Tre kommuner: Sådan får vi løftet indsatsen på vandmiljøområdet

Nye gydebanker ved Egå er klar til efterårets gydninger. © Aarhus kommune

Andreas Ebbesen Jensen, journalist i DM BIO
Del artikel:

Flere penge til mindre vandløbsprojekter, bedre overvågning af de faktiske forhold i vandmiljøet og flere målinger af farlige kemiske stoffer. Sådan lyder ønskerne til vandområdeplanerne fra Aarhus, Esbjerg og Køge Kommuner.

Kom til DM BIO DEBAT om vandmiljø 6. februar

”Det skal være slut med uklart vand. Vi skal have bundplanter, smådyr og fisk tilbage i vores vandmiljø, og det lancerer vi nu en plan for med konkrete indsatser i hele Danmark.”

Sådan sagde miljøminister Magnus Heunicke, da regeringen offentliggjorde den nye vandmiljøplan 2021-27 i sommeren 2023.

De kommende år vil regeringen poste 5,7 mia. kr. i forbedring af vandmiljøet ved fx at genslynge vandløb, restaurere søer samt nedbringe mængden af kvælstof, bl.a. fra landbruget, med 10.400 ton årligt.

Planerne er sidste skud i bøssen for at leve op til vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand for det danske vandmiljø i 2027, og udfordringerne er store.

Blot 5 ud af 986 søer og 5 ud af 109 kystvande i Danmark er ifølge Miljøstyrelsen i god økologisk tilstand. Samtidig er kvælstofudledningen ikke faldet det seneste årti, trods årevis med politiske intentioner om at nedbringe den.

DM BIO har talt med tre kommuner om de nye vandområdeplaner. De har særligt fire punkter på deres ønskeseddel til staten, der kan hjælpe med at få løftet indsatsen på vandmiljøområdet op til tiltrængte nye højder. Det er:

  • Større fleksibilitet og bedre økonomi 
  • Bedre overvågning og flere data
  • Flere målinger af farlige stoffer
  • Flere krav til spildevandsudledning
Nyt forløb af Egå, hvor vandløbet tidligere har haft et smalt og reguleret forløb helt oppe mod skrænten til venstre på billedet. © Aarshus kommune

Indsatser i Aarhus Kommune

Kommunen har netop afsluttet et restaureringsprojekt i Egå tæt på Nymøllevej og Agro Food Park.

I projektet er vandløbet ført tilbage til et terrænnært forløb og er slynget med stor fysisk variation i form af gydebanker, større skjulesten og dødt ved.

I den kommende tid vil kommunens åmænd udplante vandranunkel høstet fra nærliggende stræk af Egåen.

Projektet har ifølge kommunen givet en stor og tiltrængt forbedring af vandløbets naturtilstand og vil også kunne bidrage til forbedrede forhold på de vandløbsnære engarealer, som gøres vådere.

Større fleksibilitet og bedre økonomi  

“Engsøer er ikke udpeget som indsatser i vandområdeplanerne, selvom de udgør et stort problem for fiskebestandene i vandløbene. Og det er et problem,” pointerer Ane Bruun Middelbo, biolog og projektleder ved Aarhus Kommune.  

Årslev Engsø og Egå er eksempler på engsøer i kommunen, der giver store udfordringer for fiskebestandene i de omkringliggende vandløb.

Når fiskeungerne bliver til smolt og skal finde ud til vandløbene, har de meget svært ved at finde vej ud af engsøerne. Der er ingen strømretning, de kan svømme efter, og afstanden til udløbet af søen er meget stor. Resultatet er, at de små fisk farer vild og bliver spist af rovfisk og fugle. 

“For at opnå god økologisk tilstand i vandløbene, der ligger bag ved de her engsøer, er det altså nødvendigt at lave en ordentlig passage for fisk. Derfor så vi gerne, at engsøerne blev udpeget som spærringer i vandområdeplanerne,” siger Ane Bruun Middelbo og fortsætter: 

“Generelt så vi gerne en større fleksibilitet og bedre økonomi i projekter, så der kan laves den bedste indsats for at opnå god økologisk tilstand i vandløbene.” 

Thomas Winther Jepsen, biolog hos Esbjerg Kommune, fortæller, at et af de største problemer med vandområdeplanerne er den dårlige økonomi til de mindre vandløbsprojekter. 

