DM BIO DEBAT: Nye tiders landbrug kræver ny teknologi

Fyraftensmødet havde hentet sin titel fra det Momentum+ temamagasin, der udkom i marts 2023. Bladet kan du læse som pdf her.

Eftermiddagens oplægsholdere var:

• Mette Olaf Nielsen, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, AU
• Jon Birger Pedersen, SEGES Innovation
• Alice Thoft Christensen, SEGES Innovation
• Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, AU

Dagens debat satte fokus på diskussionen af, hvordan et moderne, dansk landbrug kan og bør udvikle sig:

• Hvordan kan erhvervet forholde sig til en kommende CO2-afgift med nye teknologier?
• Hvordan er udsigterne for et landbrug med et større fokus på grøn proteinproduktion?
• Og ikke mindst – hvad er udsigterne for de klimamæssigt set tunge køer?

Teknologi er en hurtigere løsning end avl

Mette Olaf Nielsen var klar i spyttet: Metan er i fokus, fordi kvæg har en kedelig plads øverst på hitlisten over metan-udledere.

”Metan er 80 gange så potent som CO2, og landbruget er ansvarlig for 82 pct. af de danske metan-udledninger, hvoraf ca. 55 pct. af dette stammer fra kvæg fordøjelse, ” pointerede hun.

”Bovaer er et kunstigt designet stof, som kan give 30-35 pct. reduktion i metan-udledningen. Men det er ikke taget i brug for alvor. Der er nemlig ingen incitamenter for dansk landbrug til at bruge stoffet med de nuværende regler, og det koster penge.”

”Der er andre initiativer på trapperne – den tropiske rødalge Asparagopsis viser en reduktion på 27 pct. Her er problemet at dyrke en tropisk alge under nordiske forhold.”

Et projekt mere er Mette Olaf Nielsens egen forskningsgruppes stof X. Her fandt forskerne en reduktion på 25-30 pct. uden reduktion i ydelsen. Dog er stof X hemmeligholdt indtil videre, da der forløber en proces med sikring af et patent.

”Men hvad med alternative muligheder? Hvad er tidsperspektivet, hvis vi skal lykkes med at fremavle køer med et mindre metan-udslip,” lød et spørgsmål fra salen.

”Det er langt ude i horisonten – op til 100 år. Så er de teknologiske tilgange meget hurtigere og tillige superspændende,” svarede Mette Olaf Nielsen og fortsatte:

”Det giver mening at løse problemet – ingen andre dyr end drøvtyggere kan konvertere den for mennesket ufordøjelige biomasse til højkvalitets protein, og desuden kan de bidrage til biodiversitet gennem afgræsning.”

Dansk protein med mange fordele

Arealanvendelsen er begrænset i Danmark, så skal vi dyrke mere bælgsæd, så må vi tage pladsen fra andre afgrøder.

”Hvis vi fx skifter fra vinterhvede til hestebønner, kan det give os 500 kg ekstra protein pr. ha, sagde Jon Birger Pedersen.

”Men vi skal passe på, for bælgsæd kræver et godt sædskifte med fem år mellem dyrkning på den enkelte mark. Og er skaden sket, kan det udelukke dyrkning i mere end 20 år, betonede han.”

Klimaeffekten af en større proteinproduktion i Danmark vil ligge på 110.000 ton CO2e, hvis vi opskalerer vores nuværende areal på lidt under 50.000 ha til et areal med bælgsæd på 225.000 ha.

En øget dansk produktion af bælgsæd vil ifølge Alice Thoft Christensen, SEGES Innovation også give indirekte fordele i forhold til drivhusgasserne:

”Opsummerende vil vi kunne mindske udledningen af CO2e på nationalt plan, mindske import af soja og produktionen af handelsgødning, fortrænge animalske produkter og dermed også mindske klimaaftryk på animalske produkter, men også mindre lattergas fra efterfølgende afgrøde, sagde hun.

Hvad virker? Det gør teknologi

Jørgen E. Olesen fokuserede på nye teknologier og regulering. Han pointerede, at vi ikke er færdige med at opfinde de teknologiske løsninger.

”Teknologidrevne løsninger og optimering af gødningsrater har betydelige potentialer med op til 50 pct., hvorimod metoder som regenerativt landbrug og efterafgrøder ikke giver de store resultater.”

”Men kombination af flere metoder kan få en gavnlig effekt. Alt skal tænkes sammen – fx kan præcisionsteknologi og biokul dannet ved pyrolyse få en positiv effekt. Mantraet er cirkularitet – vi skal minimere input og maksimere produktion.”

Der bliver prøvet rigtig meget af, og i sidste ende tror Jørgen E. Olesen på, at vi finder gode løsninger. ”Vi skal tænke regulering og incitamenter med hele vejen fra landbrug til forbruger.”

”Apropos CO2-afgift – jeg tænker, at den kommer, og den kan virke adfærdsregulerende, men hvordan sikres de rigtige initiativer,” lød en kommentar fra salen.
Jørgen E. Olesen var tydelig i sit svar:

”Regulering kan virke som en spændetrøje for forandring, og en afgift er ikke let at skrue sammen.

Den ekspertgruppe som skal præsentere forskellige scenarier for en CO2-afgift på landbruget, er da også meget forsinket – vi ser nok først et bud ved årets slutning.”

En opsamling på fyraftensmødets indlæg og den efterfølgende debat kunne formuleres med en enkelt sætning:

Vi skal starte med noget, der virker.