Miraklet i Filsø bør inspirere andre til at etablere nye søer

I starten af 1800-tallet var Filsø, der ligger nordvest for Varde og tre kilometer fra Vesterhavet, landets næststørste sø med et areal på 2.800 hektar.

Fra midten af 1800-tallet begyndte man at dræne søen for at give plads til landbruget – en udvikling, som eskalerede i det efterfølgende århundrede med etableringen af drænkanaler og dertilhørende pumpestationer, som holdt den blotlagte jord fri til dyrkning.

Fiskestimer, vandplanter og insekter, knyttet til sømiljøet, blev fortrængt til fordel for pløjemarker, gigantiske gylletanke og Nordeuropas største silo, der tårnede seks etager op over den udtørrede sø.

I 150 år var Filsø altså kun sø af navn, ikke af gavn, men i 2012 skete der noget. De seks pumper, der havde tørlagt søen helt i knap 60 år, blev slukket, og arbejdet for at genetablere den tabte sø blev igangsat med midler fra Aage V. Jensen Naturfond.

Siden det første vand løb ind i søen den 2. juli 2012, har søen udviklet sig til et sandt naturmekka, og allerede få år efter overraskede søens fugleliv, flora og fauna. Stimer af skaller, flire, hork, ål, brasen, gedder og aborrer svømmer nu rundt i søen, der også bugner med vandplanter.

Genetableringen af søen, der i dag måler over 900 ha og dermed er Jyllands næststørste sø, har også tiltrukket over 200 nye fuglearter til området, bl.a. sjældne sandterner og lappedykkere.

Aborrer fik massivt vokseværk

’Det botaniske mirakel’ bliver Filsø kaldt, fordi den på rekordtid har forvandlet pløjemarker til et sprudlende vandmiljø med høj biodiversitet.

Miraklet er dog ikke skabt af højere magter, men af dygtige forskere som Theis Kragh, der er lektor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

Han har arbejdet på naturgenopretningsprojektet af Filsø siden begyndelsen i 2012 og mener, at andre naturgenopretningsprojekter med fordel kan tage ved lære af Filsø.

”Effekten i miljø- og naturkvalitet ved naturgenopretningsprojekter bliver traditionelt set ikke dokumenteret i Danmark. Det har vi gjort løbende ved Filsø, og det har virkelig betalt sig.”

”Lidt mere end ti år efter genetableringen af søen er dyrelivet stadig rigt, og biodiversiteten i vandplanterne er uforandret. Filsø er en af de bedste søer i Danmark ift. biodiversitet,” siger han.

Succesen med naturgenopretningsprojektet skyldes flere faktorer. En af de væsentligste er, at Theis Kragh og hans kolleger løbende har monitoreret projektet – og sat ind med små justeringer i god tid for at give søen og dets dyre- og planteliv de bedste livsvilkår.

Udsættelsen af aborrer i søen er et godt eksempel. Et år inde i projektet var der kun hundestejler i søen. Kort efter kom der ynglende gedder til samt skaller og brasener.

Aborrerne udeblev dog i det nye vandmiljø, og forskerne besluttede derfor i 2015 at udsætte 200 kilo gydemodne aborrer i det unge økosystem.

Da Theis Kragh monitorerede Filsø året efter, kunne han se, at halvdelen af biomassen i søen nu bestod af aborrer. På blot 12 måneder gik Filsø fra 200 kilo til 200 ton aborrer.

”Vi gik fra at have 0,2 aborrer pr. oversigtsgarn til mere end 200 aborrer pr. oversigtsgarn – altså en forøgelse på tusinde. Det var helt vildt,” siger han.

Millioner af data er nøglen til succes

Udsættelsen af aborrerne var med til at stabilisere økosystemet i søen, så den ikke udelukkende var domineret af zooplanktonspisende fisk.

Den tidlige indgriben var netop kun mulig, fordi Theis Kragh og hans kolleger løbende havde indblik i, hvordan søen udviklede sig, og derfor vidste, at der skulle sættes ind.

Filsø er en af de danske søer med mest intensiv overvågning. Der er fire målestationer ned gennem søen og en række målestationer ude i søen.

Målestationerne er udstyret med forskelligt udstyr, der måler lys, vind, temperatur, ilt, vandføring, vandstand, pH og klorofyl.

Vandprøver bliver løbende taget forskellige steder i søen, og en lokalt opsat vejrstation giver information om vejret for døgnet rundt at måle ilt, temperatur og lys.

”Vores automatiske dataloggere indsender 70 mio. datapunkter om bl.a. vandplanternes tilstand, fiskebestanden og kvaliteten af vandet. Det betyder, at vi hele tiden er på forkant med, hvad der sker i søen – og dermed også kan sætte ind der, hvor det er nødvendigt,” fortæller biologen.

Viden koster men kan betale sig

De mange data om Filsø kræver selvfølgelig, at man har nogle folk, som er i stand til at analysere de målinger, som løbende tikker ind. Men det er en forholdsvis lille investering, når man kigger på det store billede, mener Theis Kragh.

