Antropolog står ved klimakrisens frontlinje

FN’s klimapanel har for længst slået det fast: klimaforandringerne er utvivlsomt menneskeskabte. Alligevel er mennesker og deres adfærd sjældent i centrum for klimaforskningen. Og det er et problem.

Det mener i hvert fald David Budtz Pedersen, der er professor mso i forskningspolitik på Aalborg Universitet.

I 2021 bidrog han sammen med andre forskere til DM’s 2030-plan for, hvordan humaniora kan være med til at løse vor tids største klimaudfordringer.

“Det er nødvendigt at overveje, hvordan der kan udvikles løsninger, som baserer sig på studier af menneskelig psykologi, adfærd, institutioner, normer og værdier, og hvordan human- og samfundsvidenskaberne kan være med til at udvikle og designe bæredygtige løsninger”, lød anbefalingen.

Adfærd er essentielt i den grønne omstilling

I Skanderborg Kommune sidder den 48-årige antropolog Maria Molde og gør netop det – udvikler nye løsninger til at fremme den grønne omstilling ved bla. at arbejde med borgerne og deres adfærd.

Maria Molde blev ansat som chefkonsulent i kommunens team for klima og grøn omstilling for lidt over to år siden. Ud over hende selv består teamet af en ingeniør, en samfundsvidenskaber, en biolog og kemiker og en tidligere økologisk landmand.

Da hun startede i jobbet, var hun med egne ord “helt blank på” de mere tekniske aspekter af den bæredygtige omstilling i kommunen, som fx fjernvarme, vedvarende energianlæg og klimaregnskaber. Til gengæld bragte hun noget helt andet til bordet.

"Jeg kom med en stor viden om processer og projektstyring samt en forståelse for menneskelig adfærd, vaner og fællesskaber, som er essentielt i den grønne omstilling," siger Maria Molde.

Ved klimakrisens frontlinje

Maria Molde bor i den aarhusianske bydel Brabrand sammen med sin mand, der også er antropolog, og deres to drenge på 17 og 20 år.

Før hun landede jobbet i Skanderborg Kommune arbejdede Maria Molde med international udvikling for bl.a. FN, Operation Dagsværk og NGO-netværket CISU, hvor hun var ansat i 11 år.

Både privat som fagligt har Maria Molde været engageret i klimaet og vores forhold til naturen.

Som klimakrisen trængte sig mere og mere på, mærkede hun en stigende frustration over at forsøge at ændre tingenes tilstand langt væk fra Danmark frem for at tage fat om nældens rod herhjemme.

Med jobbet som chefkonsulent hos Skanderborg Kommune befinder Maria Molde sig nu med egne ord ved “klimakrisens frontlinje”.

"I CISU arbejdede jeg med projektstyring og sad med de store visioner for, hvordan vi kunne hjælpe befolkningen i nogle af verdens fattigste lande. Men jeg savnede at komme tættere på projekterne og borgerne. Desuden ønskede jeg også at arbejde mere med klima og grøn omstilling, som jeg brænder meget for. Og det har jeg i den grad fået mulighed for i mit nye job," siger Maria Molde om sit karriereskifte.

Efter at have arbejdet 16 år i ngo sektoren, var det noget af en omvæltning at træde ind i en politisk styret organisation, som Skanderborg Kommune.

"Jeg kom fra en fuldstændig flad organisation med kun én chef. Her har jeg nærmest ikke tal på, hvor mange chefer, der er. Det er et tungere system at arbejde i, og det har jeg skullet vænne mig til. Når det er sagt, så sidder jeg nok i en af de mest fleksible afdelinger i hele kommunen. Jeg har en stor grad af frihed i mit daglige arbejde," siger hun.

Fik 150.000 kr. til at skabe grønnere køkkener og kantiner

Friheden til at forme sit eget arbejde fik Maria Molde hurtigt at føle. Kort inde i sin ansættelse fik hun til opgave at lave en grøn omstilling af kommunens offentlige køkkener, der til dagligt laver 15.000 måltider til kommunens børn og ældre.

"Mindre madspild og mere klimavenlig kost i de offentlige institutioner," lød den korte opgavebeskrivelse. Med den fulgte et budget på 150.000 kr. Og så var det ellers bare med at komme i gang.

Maria Molde startede med at sende spørgeskemaer ud til skole- og plejehjemskantinerne og daginstitutionskøkkenerne for at få svar på, hvad køkkenpersonalet konkret havde brug for til at få mere grønt og klimavenlig kost på menuerne.

Med hjælp fra en konsulent inviterede hun alle køkkenprofessionelle til et stormøde. Her fortalte eksperter om muligheden for at tænke mere grønt ind i madlavningen.

Overalt i lokalet hang plancher med forskelige forslag til, hvordan man kunne fremme den grønne omstilling i køkkenerne – udformet med hjælp fra de forskellige input, Maria Molde havde fået ind via sine spørgeskemaer.

