Debat: Løser vertikalt landbrug klimaproblemer og er bæredygtigt?
© Mads Hagemann Petersen
Fortalerne for vertikalt landbrug mener, at det er bæredygtigt og løser klimaproblemer. Skeptikere tvivler på konceptet og kritiserer det høje energiforbrug.
Nordic Harvest i Taastrup ser deres vertikale landbrug som et bud på en mere bæredygtig produktion af fødevarer.
Læs mere: Drømmen om fremtidens landbrug i en betonhal
På Københavns Universitet er Kristian Holst Laursen, lektor og forskegruppeleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, mere tvivlende.
”Det er en spændende produktionsform, men den er selvfølgelig udfordret af energiforbruget samt de stigende energipriser. Der er pt. stor udvikling inden for området, og der er stadig risikovillig kapital fra investorer, men det er vanskeligt at spå om antallet af vertikale landbrug i Danmark om fem-ti år.”
”Der er åbenlyse fordele ved at producere under så kontrollerede forhold, hvor det potentielt er muligt at optimere udbyttet og plantekvaliteten, men det kræver noget energi til lys, ventilation med mere. Og når man ser på, hvilke typer fødevarer, det er muligt at tjene penge på, er det stadig kun planter med en kort vækstsæson,” siger Kristian Holst Laursen.
”Det kommer ikke til at erstatte planteproduktionen om fem-ti år – det kan kun blive et supplement.”Kristian Holst Laursen, Københavns Universitet
Han ser det som en interessant udvikling at koble højteknologi med gartnerier til de indledende faser i plantens vækst, hvor behovet for plads og lys er begrænset.
Men Kristian Holst Laursen savner at se overordnede livscyklusanalyser, hvor klimabelastning fra etablering, produktion, transport, madspild og lignende er regnet ind.
”Der er helt bestemt et potentiale i vertikalt landbrug. Men det kommer ikke til at erstatte planteproduktionen om fem-ti år – det kan kun blive et supplement,” mener han.
Klimabelastningen er stor
Hos Concito tror videnskabelig rådgiver Torben Chrintz ikke meget på konceptet i et klimaperspektiv.
”I dag nej, i fremtiden måske, men det kommer an på, hvorhenne – og det er ikke en god ide i Danmark,” siger han.
Torben Chrintz anerkender de mange gode tanker bag vertikalt landbrug, men det løser ikke klimaproblemerne.
”Energiforbruget er meget voldsomt. Det, der bliver produceret, er salat og krydderurter – ikke kulhydrater, som der er kalorier i. Og verden lever af korn, ris og kartofler, som er billigt at producere.”
”I Europa giver det ikke mening de næste 20-30 år, og før vi står i en situation med energi uden CO2-udledning.”Torben Chritz, Concito
Fordelen ved at producere lokalt har ifølge Torben Chrintz ikke så stor betydning klimamæssigt. Transport står kun for fem-ti procent af fødevarers klimabelastning, ifølge Concitos klimadatabase.
Han tror ikke på konceptet i Europa, men andre steder i verden kan det give mening. For eksempel i Singapore, hvor der er vandmangel, og i Island, der har masser af billig energi, og hvor der bliver produceret blandt andet tomater og bananer i drivhuse.
Hvis der ikke er særligt fordelagtige produktionsforhold, vil vertikalt landbrug ligesom drivhusproduktion være meget klimabelastende, siger Torben Chrintz.
”I Europa giver det ikke mening de næste 20-30 år, og før vi står i en situation med energi uden CO2-udledning,” mener han.
Er kun lige begyndt
Hos Nordic Harvest mener direktør og stifter Anders Riemann, at der er store perspektiver i konceptet.
Video: Grøntsager bliver dyrket i 14 etager
”Verden bliver ikke reddet af salat, selv om der findes er asiatiske kulturer, hvor salatblade som pak choi udgør halvdelen af det, de spiser. Men vi vil gerne vise, at der lys for enden af tunnellen,” siger han.
I forhold til kritikken af klimabelastningen mener Anders Riemann, at vertikalt landbrug skal vurderes på længere sigt. Han henviser til, at udviklingen af vindmøller også tog mange år, før de havde en stor effekt.
”Allerede om fem-ti år vil den være nået meget længere end i dag. Så det skal nok komme på et tidspunkt.”Anders Riemann, Nordic Harvest
”Man skal starte et sted, hvor det er økonomisk rentabelt. Vi får ingen subsidier og har fået afslag på alle vores ansøgninger om forskningsmidler,” fortæller han.
I takt med, at LED-dioderne bliver udviklet mere og mere, så de bliver endnu mere effektive, vil det også blive profitabelt at introducere en større vifte af andre afgrøder, fortæller Anders Riemann.
”Vi er kun lige startet og prøver at udvikle teknologien, så vi også kan producere nogle af de tungere grøntsager, som Concito peger på. Det er en teknologi, der er ved at forme sig, og allerede om fem-ti år vil den være nået meget længere end i dag. Så det skal nok komme på et tidspunkt,” mener han.
Læs mere
