Biogene byggematerialer - en løsning med forbehold
I maj 2018 blev det første spadestik taget til en ny friskolebygning – Skolen for livet – på Møn. Ydermure af EcoCocon moduler og tagkonstruktionen består af træuld og ålegræs som tagdækning. © Lars Keller / ECOCocon Danmark
Halm, træ og ålegræs kan indenfor en årrække udgøre et væsentligt element i den nødvendige omstilling af en katastrofalt klimabelastende byggesektor.
En lille skolebygning i Feldballe på Djursland, gør sig bemærket til COP26 i Glasgow. Den optræder nemlig i et katalog med internationale arkitektfirmaers udvalgte eksempler på byggeri, der ikke belaster mere, end de planetære grænser tillader.
Den 270 kvadratmeter store bygning er opført af biogene materialer som halm, træ og ålegræs. Desuden er der anvendt lerpuds. Bygningen er designet og opført efter princippet ’Design til adskillelse’, hvilket betyder, at bygningen er skruet sammen og kan adskilles, hvorefter alt kan genbruges.
Arkitektfirmaet Henning Larsen, som har stået for designet, betegner Feldballe Friskole som “Det lille projekt med den store impact” og har af samme grund indstillet bygningen til COP26 eksempelsamlingen.
Biogene materialer som dem, der er brugt i Feldballe, har et CO2-aftryk, som er tæt på nul. Medregner man, at de genbruges, bidrager de med et negativt CO2-aftryk til byggeriet, da de optager CO2 under væksten. Så længe de ikke brændes, kan man populært sige, at der lagres CO2 i bygningen, indtil de biogene materialer gives tilbage – forhåbentlig efter generationers brug.
Endestationen er nedmuldning, men undervejs kan de have bidraget til bygninger og evt. derefter upcyclede materialer.
Byggede vi som skolen i Feldballe, ville byggesektoren hurtigt kunne bevæge sig et kæmpeskridt i klimaneutral retning. CO2 aftrykket i byggeriet kan reduceres med 30-70 pct. alene ved at indskifte biogene materialer.
Teknologi og markedsmodning af produkterne er på plads. Vi venter blot på beslutningstagere blandt bygherrer – store som små, offentlige som private.
Hvor skal vi hen med det bæredygtige byggeri?
Byggebranchens klimabelastning er til at tage og føle på. Knap 40 pct. af den globale CO2-udledning kan tilskrives byggebranchen. Og her tager de energitunge og ressourcekrævende materialer som beton, mineraluld og tegl en stor bid. 1 kg cement udleder fx 0,7-1,2 kg CO2.
Ydermere vækster byggeriet globalt i hidtil uset grad, og der bygges nyt i et omfang, som svarer til byen Paris - om ugen
Vi holder os ikke tilbage på den hjemlige front, alene i 2019 blev der udlagt nye lokalplaner svarende til 1,5 gang Bornholms størrelse. Det kan vi holde op imod, at vi hver især på kloden kan have 3 kvadratmeter bolig til rådighed, hvis vi stadig vil bygge konventionelt og samtidig overholde Parismålene. Nogle forskere har da også påpeget, at byggesektoren alene kan vælte hele klimaindsatsen, hvis der ikke bliver handlet hurtigt og gennemgribende.
Den globale vækst i alle dens afskygninger sætter samtidig jordens natur- og ressourcegrundlag under gevaldigt pres. Vi befinder os i en biodiversitetskrise, som kalder på øjeblikkelig omsorg for naturgrundlaget – herunder ikke mindst pladsbehovet.
Vi står overfor et paradigmeskifte. Det er ikke muligt at erstatte et støt voksende og klimabelastende ressourceforbrug med CO2-neutrale biogene materialer og samtidig sikre plads til både genvækst af biomassen, fødevareforsyning samt vild natur med god biodiversitet.
Vi har kun ressourcerne til låns
Derfor skal vi tænke det bæredygtige byggeri regenerativt. Dvs. vi har kun ressourcerne til låns. På et tidspunkt skal de tilbage til det naturlige kredsløb, og aflaster vi et sted, belaster vi et andet.