Kommunens forbrug af oksekød blev halveret

Med de mange gode inputs i bagagen efter stormødet designede Maria Molde et forløb med kurser skræddersyet til de forskellige målgrupper. For at kunne finansiere den store efterspørgsel, søgte Maria penge hos “Fonden for Køkkenomstilling” og fik i første omgang bevilget knap 500.000 oveni det oprindelige budget. Og kurserne har vist sig at være en stor succes.

"Det køkkenpersonale, som tilmeldte sig kurset – der i øvrigt var helt frivilligt – har i dag reduceret deres indkøb af oksekød med 50 pct., og dagplejernes indkøb af økologiske fødevarer er i gennemsnit blevet fordoblet. Det rykker altså virkelig ved noget," siger Maria Molde stolt.

Projektet “Skanderborgs grønne køkkener” har gjort et stort indhug i kommunens samlede CO2-aftryk. Alene de deltagende køkkeners reduceringen af forbruget af oksekød har givet en CO2-besparelse svarende til otte borgeres årlige udledninger – eller otte returrejser med fly til Thailand.

"Køkkenpersonalet er jo med til at inspirere børn, ældre og deres familier til selv at lave grønnere måltider i deres egne køkkener. Derved øges efterspørgslen på grøntsager, linser og bælgfrugter m.m. også, og det kan i sidste ende også skubbe på en grønnere udvikling i landbruget," siger hun.

CO2-værktøj hjælper borgerne til en grønnere hverdag

Gennem sin uddannelse og sit tidligere job hos CISU har Maria Molde arbejdet meget med borgerinddragelse, og den erfaring har vist sig at være guld værd i Skanderborg Kommune.

I begyndelsen af 2023 faciliterede Maria Molde fire arrangementer i fire forskellige byer for i alt 120 deltagere, der bestod af både unge, ældre og familier fra Skanderborg Kommune.

Arrangementerne gik under navnet Klimakaravanen og er skabt i samarbejde med Vanebrudspalæet i Aarhus, der råder over en såkaldt klimaberegner.

Populært sagt er der tale om en CO2-regnemaskine, som brugerne kan bruge til at taste data ind om deres egne mad-, forbrugs-, og transportvaner.

Værktøjet knuser efterfølgende tallene og giver et indblik i brugernes klimaaftryk. Derved kan brugerne konkret se, hvor det giver mest mening for dem at sætte ind henne, hvis CO2-aftrykket skal formindskes.

Antropologi er et vigtigt værktøj i den grønne omstilling

Klimakaravanen var en stor succes, og Maria Molde er netop igang med at sende invitationer ud til kontaktpersoner i Skanderborg Kommunes 42 landsbyer for at høre, om de er interesserede i at få en hjælpende hånd til den grønne omstilling.

"Mit arbejde med bl.a. Klimakaravanen bringer mig tættere på de lokale fællesskaber i kommunen, så vi i fællesskab kan finde ud af, hvordan vi fremmer den grønne omstilling," siger hun.

Og i arbejdet med borgerinddragelse kommer Maria Moldes baggrund som antropolog virkelig til sin ret, fortæller hun.

"Antropologi handler jo i høj grad om at sætte sig ind i, hvorfor andre mennesker tænker, handler og forstår verden, som de gør. Og den faglighed er vigtig, når man arbejder med at ændre folks vaner. At sætte sig ind i andres perspektiv og sætte spørgsmålstegn ved selvfølgeligheder er alfa omega, hvis den grønne omstilling skal få fodfæste hos den almindelige borger," siger hun.

Musikalsk karriere holder gnisten ved lige

Maria Molde udkæmper dog ikke kun kampen for et bedre klima i sit arbejde som chefkonsulent ved Skanderborg Kommune. Ved siden af sit “almindelige” arbejde, er den 48-årige antropolog frontkvinde i sit eget band MOLDE.

Bandet spiller amerikansk folkemusik med danske tekster og en nordisk klangbund i musikken. I 2022 udgav MOLDE ep’en 'Udefra' og har siden turneret landet rundt. Og teksterne kredser ofte om klimakrisen og behovet for at genetablere vores forhold til naturen.

Efter en nedtur med stress fik Maria Molde lov til at gå ned til 30 timer om ugen, og dette pusterum har givet hende lov til at dyrke sin passion for bluegrass og country fra scenekanten.

"Det gør det meget sjovere at gå på arbejde, at jeg kan dyrke min musik ved siden af. Jeg tror det er helt klassisk, at mange af os føler os udbrændte, når vi nærmer os de 50 år, og for mig holder bandet midtlivskrisen for døren," siger hun og fortsætter:

"Musikken fungerer som en ventil, og jeg er lykkelig for, at jeg har fået lov til at indrette mit arbejde, så jeg også har tid og rum til at dyrke min passion ved siden af. Jeg ved ikke, hvad jeg ville have gjort, hvis ikke det var muligt. Det giver mig en meget højere livskvalitet."