Hjørring Kommune sætter fiskene fri i stort naturgenopretningsprojekt

Hjørring Kommune har sat tryk på at forbedre indsatsen af det danske vandmiljø.

Siden de første vandplaner så dagens lys i 2009, har den nordjyske kommune lavet over 400 små og større indsatser i kommunens 769 km målsatte vandløb.

Det har skabt faunapassage ved spærringer og forbedret de fysiske forhold ved at lægge sten og grus på udvalgte strækninger.

For at være så godt klædt på som muligt til vandområdeplanerne hyrede Hjørring Kommune i 2008 konsulentfirmaet Fiskeøkologisk Laboratorium og Naturfocus til at lave en omfattende vurdering af de fysiske forhold i de af Hjørring Kommunes vandløb, der på daværende tidspunkt var målsatte i Nordjyllands Amts Regionsplan.

Opgaven indbefattede en systematisk gennemgang af vandløbene til fods og i kajak. Den fysiske tilstand blev vurderet i relation til fiskemålsætningen for vandløbet, og blandt flere forhold blev

• faunaspærringer,
• forurenende punktkilder,
• gydebanker mv.

registreret og faunistiske forhold af smådyr sporadisk undersøgt.

”Efter vi fik udpeget de områder af konsulentfirmaerne, blev staten opmærksom på rapporten og bad om at få den til gennemlæsning. Mange af de forhold, der blev beskrevet i rapporten, tog staten til efterretning og inkluderede dem i vandområdeplanerne.”

”Projektvist har vi gennem årene fået udpeget mange flere indsatsområder i vandområdeplanerne end de fleste andre kommuner, og det, tror jeg, skyldes den rapport,” siger Jens Pedersen, der er biolog og teamleder for Hjørring Kommunes Team Natur.

Fisketrappe skabte store problemer

Jens Pedersen og Team Natur har netop afsluttet det største vandløbsprojekt i kommunens historie.

16 km uden for Hirtshals ved det gamle elværk i Bindslev og ud til Uggerby Å ligger en af kommunens mest ikoniske varemærker – fisketrappen. Den blev bygget i 1976 og tiltrækker hvert år omkring 40.000 besøgende, der drages til stedet for at se både laks og ørreder boltre sig i vandet.

Men selvom det ser idyllisk ud, har fisketrappen i årevis været et problem for fiskebestanden i Uggerby Å. For trappen spærrede for fiskenes adgang til gydepladserne længere oppe ad åen og er derfor udpeget som en spærring i vandområdeplanerne.

Kommunen har i flere år forsøgt at få fjernet fisketrappen, men en klage over vandplanprojektet i 2021 satte projektet på ufrivillig pause, mens Klagenævnet behandlede sagen.

Efter lang tids sagsbehandling blev klagen afvist, og i foråret 2023 kunne Jens Pedersen og hans medarbejdere langt om længe begynde arbejdet med at fjerne fisketrappen.

I syv måneder knoklede vandløbsmedarbejdere under ledelse af Jens Pedersen med at fjerne fisketrappen og udlægge i alt ca. 800 meter nyt stryg (lavvandede sten- og grusbanker, red.) for at bringe faldet ned.

Jo lavere fald, desto bedre passage får fiskene, fortæller Jens Pedersen, der har store forventninger til ændringerne.

90.000 kubikmeter jord blev fjernet

”Fisketrappen betød, at fiskene ikke kunne svømme op gennem åsystemet. Tidligere undersøgelser viser, at blot op mod 20 pct. af laksefisk kunne komme op ad fisketrappen. Andre arter som lampreter, der er dårligere svømmere, kunne slet ikke komme op ad fisketrappen.”

”Med det nye stryg har vi fået skabt to nye gydebanker, og nu kan alle fiskene fremover svømme uhindret gennem åen i området. Og det vil alt andet lige få en kæmpe effekt på fiskebestanden,” siger han.

I alt 90.000 kubikmeter jord blev fjernet under udførelsen af projektet. Overskudsjorden blev lagt ud på nogle marker, som en lokal landmand stillede til rådighed.

Her blev jorden bl.a. brugt til at udjævne nogle huller på landmandens jord og til at skabe nogle små bakker, som passede ind i landskabet og dermed blev brugt rekreativt.

”Ud over de forbedrede forhold for fiskebestanden i Uggerby Å har vi med projektet fået skabt i alt 2-3 ha ny natur i området. Fisketrappen har været et varemærke for kommunen i snart et halvt århundrede, og derfor er modstanden mod fjernelsen af den også forståelig nok. Men jeg er sikker på, at borgerne bliver glade for ændringerne. Der bliver flere fisk for lystfiskerne, og de nye rekreative områder er blevet rigtig flotte, så jeg tror, at det her vil blive et hit for rigtig mange mennesker,” siger han.

