skal til at rense atmosfæren for CO₂. Men hvis vi ikke gør det, får vi et voldsomt dårligt klima. Det handler ikke om at få et godt klima eller et dårligt klima, men om vi får et rimeligt dårligt klima eller et meget dårligt klima,” siger DTU-lektoren.

”Lige nu er vi på vej mod et rasende dårligt klima, fordi der sker for lidt. CO₂-fangst vil bare give et nogenlunde dårligt klima. Der er ingen teknologier, som politikerne har valgt på nuværende tidspunkt, der giver et ok klima. Men det er et politisk valg, ikke et teknisk valg,” fastslår han.

Amager Bakke tager imod det affald, som ikke kan genbruges eller genanvendes. Dagligt ankommer 250-300 lastbiler med det. Foto: HuftonCrow. © HuftonCrow

Statsstøtte er fordelt over for mange år

Philip Fosbøl mener, at det er alt for lidt, at staten har afsat 16 mia. kr. til CO₂-fangst over mere end 20 år fra 2024.

”Der er et mismatch imellem prioriteringerne – hvor meget CO₂, man bør fange, og hvor mange penge der er stillet til rådighed. Vindmøllesektoren har man inden for de sidste 10-20 år brugt 3-4 mia. kr. på om året.”

”Den totale infrastruktur rundt om CO₂-fangst koster mindst 10 mia. kr. Hvis man brugte 2-3 mia. Kr. om året på CO₂-fangst og klimateknologier, ville man nå rigtig langt og kunne sætte gang i store projekter,” mener han.

Ud over de økonomiske udfordringer påpeger Philip Fosbøl også, at lovgivningen står i vejen for dele af klimaløsningerne, da ARC eksempelvis ikke må tage penge for at fjerne CO₂.

Hvis alt flybrændstof til Københavns Lufthavn i fremtiden skal komme fra CO₂, er der brug for at opsamle 3,5 mio. ton CO₂ årligt.

Lagring og brug af CO2 tager tid at udvikle

Hvis der bliver givet penge til fuldskala-anlæg, kan der være fuld gang i fangsten af CO₂ fra omkring 2025.

Men så vil der opstå et nyt problem: Hvad skal der ske med den opsamlede CO₂?

“Uanset om vi lagrer eller kan anvende CO₂, tager det 10 år at opbygge infrastrukturen. Så det er på høje tid med politiske beslutninger for at kunne komme i gang,” siger Philip Fosbøl.

Anlæg til CO₂-fangst er dyre, men den efterfølgende håndtering af CO₂’en er endnu dyrere.

Der vil være et stort potentiale i lokalt både at omdanne og anvende CO₂ til brændstof for at minimere transport og lagring af CO₂. Og det er der gode muligheder for at udnytte – også til andet end det meget omtalte Power-to-X. Det kræver dog også en voldsom satsning på grøn strøm fra især vindmøller.

“Hvis alt flybrændstof til Københavns Lufthavn i fremtiden skal komme fra CO₂, er der brug for at opsamle 3,5 mio. ton CO₂ årligt til det,” fortæller Philip Fosbøl.

Amager Bakkes nabo er Amagerværket, der i øjeblikket udleder 1 mio. ton CO₂ om året. Så alene de to værker vil kunne opsamle 1,5 mio. ton CO₂ årligt.

Ni virksomheder i Hovedstaden indgår i klyngesamarbejdet C4 om at fange og lagre CO₂. Medlemmerne repræsenterer hele værdikæden fra energiproduktion til optagelse af spildvarme i fjernvarmenettet og udskibning af indfanget CO₂ til lagringsstedet.

Danmark har et så stort potentiale til lagring af CO₂ i bl.a. de tidligere oliefelter i Nordsøen, at det kan blive en fordel for os.

”Vi vil mindst kunne lagre 5-10 mio. ton CO₂, og måske helt op til 40-50 mio. ton årligt. De mængder har vi slet ikke behov for i Danmark. Men det kunne måske være en interessant forretning at modtage CO₂ fra andre lande,” siger DTU-lektoren.

Når Amager Bakke får et fuldt anlæg til CO₂-fangst, vil der stort set kun komme vanddamp ud af den 123 meter høje skorsten. Foto: HuftonCrow. © HuftonCrow

Sådan opnår man nul-emission og negativ emission

CO₂ er en nødvendig ressource, for at teknologier som CCU og CCS kan levere de nødvendige ’klimatjenester’.

For CCU er tjenesten fossilfrigørelse gennem produktion af grønne ækvivalenter til nuværende fossile forbrug af brændstoffer eller kemikalier.

For CCS bliver CO₂’en lagret geologisk i undergrunden. Hvis kulstoffet stammer fra fossile brændsler eller lign., er CCS-tjenesten nulemission.

Er der derimod tale om klimaneutral, biogen CO₂ eller CO₂ fra luften, giver tjenesten negative emissioner.

Kilde: Energistyrelsen

Læs mere i Momentum+

Drivhusgassernes gordiske knude
}