Vejle går til kamp mod vandmasserne med naturgenopretning og klima for øje

I efteråret og vinteren 2023 kæmpede Vejle flere gange med forhøjede vandstande. Initiativer som pumper, sluser og vandparkering reddede byen fra de værste oversvømmelser. 

Men den 6. februar 2024 gik det helt galt med vandmasserne i Vejle. På godt et døgn faldt der næsten 62 mm vand mod normalt 50 mm i hele februar.

Huse, butikker, gader og veje blev oversvømmet, og vandmasserne udløste store jordskred og adskillige strømafbrydelser.  

En stor del af vandmasserne kom fra Grejs Å, der flød over sine bredder.  

“Grejs Å er Danmarks største bjergvandløb. Det er enormt stejl med lerede områder omkring, så når vandet falder i det område, er det ligesom at lade vandet løbe af på et stykke plastik. Det fiser lige ned i åen, som oversvømmes og sender vandmasser ned i byen,” siger Bo Levesen.  

Han er projektleder og biolog i Vejle kommune og har i årtier arbejdet med naturgenopretningen af kommunens åer og ådale.  

Ikke kun vandløb som Grejs Å giver Vejle Kommune udfordringer med vandmasserne, fortæller han.  

”Byen er truet af vand fra alle sider: regnvand og overfladevand fra landskabets dramatiske hældninger, højt grundvand og en voksende trussel fra havvandsstigninger ved Vejle Fjord med dertilhørende potentiel stormflod,” slår han fast.  

Vandsikring skal gå hånd i hånd med biodiversitet 

Stigende vandmasser er ikke et nyt problem i Vejle Kommune. Gennem de seneste par hundrede år er der i gennemsnit registreret oversvømmelser i byen hvert fjerde til femte år.  

”Vejle betyder jo 'å-munding' – så vi har sådan set selv været uden om det, da vi byggede byen omkring 1100-tallet. Gennem århundreder har vi udvidet byen helt ud til åerne og fjorden. Vestbyen har problemer med stigende grundvand og bruger grundvandspumper for at slippe af med vandet i perioder,” siger Bo Levesen.  

De seneste årtier er oversvømmelserne taget til i Vejle, og det har sat skub i kommunens planer om, hvordan man skal gardere sig mod oversvømmelser i fremtiden.  

”Byen må handle og kigge på de store linjer for udviklingen fremadrettet, så de voksende udfordringer med vandmasserne kan imødekommes og blive en naturlig del af byens design og udvikling og ikke mindst fremme naturgenopretningen frem for at bremse den,” siger han.  

For Bo Levesen og Vejle Kommune er det altså alfa omega, at tiltagene for at beskytte byen mod stigende vandmasser samtidig baner vej for bedre naturgenopretning og effektive klimatiltag.  

”Vi forsøger at lave nogle løsninger, der også kommer biodiversiteten, klimaet og vandmiljøet til gode. Det er ingen hemmelighed, at Vejle Fjord er i en iltfattig og død tilstand. Og hvis vi kan vække biodiversiteten til live i fjorden i synergi med klimatilpasningstiltag, er vi på rette vej,” siger han.  

Habitatområder bremser for klimaløsninger

”Lige nu rummer det største af vores bassiner ca. 15.000 kubikmeter vand, og det er langt fra nok til at få bremset med de stigende vandmasser."

"Da oversvømmelserne ramte kommunen i vinteren 2023/2024, blev bassinet fyldt på blot én time. Så det var lidt ligesom at tisse i bukserne. Det hjalp næsten ingenting. Der skal meget mere til,” siger Bo Levesen. 

At få etableret de vådområder, der skal til for at holde vandmasserne tilbage, er dog en større gordisk knude, som Bo Levesen og hans kollegaer forsøger at løse i disse år.  

”Det område i Grejs Ådal, som er bedst til at forsinke vandet, er et fladt område, der er omfattet af EU-habitatområderne Natura 2000 – og dermed er fredet og beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Vi er lige nu i gang med at undersøge, om vi kan få kompensation til at oversvømme dele af disse Natura 2000-områder, og det er en lang proces,” siger han.  

Udsigten til en mulig oversvømmelse af naturbeskyttede områder bekymrer Marina Bergen Jensen, der er forsker i landskabsarkitektur og planlægning ved KU.

Hun opfordrer Vejle Kommune til at tage en innovativ metode i brug for at holde på vandet og samtidig forebygge tørke. Læs mere om det her 

I første omgang skal kommunen have afsøgt alle andre muligheder for at placere det overskydende vand i andre arealer end de naturbeskyttede.  

Er dette ikke muligt, skal kommunen undersøge, om vandet kan renses så meget, at det ikke har nogen negativ effekt på området, hvis der etableres vandbassiner der.  

”Vi har særligt fokus på Hørup Bæk, der er et af de største tilløb til Grejs Å. Skal vi rense vandet, hvilket i sig selv vil gavne både vandmiljøet og biodiversiteten i Vejle Fjord, kræver det, at vi får lodsejerne med på ideen,” siger Bo Levesen. 

Lodsejerne har et medansvar  

Hørup Bæk er et klassisk dansk vandløb, som store områder med landbrug grænser op til.

Landbruget udleder kvælstof til bækken, og derfor kræver det, at lodsejerne i området går med til at sælge deres jord til kommunen, så den kan bruges til opbevaring af vand. 

Muligheden for, at kommunen eksproprierer dele af den privatejede jord, er lige nu også på bordet. Ekspropriation er i dansk ret tvungen afståelse af ejendomsret eller andre formuerettigheder mod fuld erstatning.  

En kommunalbestyrelse kan foretage ekspropriation af privat ejendom, hvis det er nødvendigt for at realisere en lokalplan eller en byplanvedtægt. 

”Vores jurister vurderer, at vi godt kan bruge vandløbslovens bestemmelse om ekspropriation i klimasammenhænge, og det er helt nyt, at vi kigger ind i dette som værktøj. Kommunalpolitikerne er dog ikke klar til at tage dette skridt endnu,” forklarer Bo Levesen.  

Han håber dog, at kommunen på den ene eller anden kan få overbevist lodsejeren i området om, at de skal indgå i projektet. 

”Jeg tror, at udviklingen er så meget med os lige nu, at landmændene i det her opland godt ved, at de bliver nødt til at bidrage til festen. Der eksisterer jo et stort pres fra lokalbefolkningen om, at landmændene hjælper de her tiltag på vej og ikke spænder ben for dem,” siger han.