Til indhold

Solcelleanlæg skal bygges i harmoni med naturen

Solcelleanlæg på mark
© Signe Moos
Solcelleanlæg skal bygges i harmoni med naturen
0:00 0:00

Fem nordiske landskabsarkitektforeninger har skrevet 10 dogmer for fremtidens solcelleparker. Formålet er at give både politikere, kommuner og private aktører en rettesnor til, hvordan vi bedst høster energi fra solen i pagt med naturen. Det giver god mening at tænke biodiversitet ind i etableringen af solcelleanlæg, siger biolog.

Vindmøller og solceller skal producere fire gange så meget strøm i Danmark i 2030, som de gør i dag. 

Det fremgår i udspillet ‘Danmark kan mere II’, som den daværende regering præsenterede i foråret 2022.

Solcelleanlæg kommer i høj grad til at skyde op i det danske landskab, hvis politikernes ambitioner for den grønne omstilling skal indfries. 

Mens strømmen fra vindmøller 'kun' skal fordobles frem mod 2030, skal solcelleanlæg nemlig levere 10 gange mere strøm, end de gør i dag, fremgår det af udspillet 

Arbejdet med at høste energi fra solen er allerede godt i gang. 

Energistyrelsens seneste statistik på området viser, at der pr. 1. juli 2022 er nettilsluttet 117.309 solcelleanlæg i Danmark.

Det er en stigning på omkring 20 procent sammenlignet med den seneste kvartalstatistik opgjort 1. april 2022. 

112 nye solcelleprojekter er ifølge Energistyrelsen lige nu under udvikling. Og bliver de allesammen realiseret, vil solcelleanlæg dække knap 11.000 hektar landbrugsjord i Danmark i 2030.

Positivt på flere parametre end det energimæssige

Hos Danske Landskabsarkitekter ser man positivt på udviklingen. De mange kommende solcelleparker skal dog bidrage positivt på flere parametre end blot det energimæssige, lyder det fra organisationen. 

"Solcelleanlæg skal ikke kun give merværdi ift. energiproduktionen herhjemme. De skal også bygges i harmoni med naturen. Anlæggene skal være velintegrerede i landskabet og give lokalbefolkningen adgang til nye rekreative naturlandskaber. Og så skal solcelleanlæggene bygges med biodiversiteten for øje", siger Martin Hedevang Andersen, der er formand for Danske Landskabsarkitekter. 

Sammen med fem andre landskabsarkitektforeninger i Norden – Sveriges Arkitekter/Akademin för landskapsarkitektur (Sverige), Norske landskapsarkitekters forening (Norge), MARK (Finland), FÍLA (Island) – har Danske Landskabsarkitekter opstillet ’10 dogmer for fremtidens solcelleparker’.

Dogmerne skal sikre, at den grønne omstilling af de nordiske landes energiproduktion ikke sker på bekostning af naturlandskaberne og biodiversiteten, men omvendt hjælper med at berige naturen og dyre- og plantelivet. 

Kapaciteten af solceller forventes at stige helt enormt frem mod 2030. Det skriver Energistyrelsen i deres seneste basisfremskrivning for solceller, der blev offentliggjort i april 2022.

Skal integreres i landskab uden at vække harme

Solcelleanlæg bliver ofte etableret  privat initiativ, og hverken på nationalt eller regionalt plan bliver der arbejdet for at regulere opsætningen af anlæggene. 

Det er et problem, mener Martin Hedevang Andersen. Derfor lyder det første dogme også: "Indtænk solcelleanlæg i relevante nationale strategier eksempelvis ved at indskrive solcelleanlæggene i Planloven". 

"Hvis udvidelsen af solcelleanlæg skal ske med respekt for både naturen og de mennesker, der bor i og omkring den, er vi nødt til at have en klar plan for, hvor anlæggene skal ligge, og hvordan de skal etableres. Det har vi jo bl.a. for udbygningen af vindmøller og vejnet", siger formanden for Danske Landskabsarkitekter.

Reguleringen af solcelleanlæggene skal dog gå hånd i hånd med en langt større kommunikativ indsats med de borgere, som bor tæt op af solcelleanlæggene. 