”Al den her viden koster selvfølgelig, men ift. hvad det koster at lave de her projekter, er det altså håndører,” siger han og fortsætter:

”Rent forskningsmæssigt har det været en stor øjenåbner for mig, hvor vigtigt det er at monitorere. Hvis man ikke følger med i udviklingen og løbende har hånd i hanke med, hvad der sker ude i søen, kan man heller ikke lave de små korrigerende indgreb, der hjælper økosystemet med at udvikle sig i en bestemt retning. Jeg har oplevet alt for mange projekter, hvor man efter endt etablering har sluppet tøjlerne, lukket øjnene og håbet på det bedste,” fortæller han.

Varierende vandstand er guf for vandplanterne

Filsø er langtfra den eneste nye sø i det danske landskab. Siden 1982 har man skabt ca. 70 nye søer. To af de væsentligste grunde til at anlægge en ny sø er et ønske om at øge biodiversiteten eller tilbageholde næringsstoffer fra oplandet.

I begge tilfælde er næringsstoffer fra oplandet noget af det første, man skal kigge på, ligesom det også er vigtigt at undersøge, hvilke forhold der øger chancerne for at opnå en høj naturkvalitet:

• Hvor skal søerne ligge?
• Kan jorden forbehandles, så den frigiver mindre fosfor, når der kommer vand på?
• Hvor stor og dyb skal søen være, for at vandplanterne indfinder sig?
• Giver det mening at udsætte bestemte fiskearter kort efter søens etablering for at styrke miljøet?

Med optimalt fysisk design og forvaltning kan nye søer sikre overlevelse af kritisk truede eller sjældne arter, fortæller Theis Kragh. Det er bare langtfra altid, at søerne opfylder de ønskede mål.

”Jeg var med i projektet ’Nye danske søer’, hvor vi undersøgte nyetablerede søer. Og her var billedet ikke godt. Mange af de søer, der havde fået lov til at passe sig selv, var blevet til en ærtesuppe uden nævneværdig interesse ift. biodiversitet og vandkvalitet. Det slår bare fast, at løbende monitorering og forvaltning er essentielt, hvis man skal have det optimale ud af nyetablerede søer,” siger han.

Filsø er en succeshistorie, fordi man netop har gjort sit forarbejde godt og løbende overvåger søens tilstand og sætter ind dér, hvor det viser sig nødvendigt.

I Filsø har man fx undladt at opstuve søens udløb, så vandstanden dermed kan stige og falde, fordi den ikke holdes kunstigt ensartet året rundt. Og det har givet pote for både dyreliv og vandplanter.

”Vandstanden i søen svinger over en meter fra sommer til vinter, og det betyder, at der blotlægges nogle flader, så der trænger lys ned til vandplanterne, hvilket giver dem gunstige leveforhold. Filsø er Danmarks rigeste sø målt på vandplanter. Vi har fundet over 60 arter, og to af dem – korsarve og krybende søfryd – har Filsø som eneste voksested i Danmark,” siger Theis Kragh.

Viden skal spredes som ringe i vandet 

Filsø er en relativt lavvandet sø, hvilket betyder, at vandet kan være uklart i lange perioder. Når det blæser, bliver vandet klart i op til flere uger, og det giver lys til vandplanterne, så de kan vokse op ad vandsøjlen og dermed komme tættere på lyset.  

”I år har vi registreret en ny vandplanteart i Filsø, så vi lærer hele tiden noget nyt. Og vores enorme baggrundsdata betyder, at vi kan gennemføre nogle relativt simple undersøgelser, som giver indblik i, hvorfor tingene udvikler sig, som de gør,” siger forskeren.  

Normalt undersøger man kun fiskebestande i en sø omkring hvert sjette år. På Filsø holder man løbende øje med de svømmende beboere under vandet, og det har været en stor lektie.  

”Vores målinger viser, at fiskebestanden i Filsø ændrer sig hvert år. Derfor mener jeg også, at monitoreringen af fiskebestande i søer skal eskaleres, så man gør det mindst én gang om året. Det giver den mest retvisende dokumentation af fiskenes bestand og levevis,” siger Theis Kragh.  

Selv om Filsø med Theis Kraghs ord er et ”prima eksempel” på, hvordan naturgenopretning af søer skal udrulles og drives, er der dog nogle ting, han ønskede, var gjort anderledes.  

”Vi kunne med fordel godt have anlagt flere øer i søen. Det er på øerne, der sker en masse spændende ift. dyrelivet, ikke mindst med fuglene,” siger han.  

Og netop de mange erfaringer, som etableringen og den efterfølgende omfattende monitorering af søen har givet, håber Theis Kragh, vil sprede sig som ringe i vandet, når nye søer skal etableres.  

”Vi har fået uendelig meget ny og brugbar viden om, hvorfor biodiversiteten opfører sig, som den gør ude i nyetablerede vandmiljøer. Og den viden skal jo udbredes, så vi bliver bedre fra gang til gang, når nye søer skal etableres. Kun sådan kan vi sikre, at søerne bliver så levedygtige og artsrige som muligt. Det vil være meget uklogt at fortsætte med at gøre det, vi altid har gjort,” siger han.