”Jo mindre vandløbet er, jo færre midler kan man også typisk få. Hos Esbjerg Kommune kunne vi godt have tænkt os en ny finansieringsmodel for de mindre vandløb. Det er noget, vi har diskuteret med Miljøstyrelsen i årevis. Miljøstyrelsen har også forbedret mulighederne med oprettelsen af den nationale ordning, men vi oplever, at det stadig ikke er tilstrækkeligt,” siger han.  

”Kommer vandområdernes længde ned på under to km, er det meget svært at få finansieret projekterne og dermed få gennemført de tiltag, som er nødvendige. Herudover er anlægsomkostningerne steget væsentligt i de seneste år.”

”Esbjerg Kommunes seneste udbud af anlægsarbejder ifm. realisering af vandløbsprojekter har resulteret i tilbud, der ligger væsentligt over tilskudsordningernes omkostningseffektivitet,” fortæller Thomas Winther Jepsen. 

”En løsning kunne fx være at lægge små vandområder sammen med det nedstrømsliggende vandområde for at få en større længde og derigennem få mere økonomi til at gennemføre restaureringsprojekter,” siger han.  

Læs Miljøstyrelsens svar på ønskerne

Med ukendt viden om tilstanden i vandløbene bliver det reelt umuligt at vide, om vandløbene overholder vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand.

Ane Bruun Middelbo, Aarhus Kommune

Bedre overvågning og flere data

Ifølge Miljøstyrelsens vandområdeplaner 2021-2027 er tilstanden ukendt for rigtig mange af de økologiske kvalitetsparametre. Det gør sig især gældende for planter og alger, hvor vi faktisk kun kender tilstanden for enkelte vandløb i Aarhus Kommune, fortæller Ane Bruun Middelbo.  

“Datagrundlaget for fisk og smådyr er lidt bedre, men stadig ikke tilfredsstillende,” fortsætter hun.   

”Med ukendt viden om tilstanden i vandløbene bliver det reelt umuligt at vide, om vandløbene overholder vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand.”

”Samtidig er det meget svært at lave en målrettet indsats for at opnå god økologisk tilstand for et vandløb, når man ikke kender tilstanden for alle parametrene,” slår Ane Bruun Middelbo fast og uddyber: 

“Hvis tilstanden er god for et enkelt parameter, men ukendt for de andre parametre, så bliver vandløbet betegnet som værende i “god økologisk tilstand”, selvom man reelt ikke ved, om de resterende parametre er dårlige. Og det betyder selvfølgelig, at man risikerer at overse en masse vandløb, som har brug for målrettede indsatser på andre parametre, som er ukendte,” siger hun. 

Hos Thomas Winther Jepsen er der ingen tvivl om, at overvågningen af vandmiljøet i vores vandløb og søer er utilstrækkelig.  

”Særligt den kemiske vandmiljøtilstand er ukendt i langt størstedelen af vores vandløb. Det nationale overvågningsprogram, NOVANA, er underfinansieret, hvilket har medført, at der er et stort efterslæb med at indsamle data, og det betyder, at det grundlag, vores forundersøgelser laves på, halter,” siger han og fortsætter:    

“Det er min opfattelse, at der skulle laves en gennemgang af de forskellige kvalitetselementer i vandmiljøet ved hver vandplanperiode, så man kunne følge med i den udvikling, der var i vandløb, søer, åer osv.  

Men det sker bare ikke, når der stadigvæk er så mange vandområder, som slet ikke bliver undersøgt i tilstrækkelig grad.

Og det er bekymrende, fordi vi så ikke har mulighed for at vide, om vores vandløb kommer i god økologisk eller kemisk tilstand eller om tilstanden omvendt forværres over tid.”  

Anja Eberhardt, biolog ved Køge Kommune, mener ikke, at vandområdeplanerne bidrager med fyldestgørende data om de reelle økologiske og kemiske forhold i vandmiljøet.

”Vi har overvejet selv at betale for moniteringer i kommunen, men holder os tilbage, da det ikke er en kommunal opgave.

Indimellem får vi alligevel moniteret, fordi vi har brug for at vise, om det, vi gør, virker. Eller vi moniterer for at vise, at det, vi har, fortjener, at vi passer på det. Kommunerne kan ikke skaffe de lange ubrudte dataserier, der kan vise udviklingen i tid, så man også kan sammenholde den med andre dataserier og kende mere til mekanismerne. Det er tabt med statens nedskæringer.”

© Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Indsatser i Køge Kommune

Køge Kommune skal i i gang med at restaurere dele af 35 km vandløb, hvor der bl.a. skal genslynges nogle strækninger.

