Debat om et hav i krise: Miljøminister vil have trawlforbud

”Vi vil før sommer invitere folketingets partier med et forslag om store sammenhængende områder med trawlforbud. Både Natura 2000-områder og nye områder. Også i donorområder, der er fundamentet til livet.”

Det var ministerens respons på, at bl.a. DTU Aqua-professor Karen Timmermann havde peget på, at blandt havets ”alvorlige lange liste af presfaktorer” er de bundslæbende fangstredskaber det største problem i de åbne farvande.

Kraftig nedgang i fangster

Biolog og naturformidler i podcastene Den dyriske time og Det billige skidt, Alexander Holm, havde indledt debatten med at ridse nogle af havets mange udfordringer op:

• Vi bundtrawler ekstremt meget.
• Forringelse af levesteder på havbunden udgør en meget væsentlig trussel.
• Vi er meget langt fra Danmarks kvælstofmål for 2027.
• Landingerne i dansk fiskeri er svundet kraftigt ind.

"Havet har det dårligt, og vi ved godt hvorfor. Skal vi løse det, skal landbruget reguleres, vi skal stoppe med at lade industrien forurene det - og vi skal bundtrawle mindre."

"Der er mange gode ord fra politikerne, men nu er tiden inde til at der kommer noget handling bag ordene," sagde Alexander Holm.

Direktør i Tænketanken HAV, Liselotte Hohwy Stokholm forslog at lave en plan for brug af fangstredskaber i Danmark, i dialog med erhvervet, og tage den med til EU.

Fiskerne er enige om problemerne

Fra erhvervet var både Danmarks Fiskeriforenings næstformand, Allan Buch, og DPPO-direktør Esben Sverdrup-Jensen enige i problemerne med for få fisk og dårligt havmiljø, hvor fiskeriet skal ske mere skånsomt.

”Vi er enige i at beskytte, men det nytter ikke noget af afvikle trawlfiskeri, når der er så store problemer med kvælstofudledninger,” mente Allan Buch.

Ift. fangstredskaber påpegede de, at det i udviklingen af metoder er vigtigt at inddrage fiskernes erfaringer, men regler og tunge godkendelser gør det besværligt.

Næringsstoffer har kvalt havbunden

I fjorde og andre indre farvande er langt det største problem stort set alle steder for høje mængder af næringsstoffer.

”Der er ingen tvivl om, hvorfor havbunden mange steder er død. Og selvom der er flere kilder til kvælstof i havet, kommer 70 pct. fra landbruget,” fastslog Karen Timmermann, der er medlem af Biodiversitetsrådet og DM Bio-udvalget.

Direktør i Tænketanken HAV, Liselotte Hohwy Stokholm håbede på, at kvælstof kommer til at indgå i den grønne trepart, der lige nu forhandler om klimaafgift på landbruget.

Som landbrugets repræsentant i debatten deltog agronom og landmand Harald Krabbe, der har tilplantet 10 pct. af sin store bedrift med kirsebærtræer og har grundlagt Frederiksdal Kirsebærvin.

Han har desuden lavet minivådområder for at binde næringsstoffer, inden de ledes ud i havet.

”Der skal findes rigtig mange gode løsninger i landbruget, og det skal vi have hjælp til. Og så skal vi have nogle helt andre, nye mål for landbruget om biodiversitet, hvor det hænger økonomisk sammen,” sagde han.

Det var Magnus Heunicke enig i.

”Selvfølgelig skal der være landbrug, men det er et endeligt opgør med den måde, vi har drevet Danmark på, hvor hver kvadratcentimeter skal være produktion, erhverv eller by. Meget mere skal være natur,” sagde ministeren.

Indsatser tager lang tid, så det haster

En reduktion i tilførslen af kvælstof hjælper dog ikke havet med det samme:

”Det ligger derude. Det ligger i bunden af Vejle Fjord, det ligger i jordene. Så der går lang tid, fra vi gør det rigtige, til vi kan se det omsat til liv. Især i de i indre fjorde. Derfor haster det altså,” lød det fra miljøministeren.

”Jeg vil gerne se nogle resultater, før jeg tror på det,” var Alexander Holm opsummering på debatten.

Karen Timmermann fra DTU Aqua tillod sig at være optimist, fordi der er en kæmpe folkelig opbakning til at gøre noget, og tiltag for at forbedre havet hurtig vil begynde at have en effekt:

”Havet er rigtig godt til at genoprette sig selv.”