Svarer-rapporten: Her er 7 naturfaglige overvejelser bag anbefalingerne

Hvordan kan vi indrette en CO₂e-afgift på landbruget, der sikrer omkostningseffektivitet i klimaindsatsen og samtidig tager hensyn til beskæftigelsen, den sociale balance og ønsket om at undgå CO₂e-lækage, hvor dansk produktion og de tilhørende udledninger flytter til udlandet?

Det spørgsmål har ekspertgruppen for en grøn skattereform med professor i nationaløkonomi Michael Svarer i spidsen forsøgt at besvare med deres længe ventede nye rapport ‘Grøn skattereform’.

I rapporten fremlægger ekspertgruppen tre modeller for, hvordan en ny og ensartet CO₂e-afgift på landbruget kan se ud og implementeres. 

Ekspertgruppens anbefalinger skal danne grundlag for forhandlingerne om en grøn skattereform, der skal foregå i en grøn trepart. Det er endnu uvist, hvornår disse forhandlinger skal finde sted. 

Mette Termansen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, er en af ekspertgruppens medlemmer og har været med til at udfærdige den endelige rapport. 

DM BIO har interviewet Mette Termansen om hendes arbejde på rapporten. 

1. Hvad har været dit faglige fokusområde i rapporten? 

Jeg er miljø- og naturressourceøkonom. Dvs. mit fokus er på sammenhængen mellem udledningerne, landmandens praksis og omkostningerne/gevinsterne for landmanden og for samfundet.

Mit konkrete input til arbejdet har bl.a. været forståelsen af hvordan klimaemissionerne bliver opgjort og hvor data kommer fra.

Emissionsfaktorer er lidt forsimplet sagt et skøn over fx. CO₂e-udledningen relateret til landbrugets aktiviteter der varierer afhængig af fx dyrets størrelse og alder, staldtype, håndteringen af gødning m.m.

Disse emissionsfaktorer i landbruget bliver løbende opdateret når ny viden bliver skabt gennem forskningsresultater.

Jeg har også bidraget med ekspertviden omkring opgørelse af eksternaliteter i rapporten. Eksternaliteter er i denne sammenhæng positive eller negative sideeffekter på miljø og sundhed af de modellerne, vi har fremlagt.

Når der gennemføres regulering, som reducerer udledningen af drivhusgasser i landbruget, får det samtidig en positiv effekt på andre miljøhensyn og/eller befolkningens sundhed – bl.a. i form af mindre kvælstofudledning til vandmiljøet, forøget rekreativ værdi i form af mere natur og skov m.m.

2. Hvordan har arbejdet på rapporten adskilt sig fra dit typiske forskningsarbejde?

En rapport af det her omfang er et helt andet bæst end de forskningsartikler, man normalt laver som forsker.

Den praktiske implementering i administrationen efter rapporten er færdig, de juridiske aspekter, ministerierne, regneprincipper osv. gør det til en mere omfattende proces med mange fagligheder og flere aspekter, der skal inddrages.

Man skal med andre ord i højere grad lede en proces i stedet for at udføre den på egen hånd. Og det skulle jeg da lige indstille mig på. 

Undervejs har jeg da nogle gange tænkt, at det hele blev for simpelt. At de komplicerede interaktioner mellem naturvidenskabelige modeller og de økonomiske effekter ikke fik lov til at fylde nok i rapporten. Men det er jo “the name of the game”, når man laver denne type arbejde. 

Dem, der skal handle på de her anbefalinger, er jo en bred vifte af politikere og embedsmænd fra bl.a. Skatte-, Fødevare-, Finans- og Miljøministeriet.

Derfor er implementerbarhed så meget i centrum af vores arbejde. Man er nødt til at levere enkel og brugbare modeller. Og det har virkelig været en lærerig proces.

3. Hvor sikre er I på tallene for landbrugets emissioner? Der er vel en vis usikkerhed forbundet med jeres data?

Tallene er ret usikre, men jo ikke mere usikre end de data, som Danmark bliver målt på i forhold til de internationale forpligtelser.

Vi har jo ikke været ude og validere emissionsfaktorer ved at sætte sensorer op i staldene for at måle de præcise emissioner for de enkelte bedrifter – det kan af gode grunde ikke lade sig gøre.

Man er nødt til at være pragmatisk, når man skal udvikle et brugbart system, foreslå forskellige modeller og estimere deres effekt på makroniveau. 