De slyngede vandløb giver en bedre sammenhæng mellem den våde og tørre natur med flere mellemformer.

Samtidig renser de slyngede vandløb bedre gødningsstoffer fra markerne, så mere gødning tilbageholdes, inden vandet løber ud i havet.

Køge Egnens Renseanlæg (KER) skal desuden forbedre spildevandsrensningen for at fjerne lægemiddelstoffer, som der vil komme flere af i takt med udvidelsen af Sjællands Universitetshospital frem mod 2025.

Den forbedrede rensning vil ikke kun fjerne en stor del af lægemiddelstoffer fra sygehuset, men også lægemiddelstoffer, som stammer fra almindelige husholdninger. Mange andre miljøfarlige forurenende stoffer vil desuden for en stor del blive fjernet.

Flere målinger af farlige stoffer

”Målinger viser, at de danske vandområdeplaner og det nationale overvågningsprogram ikke inkluderer alle stoffer, som overskrider miljøkvalitetskrav eller udkast til miljøkvalitetskrav,” påpeger Jurjen de Boer, miljøsagsbehandler ved Køge Kommune, og fortsætter:

”Ifølge vandområdeplanerne 2021-2027 er der fx problemer i Agersø Sund med bly, kviksølv og cadmium. En undersøgelse af rådgivningsvirksomheden WSP viser dog, at der også er problemer med arsen, kobber, zink og PFOS.”

Jurjen de Boer påpeger, at koncentrationen af PFOS sandsynligvis overskrider miljøkvalitetskravet i alle danske havområder, hvis man sammenligner data af målinger af fire PFAS-stoffer fra Miljøstyrelsen med lokale data fra Slagelse Kommune og Køge Kommune i kombination med oplysninger fra NIRAS. Han uddyber:

”I afsnit 7.7 i vandområdeplanerne 2021-2027 anerkendes problemet, og Miljøstyrelsen vil undersøge koncentrationer af andre miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. Gennem målinger og modellering vil de beregne sandsynlige koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer mange steder i vandmiljøet.

For at undgå, at der opstår større problemer med miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet, er det dog vigtigt, at Miljøstyrelsen tager fat på et område, som er deres ansvar, nemlig de såkaldte diffuse kilder.

Det kan fx være kobber og zink, som gives som foder til grise, og som via gylle på marker ender i overfladevand. Men det kan også være lægemiddelstoffer, som kan købes i håndkøb og zink fra zinktagrender.

Miljøstyrelsen plejer først at regulere disse diffuse kilder, efter der er opstået problemer i vandmiljøet. Miljøstyrelsen bør være mere proaktiv og forebygge, at niveauer af miljøfarlige forurenende stoffer stiger i vandmiljøet på grund af diffuse kilder.”

Flere krav til spildevandsudledning

Jurjen de Boer understreger, at vandområdeplanerne ikke har umiddelbare nye konsekvenser, i forhold til hvordan kommunen administrerer miljøfarlige forurenende stoffer i spildevandstilladelser.

”Der er dog planlagt nye initiativer, som nævnes i afsnit 7.7 i vandområdeplanerne 2021-2027, men de er ikke konkretiseret p.t.

Miljøstyrelsen bør desuden kræve forbedret spildevandsrensning på alle store offentlige renseanlæg og implementere de krav til store offentlige renseanlæg, som for tiden forhandles ved udarbejdelse af det nye byspildevandsdirektiv på europæisk niveau,” slutter han.

© Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Indsatser i Esbjerg Kommune 

Ribe Å er Danmarks sjettestørste vandløb, og på sin vej til havet skal åens samlede vandmængde passere igennem og forbi Ribe by gennem fire løb, hvoraf tre er forsynet med spærringer.  

Spærringerne gør Ribe by til en flaskehals, der spærrer for en række fiskearters frie vandring i Ribe Å-systemet. Flere arter har svært ved eller kan slet ikke passere opstemningerne i Ribe by. Det gælder bl.a. de truede arter snæbel og havlampret, der slet ikke kan passere opstemningerne.  

I de nye vandområdeplaner har kommunen fået tilsagn til at fjerne tre spærringer i Ribe Å. Det arbejde pågår nu og vil betyde, at leveforholdene og gydemulighederne for en lang række af åens mest truede arter vil blive betragteligt forbedret

Læs mere i DM BIO-magasinet

Vandmiljøerne er under pres
}