Fisk stortrives igen i Uggerby Å

Projektet ved Uggerby Å kostede i alt 25 millioner kr. at gennemføre og blev støttet med midler fra EU. Det er det andet store projekt ved åen på blot et par år.

Ved udgangen af 2022 færdiggjorde Hjørring Kommune et stemmeværk ved Mosbjerg Dambrug, der ligeledes blev erstattet af et langt stryg, så fiskene har fået adgang til den øvre del af vandløbssystemet.

Med færdiggørelsen af de to projekter er der genskabt fri passage i hele Uggerby Ås hovedløb til gavn for især vandrende fisk, men også den øvrige vandløbsfauna.

Behovet for at styrke forholdene for fiskene i åen har også været enorme: Ifølge DTU Aquas undersøgelse i Uggerby Å-systemet i 2020 er der sket en tydelig tilbagegang for ørreder sammenlignet med forrige undersøgelse i 2009.

I 2020 var der således god økologisk tilstand for ørreder på ca. én pct. af de undersøgte strækninger, hvilket står i skarp kontrast til resultatet på landsplan, hvor 24 pct. af alle undersøgte strækninger i perioden 2006 til 2017 havde målopfyldelse.

”Projekterne ved Mosbjerg Dambrug og fisketrappen ved Bindslev er en forudsætning for, at der kan opnås målopfyldelse for fisk i Uggerby Å. Og med realiseringen af dette arbejde ser vi ind i en fremtid, hvor bestanden af fisk efter alt at dømme vil vokse betragteligt i Uggerby Å,” siger Jens Pedersen.

Rørlagt strækning fritlagt

Uggerby Å er dog langtfra det eneste vandmiljø, der har fået en kærlig hånd af Team Natur i Hjørring Kommune.

Flere steder i kommunens vandløb er der blevet fjernet spærringer i form af frilægning af rørlagte vandløb og udskiftning og omlægning af rørunderføringer.

Rørlagte strækninger er ofte uegnede som levested for fisk, men også strækninger opstrøms ift. rørlægningen kan være fisketomme, da fiskene ikke har fri adgang.

En frilægning af en rørlagt strækning kan derfor væsentligt forbedre vilkårene for både fisk og smådyr. Typisk fjernes de gamle rør, så vandløbet kan placeres i et helt nyt leje. Dette giver mulighed for at genskabe et slynget vandløb, der både kommer fisk og plantefauna til gode.

Jens Pedersen og hans kollegaer arbejder også meget med såkaldte variationsforbedrende tiltag såsom at lægge flere sten og grene ud i vandløbene for derved at skabe noget mere dynamik.

”God variation i vandløbene giver øget mulighed for god varieret planteflora. Det gælder altså om at få fjernet de usunde dynamikker og få skabt noget variation, så vi kan få en god og alsidig planteflora ind i vandløbene,” siger Jens Pedersen.

Plads til forbedringer i rammerne

Hjørring Kommune har fået finansieret mange af deres vandløbsprojekter gennem staten, men Jens Pedersen har alligevel lidt malurt at dryppe i bægeret ift. vandområdeplanerne.

”Jeg kunne godt ønske mig, at reglerne ikke var så rigide, som de er. Det vil være rart, at det var muligt at skabe projekter, der er mere helhedsorienterede. Ofte lider de mindre vandløb under ordningen, fordi det er svært at få økonomisk støtte til små projekter via staten.”

”Hvis rammerne var lidt mere vide for, hvilke indsatser der må sættes i gang, ville vi også komme i mål med langt flere forbedringer,” siger han.

Når man skal søge om forundersøgelser og – hvis man får tilsagn – efterfølgende søge om realisering af et vandløbsprojekt, ryger man hurtigt ind i ”et hamsterhjul af deadlines”, som Jens Pedersen udtrykker det.

”Der er typisk kun åbent for ansøgninger én gang i foråret og én gang i efteråret. Og når man har rigtig mange projekter, man ønsker at realisere, som tilfældet er det for os i Hjørring Kommune, kan de rigide deadlines godt spænde ben for projekterne,” siger han.

En løsning kunne ifølge Jens Pedersen være, at der blev mulighed for at søge om en større pulje penge til flere projekter ad gangen, og de blev samlet under ét.

”Hvis der blev åbnet op for, at man kunne søge fx 100 mio. kr. til flere projekter, så at sige under samme fane, ville det gøre en stor forskel. Det ville selvfølgelig kræve, at man som kommune efterfølgende gjorde rede for, hvad vi havde foretaget af ændringer ved de specifikke vandløb, samt hvad pengene var blevet brugt til. Men hvis mindre projekter kunne høre ind under sådan en støtteordning, ville vi nå i mål med langt flere forbedringer af vandløbene,” mener han.