Folketingsvalg 2022: BIO spørger politikerne om klima

Susanne Kragholm, fagskribent, BIO
Del artikel:

Op til folketingsvalget har BIO stillet folketingets miljøordførere en række spørgsmål om klima og natur. Spørgsmålene kommer fra forskere og andre faglige eksperter, og de tager fat på dilemmaer som landbruget rolle i den grønne omstilling, og hvordan vi indretter vores byer og bygninger grønnere. I denne artikel ser vi på Danmarks globale rolle i klimaomstillingen.

Danmark har en rolle, når det kommer til at presse på klimaomstillingen uden for Danmark.

Hvad er de tre vigtigste ting, vi skal presse på for i et globalt perspektiv?

(Spørgsmål stillet af professor Sebastian Mernild, SDU)

Mona Juul (Det Konservative Folkeparti)

Danmark skal forsøge at præge resten af Europa imod en bæredygtig vækst. Det skal vi gøre ved at arbejde for ambitiøse mål i EU på miljø-, klima- og energiområdet.

Samtidig bør vi dele Europas energiressourcer bedre inden for EU og derved mindske afhængigheden af energi fra ustabile leverandører som Rusland og Mellemøsten.

Gennem europæiske indsatser kan vi skabe både vækst og bæredygtig udvikling, hvilket fremmer EU’s konkurrenceevne. Det kan derudover også fremme dansk eksport inden for områder såsom energieffektivitet samt grøn og klimavenlig energiproduktion.

Carl Valentin (SF)

Vi skal levere drastiske reduktioner i landbrugets udledninger, hvis vi skal løse klimakrisen, og som et land, der bruger over 60 procent af vores landareal på landbrug, har vi et særligt ansvar både for at gå foran og presse på for en bæredygtig udvikling.

Vi skal vise omverdenen, at det kan lade sig gøre at reducere den animalske produktion og satse benhårdt på plantebaserede, klimavenlige fødevarer.

Det er afgørende, at ambitionsniveauet i de internationale forhandlinger bliver øget, samt at de rige lande leverer på deres løfte om klimabistand til den fattige del af verden, herunder især de lande som er hårdt ramt af klimaforandringerne.

Danmark skal presse på for et øget ambitionsniveau i EU, samt for at EU internationalt går foran. SF ønsker fx, at EU opkræver CO2-kvoter fra international flytrafik ind og ud af unionen, på samme måde som for international skibstrafik.

Jacob Jensen (Venstre)

Klimakrisen er en grænseoverskridende problemstilling, der kræver internationale løsninger. Danmark kan ikke stå alene i kampen mod klimaforandringerne. Derfor er det for det første vigtigt, at vi går forrest i EU om at finde fælles politiske løsninger, som kan nedbringe Europas samlede CO2-aftryk.

For det andet er det vigtigt, at vi samarbejder med verdens øvrige lande om at nedbringe CO2-udledningen. Vi skal have de største CO2-udledende lande som eksempelvis Kina med, hvis vi skal have en chance for at komme i mål.

Og så skal vi investere massivt i de forskningsprojekter og virksomheder, der arbejder på at finde grønne teknologiske løsninger på klimakrisens udfordringer.

Susanne Zimmer (Frie Grønne)

  • Vi skal udfase al fossil energi.
  • Hurtigst mulig udfasning af usunde tilsætningsstoffer i maden.
  • En hurtig overgang til økologisk og plantebaseret produktion.

Peder Hvelplund og Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten)

  • Stop for import af soja til foder i den animalske produktion i landbruget
  • Klimabistand til omstilling i de fattigste lande på 5 mia. om året
  • Fortsat eksport af vindmøller, fjernvarmeløsninger og energiteknologi fra Danmark
  • Reduktion af flyvning

Ifølge tal fra Energistyrelsen udgør danskernes samlede klimaaftryk (forbrugsbaserede udledninger) ca. 11 ton CO2-ækv. pr. år og person. En stigende andel af klimaaftrykket kan henføres til produktion som finder sted i udlandet, og som ikke direkte tælles med i Klimalovens målsætning om 70 pct. reduktion i 2030.