Byggesektoren alene kan vælte klimaindsatsen, hvis der ikke bliver handlet hurtigt og gennemgribende. Byggede vi som skolen i Feldballe, ville byggesektoren bevæge sig et kæmpeskridt i klimaneutral retning.Lars Keller & Jettie Nielsen, EcoCocon
Skal anvendelsen af biogene materialer ikke nære andre problemer, skal der skrues på mange knapper samtidig:
- Vi skal energioptimere og kun anvende reel vedvarende energi. Biomasse i energisektoren bør udfases, da den kun er CO2-neutral på papiret
- Vi skal arealoptimere og forbruge mindre areal såvel til bygninger, infrastruktur, og animalsk dyreproduktion, sådan at der bliver mere plads til nyplantning af skov og vild natur
- Vi skal bygge og bo klogere - og designe til delebaseret forbrug
- Vi skal kunne genbruge alt og med så lidt energianvendelse som muligt
- Vi skal anvende ikke-knappe geologiske samt biogene materialer, som i sidste ende kan returneres og indgå i de naturlige økosystemer
De materialer, teknologier og designløsninger som muliggør dette, er allerede udviklet i ’kimform’ og er godt på vej til at blive afprøvet i den virkelige verden. Nu er opgaven at opskalere de bedste løsninger, og at vi hen ad vejen gør det bæredygtige byggeri mere og mere kredsløbsbaseret.
I en fremtid, hvor hele den globale landbrugsproduktion er skånsom og regenerativ, vil vi ikke have halm og andre biorestprodukter til rådighed som i dag. Til den tid vil udfordringen være en anden, eksempelvis at trække på ressourcer som kan indvindes uden at skade den levende vært. Fx ålegræs, kork, stævningstræer og svampemycelier.
I dagens Danmark er det dog uomtvisteligt, at det er en bedre løsning af putte halm og overskudstræ mv. i bygningerne og lagre CO2en her, fremfor at den brændes af eller ’jordbehandles’ på en udledende måde. Og det er en langt, langt bedre løsning end den nuværende byggepraksis, hvor vi brænder kridt for at skabe cement og smelter sten for at skabe isoleringsmateriale.
Biogene byggematerialer - hvad er det?
Biogene byggematerialer produceres af biologiske vækster. Træet som ressource er velkendt, men spektret er langt bredere og rummer et væld af råstoffer, som er svære at kategorisere skarpt, set med en planteeksperts øjne.
De materialer som for nuværende er på vej i byggeriet er:
- Overskudshalm fra produktion af korn. I dag primært fra foderproduktion
- Fiberrige stængler fra enårige planter, der dyrkes og høstes som primærprodukt, fx hør og hamp
- Materialer der sankes eller indvindes, fx ålegræs
- Materialer der høstes fra flerårige vækster uden at skade værtsplanten, fx kork, græs og træ fra stævning
- Rest- og affaldsprodukter fra industri, fx savsmuld
Råvarerne forarbejdes til certificerede byggevarer og kan derefter anvendes i byggeriet som isolering, konstruktions- og beklædningsmaterialer. Fundering kræver dog supplering med bærende elementer af stål, beton eller lign. Her kan fx anvendes punkt- eller skruefundering med begrænset materialeanvendelse.
De næste skridt
Sammenstiller man otte milliarder mennesker og eksponentiel befolkningsvækst med planetære grænser er det klart, at der ikke findes mirakelkure.
Vi lovpriser ikke byggeri med biogene materialer som en magisk løsning. Men vi erkender, at vi har ubehageligt travlt.
Vi er en del af et verdensomspændende netværk, der i årtier har arbejdet målrettet på at kunne levere et byggesystem, der både er sundt at bo i, der bidrager positivt til klimaudfordringen, og som er bredt tilgængeligt i store dele af verden.
Løsningen er ydermere gennemtestet. Fra Australien til USA, fra akustik til U-værdi, fra andelsboliger til ungdomsboliger.
EcoCocon
Firmaet er leverandører af et biobaseret byggemateriale – halmelementet EcoCocon – og vi er ikke fageksperter i klima og biodiversitet. Vi har arbejdet med vores område i +20 år, og vores motivation er at bidrage med løsninger til en bedre verden for fremtidens generationer. Derfor gør vi os umage for at forstå, hvad det er for en virkelighed, vi skal navigere i, formidle de udfordringer vi ser samt at undgå at gentage fortidens fejl. Læs mere her: www.EcoCocon.dk
Løsningen er klar til at blive skaleret, og vi søger relevante og ambitiøse samarbejdspartnere. Landbruget er for os at se en interessant aktør og potentiel partner. Og her taler vi om indgående forståelse for råstoffet, generationers erfaring med bjærgning og en eksisterende maskinpark – måske endda lagerkapacitet.
Om der er penge at tjene på det? Det vil fremtiden vise.
Endnu mere interessant for os, så er der mening i det. Der er tale om en løsning på et vigtigt problem. Forarbejdet er gjort, og det egentlige arbejde kan begynde. Vi ser gerne at dem, der arbejder også høster, og at dem, der sveder, også har stemmeret.
Vi drømmer om et skaleringseventyr forankret i et samarbejde mellem en folkelig bevægelse og landbruget, og måske baseret på andelsbevægelsens økonomiske model.
