Kunstig intelligens skal hjælpe dansk fiskeri til at blive mere bæredygtigt

Udsætning af trawl med live kamera

Trawlfiskeriet, som det foregår i dag, kan være hårdt ved havmiljøet. Det gælder havbunden, når et trawl fx trækkes hen over den, og det gælder bifangst og udsmid af fisk, da man ikke ved, hvad man får i nettet. © DTU Aqua

Susanne Kragholm, fagskribent, BIO
Del artikel:

Fiskerierhvervet er under stort pres. Det skyldes dels et dårligt havmiljø, reducerede fiskebestande og faldende fiskerimuligheder i Østersøen, men også et ønske om mere bæredygtighed fra både forbrugere og politikere. Nye teknologiske muligheder kan være med til at vende den udvikling.

Trawlfiskeriet, som det foregår i dag, kan være hårdt ved havmiljøet. Det gælder havbunden, når et trawl fx trækkes hen over den, og det gælder bifangst og udsmid af fisk, da man ikke ved, hvad man får i nettet.

Fiskeriet foregår populært sagt i blinde. Men, det kan blive anderledes i fremtiden.

Ludvig Ahm Krag, der er professor på DTU Aqua, er i gang med at udvikle metoder, så trawlfiskeriet kan ændres radikalt.

”Vi udvikler teknologier og redskaber, der mest muligt effektivt kan fange de størrelser og arter, som man gerne vil – og undgå resten. De redskaber skal samtidig reducere de fysiske effekter af, at man for eksempel slæber et trawlredskab hen over havbunden,” fortæller Ludvig Ahm Krag.

Kunstig intelligens skaber bæredygtighed

Helt konkret har Ludvig Ahm Krag sammen med forskere på DTU Aqua udviklet en metode, hvor man med en særlig kameraopsætning, giver fiskerne mulighed for at se fangsten i redskaberne under selve fiskeriet – og dermed fiske mere præcist.

Men det store kvantespring kommer, når man kobler kunstig intelligens på til automatisk at beskrive og overvåge fangstprocessen, imens den foregår.

”Den nye teknologi giver for første gang den enkelte fisker en hel masse muligheder for at lave informerede beslutninger,” fortæller Ludvig Ahm Krag.

Fangstprocessen bliver så at sige digitaliseret med forskellige softwaremæssige styringsværktøjer, der fx kan alarmere fiskerne, hvis de fanger noget, de ikke ønsker eller giver besked om, hvorvidt de tjener penge eller ej.

”Dette gælder også andre typer fiskeri som fx muslingefiskeri i Limfjorden. Du vil her kunne sejler hen over dit område og scanne det. Først finder du ud af, hvor store muslingerne er, dernæst hvor de ligger. Så dypper du egentlig bare din muslingeskraber præcist dér og fisker,” forklarer Ludvig Ahm Krag.

”Du ved, hvad der sker, du ved, hvornår du skal reagere, og så giver det også dig mulighed for at være transparent over for din kunde og vise; ’Se det her, det er min proces. Jeg har de her værktøjer for at kunne lave et bæredygtigt fiskeri. Du kan gå ind og se, hvornår dine fisk mere eller mindre er fanget. Det giver transparens’.”

Sedimentdæmpende system
Figur: Trawlet trækkes hen over havbunden, og to stykker presenning er monteret så de mindsker de mudderskyer, der dannes af redskabet. Kameraet får således bedre optagelser, og fiskerne kan se, hvad de får i nettet. Hvis de ser, der ikke er fangst, kan de flytte sig i stedet for at fiske i blinde. Grafik: DTU Aqua. © DTU Aqua

”Jeg tror personligt, at det har et stort potentiale til at forbedre fiskeriet. Men, det er ikke noget, der sker i morgen. Jeg vil tro, vi ser det som en del af fiskeriet om fem til ti år,” siger han.

Grunden til den forholdsvis lange tidshorisont er, at det vil tage tid at få færdigudviklet redskabet, og herefter skal det godkendes i blandt andet EU.

Behov for støttekroner til fiskerierhvervet

En af de barrierer, der er for at få indført den nye teknologi, er de omkostningerne, der er forbundet med det.

”Erhvervet er presset, som måske aldrig før. Det betyder, at risikokapital og økonomi til at afprøve ting, som man egentlig gerne vil afprøve, ikke eksisterer,” siger Ludvig Ahm Krag.

”Men, hvis man fra forvaltningens side vurderer, at disse nye værktøjer og teknologier kan være med til at ændre den samlede fiskerisektor til noget bedre, så har man mulighed for at afsætte støttekroner til det. Men det vil være en politisk beslutning,” siger han, og henleder dermed opmærksomheden på den fiskerikommission, der blev nedsat i efteråret 2022.