Hvad vil partierne gøre for at nedbringe de dele af danskernes klimaaftryk, der ikke tælles med i forhold til 70 procentsmålsætningen?

(Spørgsmål stillet af professor Jens Friis Lund, IFRO/KU)

Jacob Jensen (Venstre)

Venstre vil stå i spidsen for en borgerlig klimapolitik, som skal indfri målet om at nedbringe udledningen med 70 pct. i 2030, og som samtidig skal gøre Danmark rigere. Med en klog og markedsdrevet grøn omstilling kan vi nedbringe vores CO2-aftryk, samtidig med at vi skaber øget vækst og flere arbejdspladser i hele Danmark.

Den grønne omstilling må ikke ende i en slags klimanationalisme, hvor klimapolitik i Danmark blot betyder, at udledninger og arbejdspladser skubbes til udlandet, fordi kravene til danske producenter bliver så høje, at der ikke længere er gode vækstvilkår.

Vi vil derfor sikre, at den grønne omstilling i Danmark sker på en balanceret måde og under hensyn til, at det stadigvæk skal kunne betale sig at drive virksomhed i landet.

Susanne Zimmer (Frie Grønne)

Frie Grønne ønsker en høj CO2-afgift, 2.000 kr. pr. udledt ton CO2, på alle brancher, også fly og skibsfart.

Vi skal øjeblikkeligt stoppe med import af CO2, som er særdeles klimabelastende og naturødelæggende i andre lande.

Carl Valentin (SF)

Vi skal sætte ind over for det forbrug, som har den største klimabelastning. SF ønsker derfor at indføre passagerafgifter på flyrejser, samt at landbruget skal betale klimaafgift af sine drivhusgasudledninger, hvilket vil gøre de mest klimabelastende fødevarer dyrere.

Derudover støtter vi EU-Kommissionens forslag om at lægge told på import af en række særligt klimabelastende produkter.

Peder Hvelplund og Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten)

Det nationale aftryk uden for Danmarks grænser skal nedbringes med den grønne omstilling, men væsentligst er, at udledningerne tælles med i vores egen reduktionsmålsætning.

Senest har vi i Enhedslisten foreslået en halvering af den animalske produktion i landbruget. Det forslag vil naturligt nedbringe sojaimporten til foder i væsentlig grad.

Derudover skal der ske en udfasning af biomasse til varme.

Mona Juul (Det Konservative Folkeparti)

Det er ikke et problem, vi kan løse i Danmark alene. Her skal vi gøre brug af EU-samarbejdet, så vi kan sørge for, at produktionen i hele EU foregår bæredygtigt.

Det gør vi bl.a. ved indførelsen af taksonomiforordningen i EU, som stiller krav til bæredygtighed i alle led af virksomheders produktion. Formålet er at kunne skelne mellem bæredygtige og ikke-bæredygtige investeringer for at sikre, at flere virksomheder investerer bæredygtigt.

Sådan har vi gjort

Op til folketingsvalget 1. november 2022 har BIO spurgt en række af landets førende forskere inden for klima og natur, hvad de ville spørge folketingspolitikerne om, hvis de måtte stille dem ét spørgsmål.

Syv forskere og eksperter har deltaget: Sebastian Mernild (SDU), Jens Friis Lund (KU), Jørgen E. Olesen (AU), Stiig Markager (AU), Jesper Riis Christensen (KU), Søren Riis Dietz (Bjerg Arkitektur) og Susanne Grunkin (Arkitema Urban).

Vi har sendt spørgsmålene til samtlige af Folketingets miljøordførere. Mona Juul (Det Konservative Folkeparti), Carl Valentin (SF), Susanne Zimmer (Frie Grønne), Jacob Jensen (Venstre) samt Peder Hvelplund og Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten) er vendt tilbage med svar.

}