Sådan sikrer vi biodiversitet i beskyttet natur: Mere lokal forankring og mindre tal-trylleri

Det var med stort smil på læben, at forhenværende miljøminister Lea Wermelin (S) i 2020 præsenterede de første to af i alt 15 naturnationalparker Danmark i 2020:

"Vi har brug for mere sammenhængende naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på sine egne præmisser. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi med aftalen her tager hul på Danmarks to første naturnationalparker," lød det begejstret fra miljøministeren.

Tiden har dog vist, at det ikke er alle, som deler hendes begejstring.

Debatten om naturnationalparkerne har udviklet sig til noget af en hvepserede, hvor nogle få højlydte stemmer på hver deres side af hegnet, løber med det meste af opmærksomheden.

De indhegnede parker er blevet kaldt for “KZ-lejre for "græssere" til "zoologiske haver" og har affødt alt fra demonstrationer og politianmeldelser til dødstrusler.

Carsten Rahbek er professor ved og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) på Københavns Universitet og er også medlem af Biodiversitetsrådet.

Han er med egne ord "stor fortaler" for naturnationalparkerne, men er bekymret for den skyttegravskrig, der er opstået mellem fortalere og modstandere af parkerne.

"Den polariserede debat om særligt naturnationalparker udgør et kæmpe problem ift. at sikre dansk natur og biodiversitet i fremtiden. For hvis man fokuserer alt for meget på at vinde slaget, risikerer man bare at tabe krigen," siger han.

Beskyttet natur er ikke nok i sig selv

Skal biodiversiteten trives i beskyttede områder som naturnationalparker, er det nødvendigt med opbakning og inddragelse af borgerne i lokalområdet.  

Det peger et stort internationalt studie på, som Carsten Rahbeks kollega Jonas Geldmann har været medforfatter på.  

I studiet har forskerne fokuseret på vandfugle og undersøgt effekten af 1.500 beskyttede områder i 68 lande, men resultaterne kan også bruges til at tegne et bredere billede af naturbevaring, vurderer forskerne. 

Bliver naturområder ikke forvaltet aktivt for at beskytte arter og deres levesteder, kan beskyttede naturområder i værste fald være ineffektive, lyder konklusionen i rapporten.  

"Vores studie viser, at der i de fleste tilfælde er brug for også at lægge en strategi og lave målsætninger for, hvordan naturområdet skal forvaltes. Man kan med andre ord ikke forvente, at beskyttede naturområder fungerer efter hensigten, hvis ikke man har fokus på den nødvendige forvaltning," siger Jonas Geldmann, der er adjunkt i biodiversitet på Københavns Universitet.  

Lokal forvaltning er et must

Der eksisterer flere redskaber til at understøtte en aktiv forvaltning af beskyttet natur, men et af de vigtigste er at inddrage lokalbefolkningen tidligt i processen.

Desuden skal der også eksistere en vid udstrækning af lokal governance – altså ledelse af det beskyttede område, som er forankret lokalt i området.

"Den internationale forskning peger på, at hvor statslige aktører ekskluderer lokale aktører fra beslutningsprocesser og forvaltning af et beskyttet naturområde, er der en risiko for at det beskyttede område bliver ødelagt," siger Jonas Geldmann.

International forskning viser, at beskyttede områder særligt har en positiv effekt på biodiversiteten, når lokalbefolkningen bliver inddraget – og de mennesker, der har en aktie i naturtiltagene, rent faktisk også bliver hørt.

Og det har vi været for dårlige til at facilitere herhjemme, mener Jonas Geldmann.

"I Danmark har vi tradition for processer, der baserer sig på høringer og møder i beboerhuse m.m. Men at blive hørt er ikke altid det samme som at blive inddraget, og det skaber grobund for polariserende debatter, som dem vi oplever lige nu på spørgsmålet om naturnationalparker," siger han.

Carsten Rahbek stemmer i og peger på en konkret løsning, der ligger lige til højrebenet.

"Vi skal have flere lokalbestyrelser ind i processerne i diskussionen med deres lokale borgere om naturbeskyttelse. Det vil giver medejerskab. En aktiv kommunalbestyrelse kan således give plads til en ordentlig proces, hvor det ikke kun er yderfløjenes røster, som løber med al opmærksomheden. I den sammenhæng er det afgørende, at diskussioner foregår på et reelt vidensgrundlag. De massive lokale konflikter om naturnationalparkerne skal løses, for de er på ingen måde fordrende for biodiversitetsindsatsen regionalt eller nationalt," siger han.

