Klimaeksperter om hockeystavsmodel i dansk politik: ”Håb er ikke en strategi”

I 2020 præsenterede den daværende regering en graf over Danmarks drivhusgasreduktioner frem mod 2030, hvor vi skal have reduceret vores udledninger med 70 pct. ifølge vores egne klimamålsætninger.  

Regeringen døbte selv modellen for ’hockeystaven’, fordi grafen over reduktioner først er nogenlunde flad, hvorefter den til sidst går op som bladet på en hockeystav.  

Hockeystaven illustrerer med andre ord en politisk målsætning om at udskyde de store reduktioner til kort før 2030, hvor nye teknologier til den tid vil sætte turbo på den grønne omstilling og få os over klimamålstregen i tide.  

Som daværende finansminister Nicolai Wammen (S) udtalte til Berlingske efter præsentationen af hockeystavsmodellen i 2020: 

”Vi vil lægge op til den fornuftige vej, hvor teknologi og udvikling bringer os i mål, i stedet for at vi her og nu træffer unødigt dyre beslutninger. Skal vi gribe det her rigtigt an, gør vi klogt i at vente med visse tiltag til senere i perioden, hvor vi kan få det til en mere fornuftig pris.”  

Hockeystav bremser klimahandling 

Den grønne omstilling er dog ikke et 100-meter-løb, men et maraton – og startfløjtet har for længst lydt. Det mener Klimarådets formand, Peter Møllgaard, der har kritiseret hockeystavsmodellen fra dag ét.  

”Det er ingen hemmelighed, at vi i Klimarådet ønsker, at reduktionen af drivhusgasudledningerne sker meget hurtigere, end regeringen lægger op til.”  

”Der er indgået rigtig mange politiske aftaler, som på papiret reducerer udledningerne, men vi mangler stadig at se mange af reduktionerne blive til virkelighed,” siger han og fortsætter: 

”Så lad os nu komme ud af starthullerne og få gang i implementeringen af de her tiltag og teknologier,” siger han.  

Det er ikke kun Klimarådet, der har været skeptiske over for politikernes hockeystavslogik. Førende klimaforskere har kritiseret modellen siden lanceringen for fire år siden.  

En af dem er Sebastian Mernild, der er klimaprofessor og leder af Syddansk Universitets Climate Cluster samt medforfatter på flere af FN’s klimarapporter.  

”Hvis vi venter med at gøre noget til 2027, 2028 og 2029, som logikken bag hockeystaven foreskriver, så går der en del år, hvor vi stadig udleder en masse drivhusgasser og dermed sætter et større klimaaftryk. Set udelukkende ud fra et tidsmæssigt perspektiv giver det ikke mening at lave klimapolitik ud fra en hockeystav,” siger han.

Siden lanceringen af hockeystaven i 2020 har politikerne flere gange erklæret den omdiskuterede klimamodel for død.  

Allerede i 2021 udtalte statsminister Mette Frederiksen følgende i en tale til Folketingets afslutningsdebat: 

”Her kun et år efter at vi vedtog klimaloven, har vi allerede truffet beslutninger, som sammen med landbrugsudspillet og erhvervslivets beslutninger bringer os næsten halvdelen af vejen (med drivhusgasreduktionerne, red.). Og oven i det har vi indgået en ambitiøs aftale om et mål i 2025. Hvis der nogensinde var en hockeystav, så kan vi vist nu konstatere, at den er knækket.” 

”Klimaet er ligeglad med planer” 

Både Sebastian Mernild og Klimarådets formand, Peter Møllgaard, mener dog, at hockeystaven stadig spøger i dansk klimapolitik.  

”En ting er, at man laver planer. Men hvis ikke de bliver implementeret, så er det lige meget. Klimaet er ligeglad med planer, det skal se handling. Indtil vi ser reduktioner og en indvirkning på atmosfæren, skal vi være varsomme med at konkludere, hvor godt det er gået, som Mette Frederiksen (S) tidligere har gjort det,” siger Sebastian Mernild.  

Han bakkes op af Peter Møllgaard. 

”Siden lanceringen af hockeystaven for fire år siden, er der indgået rigtig mange aftaler om fx opsætning af vindmøller, udvikling af carbon capture and storage-teknologier (CSS) og CO2e-afgifter i industrisektoren, som på papiret reducerer udledningerne. Men vi mangler stadig at se reduktionerne manifestere sig i tilstrækkelig grad,” siger han. 

Hockeystavsmodellens logik med, at teknologier som kulstoffangst og pyrolyseanlæg skal bære os over målstregen i sidste øjeblik, vil Klimarådets formand altså ikke sætte sin lid til.  

Ikke fordi han er teknologiforskrækket, som Klimarådet nogle gange får skudt i skoene. Men fordi teknologier tager tid at få udviklet og masseret ind i samfundet, som han udtrykker det.  

”Håb er ikke en strategi. Du kan godt håbe på, at der kommer nogle teknologier og redder os i 2029 og får os i mål i 2030, men sådan fungerer det jo ikke i virkeligheden.”  

”Udvikling og implementering af nye teknologier skal drives af incitamenter som fx en drivhusgasafgift eller tilskud til forskning, udvikling og demonstration,” siger Peter Møllgaard. 

Teknologier kan heller aldrig stå alene i kampen for et sundere klima, slår Klimaformanden fast. Der skal også adfærdsændringer til.

Eller som klimaprofessor Sebastian Mernild formulerer det:  

”Verdens klimaproblemer kan ikke løses alene med teknologifix, men skal også ske gennem en ændring af vores adfærd. Ellers når vi aldrig i mål,” siger han.

EU-klimamål presser hockeystaven 

Klimapolitikken i Danmark bliver ikke kun påvirket af politikerne på Christiansborg, men i høj grad også af de regler og forpligtelser, der vedtages i EU. På en række områder går EU foran og trækker medlemslandene i en mere ambitiøs klimapolitisk retning. Det gælder også for Danmark.  

EU har et mål om en reduktion på mindst 55 pct. af de samlede drivhusgasudledninger i 2030 sammenlignet med 1990. For at nå det mål vedtog Europa-Kommissionen i foråret 2023 en samlet lovpakke, den såkaldte Fit for 55-pakke, der indeholder en lang række forslag til opstramning af direktiver og forordninger på klima- og energiområdet. 

EU’s klimalov giver hver medlemsstat en slags budget af udledninger, som omhandler hele perioden 2021-2030. Det vil sige, at jo mere Danmark udleder tidligt i 2020’erne, desto sværere bliver det at overholde budgettet i EU’s klimalov frem mod 2030. 

Og dette udfordrer særligt logikken bag hockeystaven.  

Fit for 55-lovpakken betyder, at der er behov for en hurtig reduktion af drivhusgasudledningerne, og det gælder særligt for landbruget.  

”Skal vi leve op til EU’s klimakrav, skal der træffes nogle politiske beslutninger meget snart. Hvis vi bliver ved med at udsætte handling og først reducerer vores udledninger til kort før deadline i 2030, bliver det tæt på umuligt at opfylde forpligtelsen over for EU. Så her er hockeystavsmodellen meget udfordret,” siger Peter Møllgaard.  

Skal hockeystaven virke som gangbar rettesnor for Danmarks klimapolitik, må den vendes om, mener Sebastian Mernild.  

”Hockeystaven er kun gangbar, hvis vi arbejder ud fra en omvendt én af slagsen, hvor vi sætter alt ind på at minimere vores klimaaftryk og lave den nødvendige klimatilpasning allerede nu,” siger han.