For mange mennesker er opsætningen af gigantiske solpaneler i baghaven nemlig langt fra nogen solstrålehistorie. 

I Ålsgårde i Nordsjælland kæmper en gruppe borgere mod Helsingør Kommunes planer om at anlægge en enorm solcellepark, der svarer til 84 fodboldbaner.

Lignende modstand mødte Brønderslev Kommune, da de i efteråret 2021 fremlagde en lokalplan, der ville godkende et 150 hektar stort solcelleanlæg nær Voergaard Slot. Her underskrev 500 borgere en protest mod solcelleanlægget. 

Og sådan kunne man blive ved. Listen med utilfredse naboer til eksisterende eller planlagte solcelleanlæg er lang. 

Men det behøver den ikke nødvendigvis blive ved med at være, slår Martin Hedevang Andersen fast.

"Når vi bare bulldozer igennem med opsætningen af solcelleanlæg, risikerer vi også at lokalbefolkningen stejler, og så når vi jo aldrig i mål med den grønne omstilling. Derfor råder vi også til, at man i højere grad formidler projekterne til borgerne i nærområdet i god tid. Brug den fornødne tid til at undersøge, hvor anlæggene med fordel kan placeres, samt hvordan de bedst kan integreres i landskabet uden at vække harme", lyder opfordringen fra Martin Hedevang Andersen. 

Landskabsarkitektforeningernes 10 dogmer for fremtidens solcelleanlæg:

1: Indtænk solcelleanlæg i relevante nationale strategier eksempelvis ved at indskrive solcelleanlæggene i Planloven.

2: Udfør grundig landskabsanalyse, og stil krav om æstetisk stillingtagen til skala, holistiske kvaliteter og kulturarv.

3: Afsøg mulighed for bynær placering, inden det åbne land tages i brug.

4: Planlæg ud fra demokratiske principper, hvor naboer og lokalbefolkning inddrages.

5: Stil krav om naturindhold og drift, som fremmer biodiversitet.

6: Planlæg anlæg med multifunktionalitet som eksempelvis rekreative forbindelser og adgang til naturen.

7: Placer anlæg på arealer planlagt til fremtidig byudvikling.

8: Planlæg med midlertidighed, fastsæt udløbsdato.

9: Sørg for regional/tværkommunal koordinering af ovenstående krav til energiselskaberne.

10: Inddrag landskabsarkitekternes fagkompetencer.

Landjordens oprindelige natur skal vækkes til live

Men hvordan sætter man solcelleanlæg op, så de ikke bliver en øjenbæ i naturlandskabet, men derimod indbyder til besøg fra både mennesker og dyr?

For det første er det vigtigt, at solcelleanlæggene bliver sat op på en skånsom måde, så de kan pilles ned igen uden at gøre skade på den natur og biodiversitet, der tager bolig i området.

For det andet er det væsentligt at undersøge, hvilken slags natur, landbrugsjorden var, før den blev omdannet til mark, forklarer Martin Hedevang Andersen.

"Har der eksisteret vandhuller, vandløb, skovbeplantning eller lignende, som med fordel kan genetableres? Og i så fald, hvordan kan landskabet med fordel transformeres til at skabe merværdi for biodiversiteten. De spørgsmål skal man finde svar på, når man etablerer sit solcelleanlæg", siger han.

BIO har tidligere bragt en artikel om, hvordan solcelleanlæg har potentialet til at forbedre biodiversiteten på de landbrugsjorde, de typisk placeres på.

Artiklen var skrevet af hhv. Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef i Better Energy, og Rasmus Vincentz, direktør i Habitats.

De skriver, at der helt automatisk sker en forbedring af naturkvaliteten, når disse landbrugsjorder bliver taget ud af drift.

"Ved at forstærke den smule natur der – trods al den intensive dyrkning – stadig findes, kan vi skabe levesteder og livskvalitet for mennesker. Vi laver variationer i fugtighed og mellem lys og skygge samt i graden af næring i jorden. For variationer i landskabet giver plads til variation af liv", lyder påstanden.

