DM BIO DEBAT: Havets mange muligheder kalder på handling

Panelet til venstre i billedet var Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua, Dorte Krause-Jensen, AU og Mogens R. Flindt, SDU.

Tage Majland, fagredaktør, DM BIO
Del artikel:

DM BIO afholdt debatarrangement hos DTU Aqua ud fra temaet “Et hav af muligheder” 2. februar. Her kom der en række gode pointer til at forbedre havmiljøet og få nytte af havet.

Mogens R. Flindt, SDU. © Tage Majland

Debatarrangementet kom rundt om aktuelle problematikker, der vedrører klima, biodiversitet, naturgenopretning og produktion i akvatiske miljøer, som det er beskrevet i DM BIO’s temamagasin.

Oplægsholderne var:

  • Mogens R. Flindt, forskningsleder ved Biologisk Institut, SDU
  • Dorte Krause-Jensen, marinbiolog ved Institut for Ecoscience, AU
  • Jens Kjerulf Petersen, sektionsleder for Kystøkologi, DTU Aqua

Efter deres oplæg var de tre forskere i panelet til en debat. Den blev modereret af Karen Timmermann, der er professor på DTU Aqua og medlem af DM BIO-udvalget (den politiske ledelse af DM BIO i DM).

Dorte Krause-Jensen, AU. © Tage Majland

Tre interessante temaer fyldte i debatten på DTU Aqua:

 

1. Initiativer mangler tilladelser

Muslinger blev beskrevet som effektiv hjælp i nødlidende inderfjorde.

“Vi prøver det i Vejle Fjord, hvor der er et smadret økosystem, som på den måde er reetableret. Men myndighederne anerkender det ikke som maritimt virkemiddel. Det handler om politik, og der er ingen fornuft i ikke at udnytte denne mulighed i inderfjorde,” fortalte Mogens R. Flindt.

“Det kaldes forurening, når det er muslinge-opdrætsanlæg med nettofjernelse,” uddybede Jens Kjerulf Petersen.

Det blev understreget, at det er vigtigt at finde de egnede områder til akvatisk produktion, hvor det ikke generer nogen, fx sommerhusejere. Men produktionsmæssigt skal det også give mening ift. til både forholdene i havet og logistik med havne til landing m.m.

Selv hvis det anvendte areal til produktion bliver ti gange så stort som i dag, vil det ikke fylde mere, end hvad der svarer til Anholt.

“Men ingen får tilladelse, der er sat prop i. Og tangopdræt er ikke omfattet af Danmarks havplan, selv om tang kan dyrkes overalt,” sagde Jens Kjerulf Petersen.

Forskerne afventer afklaring af, om det er muligt at få tilladelse til forskningsanlæg ved vindmølleparker.

2. Materialevalg med dilemmaer

Når der etableres nye stenrev i Danmark for at skabe levesteder for fisk og andre arter, er det ofte grundfjeld fra Norge, der bliver sejlet ind. Det skyldes, at myndighederne kun tillader at anvende marksten eller grundfjeld.

Men der kan være et stort potentiale i at bruge betonelementer, når de har huller og overflader, der hjælper med at skabe liv.

“Havet skal naturligvis ikke være en losseplads, men der er stor interesse for at teste og forske i betonelementer lavet til formålet uden armering,” sagde Mogens R- Flindt.

Der er bl.a. søgt om at bruge 1.800 kubikmeter hulsten, men indtil nu har Kystdirektoratet kun givet tilladelse til 12 kubikmeter.

3. Multifunktion kan være svært i praksis

Politikerne kan godt få våde drømme over, hvor meget CO2 havet skal kunne opsamle for at gavne klimaet, blev det konstateret.

EU ønsker at anvende det marine areal bedre. Det handler om meget store arealer, bl.a. er kæmpe projekter på vej i Nordsøen og Østersøen. Så det giver god mening at udnytte dem til andet industrielt end energi.

Akvakultur kan her være i samspil med vind. Men multifunktionel udnyttelse af arealer betyder ikke, at vindkraft på de samme steder kan kombineres med fx produktion af tang. Tanken er god nok, men der kan være udfordringer med bl.a. logistik, og om områderne overhovedet er egnede til flere formål.

Ift. at styrke biodiversiteten understregede Dorte Krause-Jensen, at det skal ske steder, hvor det er naturligt og gavner ift. reetablering af tabt natur:

"Det giver kun mening på steder, som er velegnede. Og hvis vi planter ålegræs uden at fjerne presset på det, forsvinder det hurtigt igen."

Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. © Tage Majland
}