Hvis vi skulle bruge yderligere 10 års forskning på at lave mere præcise bedriftsregnskaber for landbrugets udledning af klimagasser og kvælstof, ville vi jo ikke nå de politiske målsætninger. Vi bliver nød til at komme i gang. 

Det perfekte må ikke blive det godes fjende – som man siger. Formålet med rapporten har været at lave en hensigtsmæssig ramme, som landbruget kan omstille sig under, så vi kan få gang i den grønne omstilling – det er dét, vi har lagt vægt på i vores arbejde. 

Det nytter ikke noget, at vi sparker indsatserne til hjørne endnu en gang og siger: “før vi har emissionsfaktorer for landbrugets udledninger, som er præcise helt ned på tredje decimal, kan det her ikke lade sig gøre”. For det er jo ikke rigtigt – selvfølgelig kan det lade sig gøre.

4. Er der naturfaglige aspekter, som du savner i den endelige rapport?

Vores fokus har været at udfærdige en rapport med nogle klare modeller, som er implementerbare.

Det betyder også, at nogle af de mere naturfaglige aspekter ikke har fået den plads, som jeg personligt godt kunne have tænkt mig. Men det er et vilkår i den her slags arbejde. 

Vi har fx stadig et stort udestående i forhold til markdriften. I hvor høj grad bindes karbon i jorden, og hvilken effekt er der på kvælstofudledningerne både i form af lattergas-emissioner og udledninger vil vandmiljøet? Den kobling kunne jeg godt tænke mig var blevet bedre belyst. 

Vi har behandlet dette aspekt i rapporten, men har valgt ikke at inddrage det i modellerne, fordi markdriften er så tæt koblet til kvælstofregulering, som er under revision frem til 2027.

Men det er min og ekspertgruppens klare opfordring, at aspektet med markdrifter og klimahensyn tænkes ind i den kommende nye kvælstofregulering.  

5. Der var ingen anbefalinger om en forbrugsafgift i rapporten. Hvad lå til grund for den beslutning? 

Klimamålet er et nationalt produktionsmål. Vi er forpligtet til at reducere vores produktion, ikke vores forbrug.

Hvis IPCC-guidelines sagde, at danskerne skulle reducere deres forbrug, var det jo en anden sag. Men det er ikke dét, vi bliver målt på. 

Jeg var selv ret forbavset over, at vi kom frem til det resultat, at det er 14 gange mere effektivt at lægge afgiften i produktionsleddet sammenlignet med en afgift på forbruget.

En forbrugsafgift er simpelthen bare ikke det rette instrument til at nå 70 pct.-målet. 

6. “En produktionsnedgang inden for landbruget vil reducere landbrugets udledninger af næringsstoffer og samtidig potentielt give mere plads til natur. Begge dele vil gavne biodiversiteten”, står der i rapporten. Hvor stor en positiv effekt kan en CO₂e-afgift på landbruget få på biodiversiteten herhjemme? 

Der er ikke nogen direkte kobling mellem CO₂e-emissioner og biodiversitet i rapporten, og jeg mener ikke, at det er væsentligt for vores opgave at forsøge at kvantificere denne effekt.

Effekten på biodiversitet er vanskeligt at estimere og har ikke været en del af opdraget.

Når det er sagt, så er sammenhængen nok ret klar: Jo mere intensivt landbrugsproduktionen er, jo mindre plads er der også til biodiversiteten generelt set.

Så en produktionsnedgang i landbruget vil styrke biodiversiteten, men fornuftig implementering kræver, at man tænker sig om.

At tage jord ud af drift de steder, hvor der er størst potentiale for at biodiversiteten kan trives, vil formentligt give de største effekter. 

7. Rapporten vil uden tvivl sætte gang i en stor debat og måske også kaste en del kritik af sig. Hvordan vil du imødegå den kritik, som måske kommer din vej?

Da vi i 2022 udsendte vores første rapport om en grøn skattereform med anbefalinger til en mere ensrettet CO₂e-afgift, blev vi både beskyldt for at være for ambitiøse og for uambitiøse. Og det så jeg som et tegn på, at vi havde gjort vores arbejde godt.  

Så hvis landbruget synes modellerne er for barske, og DN synes vores modeller ikke når nok for klimaet, ser jeg det faktisk som et kompliment.