Tankstationer og kirkegårde optræder som vild natur

Den polariserende debat er dog langt fra det eneste problem, som den beskyttede natur står over for i Danmark.

I slutningen af november sidste år slog Biodiversitetsrådet fast, at så lidt som 2,3 procent af det danske landareal er beskyttet natur. På havet gælder det 12 procent.

Der er altså meget langt op til de 30 procent beskyttet natur, som Danmark sammen med alle andre lande i EU har forpligtet sig til at opnå senest i 2030.

"De sidste 10-15 år har der været et enormt fokus på at øge arealet af beskyttede områder. Men man har tilsyneladende glemt at fokusere på, hvad der skal til for, at den her kæmpe vækst af beskyttede områder rent faktisk også har en positiv effekt på biodiversiteten," siger Carsten Rahbek.

Et godt eksempel er de i alt 257 områder i Danmark, der er udpeget som særligt beskyttede naturområder – de såkaldte Natura 2000-områder.

Områderne dækker ni procent af det danske landareal og 26 procent af det danske hav og har som formål at beskytte arter og naturtyper.

Men en optælling lavet af Biodiversitetsrådet viser, at op mod 40 pct. af Natura 2000-områderne herhjemme ikke rummer natur, der kan understøtte biodiversiteten. Det er mange steder streger på et kort, hvor man har inkluderet bl.a. tankstationer, juletræsplantager, og golfbaner, som de fleste nok vil være enige i, ikke er natur.

"Vi skal væk fra at opgøre den beskyttede natur på den her måde, for det er jo det rene fikumdik og Excel-regneøvelser. Der er behov for at få noget mere realisme ind i vores biodiversitetsindsats," siger Carsten Rahbek.

Danmarks biodiversitet skraber bunden i EU

Danmark er ikke det eneste land, der er kreative, når det kommer til opgørelsen af beskyttet natur.  

Mange andre EU-lande indrapporterer også tal om beskyttet natur, som ikke har meget med natur at gøre i virkeligheden; Altså, hvor naturen godt nok på papiret er beskyttet, men er i en elendig tilstand. 

Sammen med Belgien er Danmark således absolut bundskraber, når det kommer til kvaliteten af naturen.  

95 procent af naturtyperne er i en dårlig bevaringsstatus, og en femtedel af dyr, planter og svampe er truet af udryddelse eller er allerede uddøde i Danmark, fastslår Biodiversitetsrådet i deres rapport.  

Den kritik bakkes op af en rapport fra FN-organet Ipbes (Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services), som har til opgave at vurdere tilstanden for jordens biodiversitet, økosystemer og økosystemtjenester. 

"En af hovedkonklusionerne i IPBES’ videnskabelige konsensusrapport om biodiversitetens status i Europa og Centralasien lyder: Vi har været rigtig gode til at lave beskyttede områder på papiret, men ikke være gode til at omsætte det til en indsats, hvorfor biodiversitetens tilbagegang fortsætter. Det er med andre ord altså ikke godt nok at taste nogle tal ind i et excel-ark. Indsatsen skal jo rent faktisk også virke, og det har den ikke gjort hidtil," siger Carsten Rahbek.  

Politikerne tager biodiversitet seriøst

Carsten Rahbek peger på Danmarks traditionelle nationalparker, som en lavthængende frugt, de danske politikere med fordel kan plukke ned for at styrke biodiversiteten.

"Nationalparker i Danmark er – i modsætning til nationalparker i de fleste andre lande – indført primært for turismens skyld. Og man kunne jo med fordel opgradere parkerne, så naturen og biodiversiteteten er hovedprioriteten og går fra at være en bi-ting til en hoved-ting," siger Carsten Rahbek.

"Omkring hver fjerde turist i Europa rejser efter naturoplevelser, så beskyttet natur og turisme udelukker ikke hinanden, tværtimod," slår Carsten Rahbek fast.

Med udsigten til en ny biodiversitetslov samt tilslutningen af EU’s retningslinjer for biodiversitet regner Carsten Rahbek og Jonas Geldmann dog med, at der bliver rettet op på fortidens fejltagelser.

"Danmark er både retsligt og politisk forpligtet til at passe, beskytte, bevare og genoprette naturen. Eksempelvis igennem EU’s Biodiversitetsstrategi, EU’s naturdirektiver og FN’s Biodiversitetskonvention. Og jeg oplever, at politikerne tager de her forpligtelser mere seriøst i dag, end tidligere – det er etableringen af urørt skov og naturnationalparker jo glimrende eksempler på," siger Carsten Rahbek.