Termisk oprensning får jordforurening til at fordampe

I Danmark bryster vi os af at have noget af verdens reneste drikkevand. Men vores drikkevand, som i 99 pct. af tilfældene kommer fra grundvandet under jorden, er truet.  

Hver anden drikkevandsboring i Danmark er i dag forurenet med rester af pesticider og andre giftstoffer. Og i mere end hver 10. drikkevandsboring er forureningen over grænseværdien for kemiske stoffer i vandet.  

Det viser nye tal fra Danske Regioner i drikkevandsudspillet ‘Vores drikkevand er truet’, der blev udgivet i februar 2024.  

I udspillet beskriver Danske Regioner, at 5.000 forurenede grunde truer grundvandet. Dertil kommer yderligere ca. 7.000 potentielt forurenede grunde: 

Nu kan den offentlige indsats over for én af de røde prikker snart stryges fra ovenstående kort. 

Opløsningsmidler var en tikkende bombe  

På industrigrunden Stationsvej 5 i Videbæk er det lykkedes at fjerne hovedparten af den forurening, der i årevis har truet grundvandet.  

Forureningen skyldes det klorerede opløsningsmiddel TCE (trichlorethylen, C2HCl3). Frem til 1994 blev opløsningsmidlerne brugt som rensemiddel til at affedte elementer til højtalerproduktion i en nu nedlagt højtalerfabrik.  

Med tiden trængte forureningen længere ned i jorden, og målinger viser, at 96 pct. lå tilbage under bygningerne som en tikkende bombe under grundvandsforsyningen. Ca. fire procent af forureningen var opløst og transporteret med grundvandet i nedstrøms retning.  

Ifølge Region Midtjyllands undersøgelser var der en potentiel risiko for, at opløsningsmidlerne på sigt ville forurene grundvandsressourcen. Videbæk Vandværk indvinder vand 300 m fra området. 

Der var også bekymring for, at forureningen via de offentlige kloakker kunne påvirke indeluften i ejendomme, der er tilsluttet kloakken.

Stærkt samarbejde med grundejer banede vejen

I januar 2021 besluttede Regionsrådet derfor at påbegynde arbejdet med at rense forureningen op i området ’hotspot’ (området med de 96 pct. forurening), så den ikke længere ville udgøre en risiko for grundvandsressourcen.  

Oprensningen kostede ca. 11 mio. kr. og blev foretaget i samarbejde med entreprenørvirksomheden Arkil og WSP, der var bygherrerådgiver på projektet.  

Miljøingeniør Ida Dyrlund Damgaard var regionens projektleder på oprensningen af den forurenede jord.  

Før selve arbejdet med oprensningen kunne gå i gang, skulle der laves en række boringer i yderkanten af det forurenede område for at afgrænse den primære forurening, som skulle fjernes. 

”For at sikre, at vi havde indkapslet forureningen, gennemførte vi først en række prøveboringer for at måle udbredelsen af forureningen. Det gjorde vi ved at lave 20 boringer i en cirkel omkring området. Vores analyser af boringerne viste, at forureningen havde en større udbredelse end forventet. Derfor endte vi med en forøgelse af oprensningsområdet, så det omfattede i alt 3.700 kubikmeter forurenet jord,” fortæller hun.  

Ida Dyrlund Damgaard betegner projektet som ”meget vellykket”, hvilket bl.a. skal tilskrives et godt samarbejde med grundejeren på det berørte område.  

”En del af oprensningsarbejdet blev udført i en lagerhal, hvor der på 1. sal umiddelbart over oprensningsområdet var en virksomhed i fuld drift. Derfor var det også vigtigt, at vi fik et godt samarbejde – med både grundejer og virksomheden om at udføre arbejdet, der selvfølgelig ville medføre nogle gener. Og det lykkedes heldigvis,” fortæller hun.  

Det indledende forarbejde og undersøgelser blev lavet i samarbejde med entreprenørvirksomheden Arkil i december 2022. I maj 2023 gik selve oprensningen af den forurenede jord i gang. 

Damp og rensningsanlæg uskadeliggør giftstoffer  

I de fleste tilfælde renses forurenet jord ved simpelthen at grave den op og køre den væk til deponi eller rensning hos en jordmodtager.  

Men i tilfældet med Videbæk gav det bedre mening at udføre oprensningen som in-situ oprensning på stedet, fortæller Camilla Bacher Kiming, der var projektleder for jordoprensningen i Videbæk for virksomheden Arkil.  

”Da en stor del af den forurenede jord lå under en bygning, var det af gode grunde ikke muligt at grave jorden op og køre den væk. Der skulle andre metoder i brug – og i dette tilfælde faldt valget på en såkaldt termisk oprensningsmetode, hvor man forsimplet sagt damper forureningen væk,” forklarer hun og uddyber.   