Solcellemark sydvest for Nexø på Bornholm. Her er god plads til natur mellem og under solcellepanelerne, og der er stor variation i fugtighedsforhold. Foto: Michael Stoltze

Solpaneler bliver hjemsted for sanglærker

Michael Stoltze er selvstændig biolog, foredragsholder og forfatter og bor selv tæt ved et solcelleanlæg.

Han har med egne øjne set, hvordan livet er blomstret op, efter man er begyndt at høste solenergi frem for byg på den udtagede landbrugsjord.

"Der er kommet utroligt mange sanglærker til i området efter etableringen af solcelleanlægget. Sanglærken trives normalt ikke i intensivt landbrug, men det er helt tydeligt, at fuglearten yngler her nu. Det skyldes, at vegetationen holdes nede og området er frit for kemikalier. Solcelleanlæg kan altså tilsyneladende øge variationen i naturen og derved blive levested for rigtig mange arter", fortæller han.

Michael Stoltze er ikke bekendt med videnskabelige undersøgelser af solcelleanlæggenes præcise påvirkning af biodiversiteten.

Almindelige observationer tyder dog stærkt på, at anlæggene har en positiv effekt på dyrene og planternes trivsel.

"Det er i hvert fald sikkert, at der er betydeligt mere natur og rigere biodiversitet omkring et solcelleanlæg sammenlignet med dyrkede marker", siger han og uddyber:

"Etableringen af solcelleanlæg kræver typisk, at man flytte en masse jord rundt og – i nogle tilfælde – anlægger volde i området. Disse ændringer i landskabet giver større variation i levestederne, hvilket fremmer biodiversiteten ganske betragteligt".

Byggeprojekter bringer biodiversiteten i spil

Michael Stoltze er positiv stemt over for de dogmer, som Danske Landskabsarkitekter har nedfældet i forsøget på at udstikke en kurs for fremtidens grønne omstilling, som styrker biodiversiteten.

Potentialet for at tænke naturen ind i fremtidens byggeprojekter er dog ikke kun begrænset til solcelleanlæg, slår biologen fast.

"Naturen og beskyttelsen af biodiversiteten er i årevis blevet tænkt ind byggeprojekter. Et godt eksempel er den kunstige ø Peberholmen ved Øresundsbroen. Den er jo blevet et paradis for natur, og det samme kan siges om Sprogø. Derfor er det selvfølgelig også oplagt, at man behandler naturen med samme respekt, når man bygger de anlæg, der skal drive den grønne omstilling i fremtiden", siger han.

Solcellemark sydvest for Nexø på Bornholm, hvor der til hegnet burde vælges danske arter af træer og buske. Foto: Michael Stoltze

Bureaukrati bremser solceller på tage

Solceller opsættes ikke kun på landbrugsjorder. De flade paneler bliver også integreret på tagene af allerede eksisterende bygninger.

Set ud fra et naturmæssige perspektiv giver dette også rigtig god mening. 

Som biolog Michael Stoltze formulerer det: “Tagene er jo "døde" områder, hvor man ikke risikerer at forstyrre noget levende med sine solceller”.

Potentialet for at høste solenergi fra tagflader er enormt.

En analyse foretaget af IDA i samarbejde med arbejdsgiverforeningen Tekniq og Dansk Solcelleforening viser, at solceller på tagflader kan dække halvdelen af de 20 GW solenergi, som regeringen har sat sig som mål i 2030.

Samme analyse afslører også, hvorfor dette mål bliver svært at nå med den strategi.

Lange godkendelsesprocesser, papirarbejde og en skov af regler spænder ben for virksomhedernes etablering af solceller på tage, konkluderer analysen.

En af de helt store bremseklodser for udbredelsen af solcelleanlæg på hustage er tinglysningsloven. 

Den indebærer, at anlæggelsen af solcelleanlæg på tagflader skal omfattes af bygningens pant, hvilket betyder, at et solcelleanlæg i udgangspunktet skal ses som en del af bygningen.

Konsekvensen af den regel er, at det ikke er muligt at leje sit tagareal ud til en solcelleudvikler. 

"Der bør ryddes op i disse mange regler, så reglerne bliver transparente, og det bliver mere enkelt at være egneproducent", lyder anbefalingen i analysen. 

Solcelleanlæg på mark
© Signe Moos