Renovering og genanvendelse af materialer kan sænke klimaaftryk fra bygninger

En ny bydel med navnet Made in Aarhus skyder op i det nordlige Aarhus og kommer til at bestå af 215 boliger ud fra bæredygtige principper.

Der er en ambition om at anvende genbrugsmaterialer så vidt muligt.

Bygningerne bliver bl.a. beklædt med rødt vingetegl, som tidligere har været brugt i en andelsboligforening i det østjyske.

Oehlenschlægersgades Skole på Vesterbro i København har gennemgået en nænsom renovering, hvor der samtidig blev lavet en kortlægning af bygningsdele og byggematerialer med henblik på eventuelt genbrug eller genanvendelse på stedet eller i andre kommunale bygninger.

Næsten alt rummede et potentiale, heriblandt beton, tegl, jern og metal samt mineraluld og glas.

De to eksempler viser, hvordan byggebranchen i Danmark i stigende grad engagerer sig i den grønne omstilling.

Ifølge eksperter er renovering frem for nybyggeri samt genbrug og genanvendelse af materialer i byggeriet afgørende metoder til at reducere klimaaftrykket og mindske ressourceforbruget.

Både regulering og markedet driver innovation

Byggeri og bygninger står for tilsammen cirka en tredjedel af CO2-udledningen i Danmark, så det er en vigtig brik sammen med transport og landbrug.

Hovedparten af udledningerne stammer fra opvarmning og drift af bygninger, og resten kommer fra produktion af byggematerialer og bygge- og anlægsprocessen.

”Vi er storforbrugere af ressourcer i Danmark og Europa. Byggeriet skal yde sin part for at nå klimamålet, og det haster,” siger Michael H. Nielsen med henvisning til den politiske beslutning om at begrænse CO2-udledningen med 70 procent i Danmark inden 2030.

Han er seniorrådgiver i den grønne tænketank Concito, tidligere mangeårig direktør i byggesektorens organisation Dansk Byggeri og senere underdirektør i Dansk Industri.

Innovation i byggeriet inden for klima- og miljøvenlige vil være drevet af både regulering og markedet, vurderer Michael H. Nielsen.

De første danske klimakrav til nybyggeri blev indført fra 1. januar 2023 i Bygningsregleme. Byggeri og bygninger står for tilsammen cirka en tredjedel af CO2-udledningen i Danmark.

Der bliver et maksimum for CO2-udledning pr. kvadratmeter pr. år i større nye bygninger. Der er lagt op til en gradvis skærpelse frem mod 2030.

Sideløbende hermed introduceres EU’s såkaldte grønne taksonomi. Det er en fælles klassificering af bæredygtige aktiviteter, der skal fremme grønne investeringer. For virksomheder indebærer taksonomien, at visse bæredygtighedskrav i tråd med EU’s klima- og miljømål skal opfyldes som betingelse til at få finansiering til fx et byggeprojekt.

Renovering vinder på både klima og økonomi

Flere analyser tyder på, at det ofte er mere fornuftigt at renovere eksisterende bygninger frem for at bygge nye bygninger. Det skyldes ikke kun klimadagsordenen, men også andre overvejelser.

”Blandt andet er det simpelthen blevet sværere at finde nye råstoffer,” siger Katrine Hauge Smith, seniorkonsulent hos Bygge og Anlæg på Teknologisk Institut.

”Og når man anlægger en totaløkonomisk betragtning om en bygnings livscyklus, kan det billigste være renovering,” konstaterer Katrine Hauge Smith.

En analyse fra rådgivningsvirksomheden Rambøll konkluderer således, at det generelt er bedre at renovere end at bygge nyt både med hensyn til CO2-udledning og totaløkonomi.

Rambøll-rapporten er den første af sin art i Danmark, og den er baseret på 16 bygninger og omfatter etageejendomme, enfamiliehuse, erhvervsbygninger og offentlige bygninger.

Bygningerne er undersøgt i fire scenarier, heraf tre scenarier med renovering og ét scenarie med nedrivning og nyopførelse.

Den mest omfattende renovering består i renovering af ydermure, vinduer, tag og de tekniske installationer, den mellemste model indeholder det samme minus de tekniske installationer, mens den begrænsede model indebærer at udbedre eller udskifte taget.

Renovering vinder i alle tilfælde over nybyggeri i et 50-årigt perspektiv på både klima og økonomi, selv om også driften er medregnet. Analysen viser, at jo mere gennemgribende renoveringen er, desto større er klimagevinsten.

En forudgående analyse fra BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet påviste, at der kan opnås størst CO2-besparelse ved renovering af den ældre boligmasse. To tredjedele af boligerne i Danmark er opført før 1980.

Det er oplagt som led i en renovering at sætte størst fokus på at nedbringe energiforbruget. Ifølge BUILD bruger ikke-energirenoverede bygninger fra 1960’erne og 1970’erne seks-otte gange mere energi pr. m² pr. år end helt nye bygninger.

Genanvendte materialer er holdbare

Der er også kommet dokumentation for, at genbrugte og genanvendte materialer er lige så holdbare som nye materialer i byggeriet.

En rapport fra det globale konsulentfirma Golder med en grundig evaluering 30 år efter opførelsen af tre boligbebyggelser med primært genanvendte materialer slår fast, at nybyggeri med genanvendte materialer har lige så høj kvalitet som nybyggeri med nye materialer.

Bygningerne ligger i henholdsvis Horsens, Odense og København, og fælles for dem er, at det især er genanvendt beton, tegl, skifer og træ, der er blevet anvendt.

Det hedder videre i rapporten, at der ikke har været øgede udgifter til vedligeholdelse gennem årene. Ydermere udtrykker beboerne, at de har været glade for boligerne.

Maria Ekblad er medejer af det rådgivende ingeniørfirma TRE, og hun har bidraget til rapporten med dokumentation og rapportering. Hun opfordrer byggebranchen til at lade sig inspirere af de gode eksempler på genbrug/genanvendelse.

”Teknisk set kan det sagtens lade sig gøre at genbruge eller genanvende de fleste byggematerialer, men der er stadig en usikkerhed i branchen med hensyn til, hvorvidt materialerne er holdbare,” siger Maria Ekblad og fortsætter:

”Hvad der skal til er en nænsom nedtagning af byggematerialer, test for miljøfarlige stoffer, en ordentlig opbevaring og så måske en særlig håndtering,” siger hun.

Træspær skal fx helst bevares i fuld længde, mursten skal renses og stables på paller, og gulvbrædder skal vendes om.

Målet er at skære ned på mængden af jomfruelige materialer i byggeriet og desuden genbruge eller genanvende materialer så højt oppe i værdikæden som mulig, siger flere eksperter. Hellere et nyt liv som byggekomponent end en fremtid som for eksempel vejfyld.

Behov for mere udbud og øget efterspørgsel

Foruden regulering er ændringer af markedet ifølge Michael H. Nielsen fra Concito en forudsætning for mere grøn omstilling i byggeriet.

• Der er kommet virksomheder, som kortlægger bygninger med henblik på renovering.
• Der er ved at udvikle sig et marked for genbrug af byggematerialer anført af Genbyg på Amager.
• Nogle virksomheder designer nybyggeri med et indhold af brugte materialer, fx arkitektvirksomheden Lendager i København, der deltager i ovennævnte Made in Aarhus-projekt.

”Der kommer mere fart på, når det bliver et designparameter af hensyn til kunder, at bygninger skal være klimavenlige, og at byggematerialer skal være langtidsholdbare og genanvendelige. Det vil også fremme omstillingen, hvis materialeproducenter mærker en interesse for, at de oplyser om materialers klimaaftryk,” siger Michael H. Nielsen.

Seniorrådgiveren fra Concito mener, at pensionskasser har en tyngde, så de kan være blandt spydspidserne i udviklingen af bæredygtigt byggeri.

Maria Ekblad fra TRE mener, at kommunerne også kan gå forrest som bygherrer, sådan som det for eksempel sker med Roskilde Kommune og Musicon-bydelen.

”Der er flere, der skal tage udfordringen op,” siger Maria Ekblad.
Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut tror, at tilbøjeligheden til genbrug af bygninger og materialer kan øges bredt i branchen, hvis der etableres en forsikringsordning for leverandører og en garantiordning for kunder.

Bygningsreglementet har været i kraft siden januar 2023. Anders Lendager, ejer og stifter af arkitektfirmaet Lendager, mener, at hurtig en revision af reglerne til fordel for genbrug og genanvendelse i særlig grad vil kunne sætte fart i den grønne omstilling i sektoren.

Selv om genanvendte byggematerialer har et langt lavere klimaaftryk end nye, bliver de i Bygningsreglementet 2023 tilskrevet samme klimaaftryk som nye varer, påpeger Anders Lendager.

”Det er en kæmpebrøler,” erklærer Anders Lendager over for dagbladet Børsen.