”Termisk oprensning kan bruges til de fleste flygtige forureningskomponenter. Det minder om en destillationsproces, hvor forureningskomponenten ved opvarmning til kogepunktet overgår til gasform, hvorved det kan ekstraheres til behandling i et renseanlæg.”  

I Videbæk varmede Arkil jorden op til 100 grader ved at sende damp ned gennem i alt ni nedborede rør i det forurenede område. Hermed overgår forureningskomponenten TCE – i dette tilfælde var der tale om i alt 300 kg – til gasform.  

Gassen indfanges i et netværk af rør med et svagt undertryk, hvorfra det ledes til et behandlingsanlæg, hvor både luft og vand renses på aktivt kul.

Undervejs i processen fordampes også en masse grundvand, som renses for forurening og udledes til en å i nærheden.  

”Vi tog løbende prøver af det rensede luft og vand og sendte dem ind til et laboratorium for at sikre, at der ikke var rester af forurening tilbage i det,” siger Camilla Bacher Kiming.

Det kul, der er tilbage efter oprensningen, køres efterfølgende væk til destruktion.

Dampen skal tvinges i den rigtige retning 

I Videbæk blev arbejdet besværliggjort af, at en del af dampen skulle føres ned i jorden inde i selve industribygningen. 

”Borearbejdet bliver mere bøvlet, når du har begrænset loftshøjde og derfor skal tage mindre boreudstyr i brug, som tager længere tid at installere og betjene,” forklarer Camilla Bacher Kiming.

Da først infrastrukturen var på plads, gik selve oprensningen hurtigt.

”Vi kom i mål med selve op­­rens­ningen på blot seks uger. Når først anlægget står, og du trykker på knappen og kører, går det faktisk overraskende hurtigt,” siger hun.

Da først infrastrukturen var på plads, gik selve oprensningen hurtigt. 

”Vi kom i mål med selve oprensningen på blot seks uger. Når først anlægget står, og du trykker på knappen og kører, går det faktisk overraskende hurtigt,” siger hun.

Ud over de ni boringer, der førte dampen ud i den forurenede jord, havde Arkil også lavet ti boringer, hvor der blev sat stålrør ned med temperaturfølere for hver meter af det berørte område.

Derved fik Camilla Bacher Kiming et 3D-billede af, hvordan dampen udbredte sig under jorden, mens fordampningen stod på. 

”Dampen kan indimellem bevæge sig i en anden retning, end man forudser. Det skyldes, at der under det øverste lag af de her såkaldte sandmagasiner gemmer sig alle mulige klumper af ler og silt og andet materiale, som dampen har svært ved at trænge igennem. Når dampen møder sådan en ‘mur’, ændrer den retning. Derfor er overvågning vigtig, da det gør dig i stand til løbende at justere på pumperne, så energien bruges rigtigt,” forklarer hun.  

Metoden skal rense jorden for Cheminova-kemi 

På trods af en række udfordringer undervejs har oprensningen af den forurenede jord i Videbæk været en stor succes.  

Prøveboringer efter projektets afslutning viste, at der kun var spor (dvs. koncentrationer langt under oprensningskriteriet på 1 milligram TCE per kilo tør jord) af TCE i fire ud af 110 jordprøver, som blev udtaget, efter at oprensningen var afsluttet.

Snart skal Arkil og Region Midtjylland igen benytte termisk oprensning til jordoprensning ved Høfde 42 på Harboøre Tange.

Forureningen ved Høfde 42 opstod, fordi virksomheden Cheminova i 1950'erne lavede et depot ved Høfde 42 til virksomhedens kemikalieaffald, ligesom den danske stat også deponerede indsamlede pesticider i Høfde 42-depotet.

Ligesom ved industrigrunden i Videbæk skal de giftige stoffer fjernes ved hjælp af opvarmning, så de fordampes, hvorefter giften opsamles og behandles i et renseanlæg.

Da flertallet af forureningskomponenterne på Høfde 42 først fordamper ved temperaturer, der er højere end 100 grader, duer dampmetoden ikke, da den kun kan opvarme jorden til 100 grader. 

”Derfor er det planen, at vi sætter en række stålrør ned i jorden, som varmes op til 600 grader. Princippet er dog det samme: Forureningen fjernes ved at varme jorden op, indtil forureningskomponenterne gasser af,” siger Camilla Bacher Kiming.

Der går dog noget tid, før det reelle arbejde med oprensningen af jorden ved Høfde 42 går i gang. Første fase, hvor der ansøges om myndighedstilladelser, er gået i gang.

Det er en proces, der kan tage mere end halvandet år, så det fysiske arbejde på lokaliteten forventes først at begynde i efteråret 2025.”