Dansk trawlfiskeri

I Danmark har fiskeriet en førstehåndsværdi på godt 3 mia. kroner. Fiskeri med trawl udgør ca. 90 pct. af den samlede værdiskabning i dansk fiskeri. Trawl er et effektivt fiskeredskab og anvendes blandt andet til fangst af torsk, kuller, rødspætte, tunge og jomfruhummere.

Kilde: Ludvig Ahm Krag, Momentum+ nr. 4 2022.

Klare visioner for fiskeriet

Der er fra politisk hold nedsat en fiskerikommission, der skal undersøge, hvordan fiskerierhvervet kan udvikle sig og være økonomisk levedygtigt samtidig med, at klima og havmiljø bliver beskyttet.

De planer og visioner, som fiskerikommissionen kommer frem til, kan blive afgørende for dansk fiskeri.

”Man vil gerne have et bæredygtigt fiskeri – et økologisk bæredygtigt fiskeri og et økonomisk bæredygtigt fiskeri,” fortæller Ludvig Ahm Krag.

”Hvis de to ting skal fungere, er det vigtigt, at man får lavet en god plan, hvor man har alle interessenterne med. Det skal være en realistisk plan, og det tror jeg, man har indset nu og derfor nedsat den fiskerikommission.”

Bæredygtighed er blevet et konkurrenceparameter

Fiskerne kan ifølge Ludvig Ahm Krag godt se en god forretning i at sælge deres produkter som en del af en fortælling om, at de er fanget på en bæredygtig måde.

”Et eksempel er MSC-certificering . Her stilles der krav til bestandsvurdering, måden man fisker på, og hvordan fiskeriforvaltningen kontrollerer disse forhold. Det er de grundlæggende parametre for et bæredygtigt fiskeri,” fortæller Ludvig Ahm Krag.

”Fiskerne får flere penge for det, fordi de får adgang til større markeder, og derfor har fiskerne og erhvervet store interesser i dette.”

Ifølge Ludvig Ahm Krag er MSC første skridt til certificering af det kommercielle fiskeri. Han spår, at der vil komme flere certificeringer, fordi forbrugerinteressen er så stor. Og også her vil den nye teknologi være en fordel, fordi man meget præcist kan vise og dokumentere fiskeriet.

Vi har set en generel forværring af tilstanden i Østersøen og de indre farvande de senere år, og det ser skidt ud, men jeg tror ikke, at vi står over for en apokalypse i danske farvande.

Vi skal i gang nu men med omtanke

Og hvad så med alt det andet – med havmiljøet og forureningen og de reducerede fiskebestande? En af Ludvig Ahm Krags pointer er, at havet er et økosystem, og fiskeriet er kun én af mange parametre, der spiller ind og påvirker det.

”Tag fx Østersøen, hvor man har udledning fra mange millioner mennesker og tilhørende industri. Her skyldes det dårlige havmiljø ikke fiskeriet. Det skyldes simpelthen en forurening af hele systemet. Fiskeriet er en aktør ja, men for den generelle tilstand i de indre farvande og Østersøen er fiskeriet en mindre spiller.”

På spørgsmålet om, hvorvidt vi er for sent ude – om det er ved at være sidste udkald for fiskebestandene, svarer Ludvig Ahm Krag:

”Vi har set en generel forværring af tilstanden i Østersøen og de indre farvande de senere år, og det ser skidt ud, men jeg tror ikke, at vi står over for en apokalypse i danske farvande. Jeg tror, at grunden til at mange mener, at vi er sent ude, er fordi, det er kommet så højt op på den politiske dagsorden, og fordi der er meget stor forbrugerbevidsthed og forbrugerinteresse om det her.”

”Det er måske også en af faldgruberne, fordi det skaber en forventning om, at der skal ske noget, at man skal gøre noget. Og inden man begynder på den proces, skal der viden til. Det kræver, at vi gør det her vidensbaseret og laver en samlet plan – ellers risikerer man at tabe et helt erhverv eller dele af vores marine økosystemer, ” slutter Ludvig Ahm Krag.

DTU Aqua

DTU Aqua er et institut på DTU – Danmarks Tekniske Universitet. Instituttet varetager opgaver inden for forskning, rådgivning og uddannelse. DTU Aqua bidrager til innovation inden for bæredygtige udnyttelse og forvaltning af akvariske ressourcer. Instituttet har ca. 335 medarbejder hvoraf omkring halvdelen er videnskabeligt personale.

Kilde: Institut for Akvatiske Ressourcer - DTU Aqua

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje