Folketingsvalg 2022: Hvad vil politikerne gøre for klima, miljø og natur?

Sebastian Mernild, SDU, Jens Friis Lund, IFRO/KU, Jørgen E. Olesen, AU, Jesper Riis Christiansen IFRO/KU, Stiig Markager, AU, Søren Riis Dietz, Bjerg Arkitektur, og Susanne Grunkin, Arkitema Urban er kommet med deres faglige indspark til BIO’s debat med politikerne op til folketingsvalget.

Her er nogle af de vigtigste svar fra Det Konservative Folkeparti, SF, Venstre, Frie Grønne og Enhedslisten.

Klima: EU, afgifter, flyrejser og klimabistand til fattige lande

Danmark skal forsøge at præge resten af Europa imod en bæredygtig vækst. Det skal vi gøre ved at arbejde for ambitiøse mål i EU på miljø-, klima- og energiområdet, mener Det Konservative Folkeparti.

Ifølge Venstre skal Danmark gå forrest i EU om at finde fælles politiske løsninger, som kan nedbringe Europas samlede CO2-aftryk. Vi skal investere massivt i de forskningsprojekter og virksomheder, der arbejder på at finde grønne teknologiske løsninger på klimakrisens udfordringer.

Med en markedsdrevet grøn omstilling vil Venstre nedbringe vores CO2-aftryk, samtidig med at vi skaber øget vækst og flere arbejdspladser i hele Danmark. Den grønne omstilling må ikke ende i en slags klimanationalisme, mener Venstre.

SF mener, at Danmark skal presse på for et øget ambitionsniveau i EU, samt for at EU internationalt går foran. Vi skal reducere den animalske produktion og satse benhårdt på plantebaserede, klimavenlige fødevarer samt give klimabistand til den fattige del af verden, som er hårdt ramt af klimaforandringerne.

SF ønsker at indføre passagerafgifter på flyrejser og klimaafgift på landbrugets drivhusgasudledninger.

Enhedslisten foreslår en halvering af den animalske produktion i dansk landbrug og vil stoppe import af soja til foder i den animalske produktion i landbruget. Der skal gives klimabistand til omstilling i de fattigste lande på 5 mia. om året.

Frie Grønne vil udfase al fossil energi og have en hurtig overgang til økologisk og plantebaseret produktion. Partiet ønsker en høj CO2-afgift, 2.000 kr. pr. udledt ton CO2, på alle brancher, også fly og skibsfart.

Læs alle svarene om Danmarks globale rolle i klimaomstillingen

Landbrug: Kvælstofudledninger, klimagasser og planteproduktion

Kvælstof udgør i dag næsten 10 pct. af Danmarks udledninger af klimagasser via lattergas, skader biodiversiteten, og udledningerne af kvælstof til havet skal reduceres med 40 pct. for at opfylde EU’s Vandrammedirektiv.

Frie Grønne ønsker, at dansk landbrug hovedsagelig omlægges til planteproduktion for at udlede meget lidt både lattergas og kvælstof.

Og så ønsker Frie Grønne 170.000 ha lavbundsjorde, som vil optage CO2 i stedet for at udlede, og som vil tilgodese biodiversiteten.

Ifølge Enhedslisten er en halvering af den animalske produktion vejen til at opfylde EU’s Vandrammedirektiv.

SF vil bruge en større del af EU-støtten til grønne tiltag samt indføre klimaafgifter i landbruget for også vil bidrage til at reducere kvælstofudledningen.

SF vil tage 400-500.000 ha landbrugsjord ud af drift samt reducere den animalske produktion markant.

Det Konservative Folkeparti mener, at en stor reduktion af kvælstofudledningen kan nås med tiltag uden for markerne. Det kan ske med mere skov og våde naturområder, som kan fjerne kvælstof mellem marken og fjorden. Fx miljømuslinger kan rense vandet og fjerner kvælstof.

Venstre ønsker, at indsatsen med at nedbringe udledninger af kvælstof skal baseres på frivillighed og kollektive midler. Såfremt landbrugsaftalens reduktionsmål ikke kan nås den vej, er vi nødt til at tage skrappere regulering i brug for at få nedbragt vores kvælstofudledning – dog med fuld kompensation til de berørte landmænd.

Læs alle svar om forskning i grøn omstilling i landbruget, lavbundsjordes klimaeffekt og udledninger af kvælstof

Grønne byer og bygninger: Energibesparelser frem for grøn energi? 

Bliver der satset for meget på grøn CO2-neutral energiproduktion frem for energibesparelser, der klimamæssigt giver størst effekt?

Enhedslisten er enige i problematikken. Det er en længerevarende opgave de næste 50 år at isolere den eksisterende byggemasse via passende krav.

Ifølge Venstre udelukker det ene ikke det andet, og jo flere kreative og smarte måder vi kan nedbringe CO2 på, desto bedre.

SF vil hellere producere for meget grøn strøm end for lidt, og det er samtidig centralt, at vi frigør ressourcer gennem energibesparelser.

I juni 2020 kom Det Konservative Folkeparti sammen med SF med et udspil på klimaområdet. Det indeholdt bl.a. et krav om energibesparelser på tre pct. om året i alle offentlige bygninger, samt 500 mio. mere om året til energieffektivitet og elektrificering i industrien.

Læs, hvordan grønnere byer kan gavne trivslen og økonomien samt alle svar om energibesparelser