Sådan fanger, anvender og lagrer vi CO₂
© Rasmus Juul
CO₂ i røggas kan blive fanget i anlæg ved hjælp af kemi og varme, hvorefter det kan bindes, så den ikke bliver udledt til atmosfæren.
CO₂-fangst
CO₂ kan indfanges fra CO₂-kilder som industri eller energiproduktion.
Der findes flere veludviklede teknologier. Den mest modne og udbredte er post-combution – udvaskning af CO₂ fra røggassen efter afbrænding af brændslet.
90 pct. eller mere af den udledte CO₂ kan på den måde fanges, når den ledes igennem to tårne.
(læs grafikken fra venstre mod højre).
Absorber-tårn (venstre grå tårn):
Når røgen skal renses, er den ca. 40 grader. Den ledes ind i et tårn fra bunden, så den stiger opad, mens der oppefra skyller basisk aminvæske med en pH på 12-13. Der anvendes ikke natriumhydroxid, da den er mindre god til at optage CO₂.
Aminerne binder CO₂’en, så den derefter befinder sig i væsken. Kun luft og en lille rest CO₂ kommer fra absorberen igennem anlæggets skorsten. Aminvæsken har nu en pH på 9-10 og recirkuleres til desorberen.
Desorber-tårn (højre grå tårn):
Den CO₂-holdige aminvæske fortsætter til en desorber og bliver opvarmet til ca. 120 grader. Når det sker, frigives CO₂ fra væsken, og den kan samles op som gas.
Amin recirkuleres til absorberen efter afkøling.
Frigivelsen af CO₂ er meget energikrævende og dermed dyr. Der bliver udviklet på at nedbringe forbruget.
DTU Kemiteknik og ARC (Amager Bakke) har på et pilotanlæg reduceret energiforbruget med 20-30 pct. vha. en varmepumpe. Overskudsvarmen kan gøre nytte i fjernvarmenettet.
Filtre renser løbende systemet for urenheder for at undgå problemer med skum.
Håndtering og transport
CO₂-gassen vil typisk blive komprimeret, før den transporteres videre. CO₂ kan i gasform transporteres gennem rørledninger.
Hvis CO₂ skal transporteres med lastbil og/eller skib, bliver den afkølet og sat under tryk. Dermed bliver den flydende og kommer til at fylde væsentligt mindre end på gasform, så transporten er nemmere og mere effektiv.
For at gøre CO₂-fangst rentabel er det afgørende at etablere en enkel og billig infrastruktur til transport af CO₂. Det kan både være etablering af rørledninger på tværs af landet og midlertidige lagringstanke på havnearealer.
Deponering
I Danmark er det muligt at deponere CO₂ i undergrunden onshore, nearshore og offshore, hvor transport og opsamling kan ske med rør eller skib fra fx København eller Esbjerg.
GEUS skønner, at den danske undergrund har kapacitet til, hvad der svarer til mellem 500 og 1.000 års samlet udledning i Danmark på nuværende niveau.
Anvendelse
CO₂ anvendes til brændstof til fx fly, Power-to-X eller produkter som fx plast.
Teknikkerne er endnu ikke udviklede til stor skala, men Energistyrelsen forventer en betydelig efterspørgsel på bl.a. biogen CO₂ i fremtiden.
Allerede i 2030 kan der være et behov for 1,5 ton CO₂ årligt alene til Power-to-X, og behovet kan være flere gange større i 2040.
Kilder: DTU Kemiteknik, ARC, Energistyrelsen, GEUS m.fl.
Håndtering af fanget CO₂
Der vil være mange behov for håndtering af klimagas efter fangst, hvilket kræver udvikling og opbygning af bl.a.:
• Fordråbningsanlæg for at få CO₂ på væskeform
• Transport i specialbyggede lastbiler, togvogne, skibe og rørsystemer
• Midlertidig oplagring i havne mv.
• Infrastruktur i fx Nordsøen for at kunne modtage, lagre og sikre underjordisk lagring