4 grønne råd: Sådan kan solcelleanlæg og biodiversitet gå hånd i hånd

Solcelleanlæg kommer til at skyde op i hobetal i det danske landskab i de kommende år.   

I regeringens udspil ’Danmark kan Mere II’ fra april 2022 er ambitionen, at vedvarende energi fra sol og vind på land skal firedobles. Heraf forventes en tidobling af solenergi med en kapacitet på 20 GW i 2030 fra 2 GW i dag. 

En tidobling af energi fra solceller vil have et arealbehov på omkring 24.500 ha, svarende til ca. en procent af landbrugsarealet.  

Solceller kan opføres skånsomt og endda have en positiv effekt på biodiversitet og drikkevand, når de opføres på jord, der tidligere har været i omdrift.  

Det er derfor primært landskabshensyn, som ofte er udfordringen ift. placeringen af nye anlæg.   

Store potentielle gevinster for både miljø og biodiversitet

"Vi skal have mere ud af samspillet mellem natur og solcelleanlæg," siger Christian Achermann, projektchef og partner i Urland, der har mange års erfaring med planlægning og miljøundersøgelser for grønne energianlæg.   

De fleste eksisterende solcelleanlæg på land er groft sagt bare tegnet ind på nogle matrikler og derefter bygget uden en større bevidsthed om landskabs- og naturforhold.  

"Men hvis man gør sit forarbejde godt og udarbejder en detaljeret helhedsplan for projektet, er der store gevinster at hente for både miljø og biodiversitet," siger Christian Achermann. 

Hos Urland arbejder man derfor på at lægge sidste hånd på en ny guide for god planlægning for solceller. Guiden har fokus på landskabelig indpasning og naturhensyn ved etablering af solcelleanlæg. 

"Når nye solcelleparker skal etableres og tiltag for biodiversiteten skal udvikles, skal man sørge for at identificere eksisterende naturkvaliteter samt potentialer for kvalitetsnatur på arealet," forklarer Christian Achermann. 

Christian Achermann giver her fire konkrete råd til, hvordan man bedst får solcelleanlæg og biodiversitet til at gå hånd i hånd. 

1. Lav en helhedsplan  

En helhedsplan for projektet med opstilling af solcelleanlæg er nødvendig for at skabe de ultimativt bedste vilkår for en effektiv og bæredygtig energiproduktion.  

I helhedsplanen skal der indtænkes, hvordan byggefelter og teknikanlæg kan indpasses i et nyt natur- og energilandskab.   

Bygherrer skal forstå, at etableringen af et solcelleanlæg ikke kun er en teknisk øvelse, men også en biologisk og landskabsæstetisk designopgave.  

Derfor er det nødvendigt at inddrage biologer og landskabsarkitekter i det indledende arbejde med projektet.   

Når designet er på plads, skal de konkrete byggeklodser udvælges: 

• Hvilke moduler til solcellepanelerne skal man lægge sig fast på? 
• Hvor store skal de være, og hvordan reagerer de på det terræn, de opstilles på?  
• Hvad sker der ude på byggepladsen, når panelerne skal til at anlægges?   

Jo tættere vi kan komme på at besvare de spørgsmål, desto bedre bliver vi også i stand til at lave en samlet og køreklar plan for projektet, hvor aspekter som biodiversitet og miljø er indtænkt i processen.   

2. Kortlæg naturen i landskabet 

Når du etablerer et solcelleanlæg på et areal, eksisterer der altid små ubrugte hjørner. De skal ikke bare få lov til at stå som udyrket mark, hvilket typisk er tilfældet i dag – de skal bruges til nye formål, som understøtter små naturtiltag.   

Er der tale om større arealer til solcelleanlæg – typisk på 100 ha og derover – skal der derfor etableres sammenhængende naturforbindelser mellem arealerne, så der bliver plads til passager og forbindelser på kryds og tværs for dyre- og planteliv.  

Man skal altså sørge for at få en indgående forståelse af det konkrete landskab i form af terræn, jordbund og natur.   

For at nå derhen skal man inddrage biologer til at kortlægge og analysere naturforholdene i området.  

• Hvilken slags natur eksisterer i området?   
• Er det lysåben natur?  
• Spredte træer og busksamfund?  
• Er der vådområder – og kan de i så fald udvikle sig til moser over tid?  

De spørgsmål skal vi blive skarpere på at besvare ved planlægning af store solcelleprojekter.  

3. Lav naturforvaltningsplaner  

Når naturen på arealerne er kortlagt og analyseret, skal man afgøre, hvordan den eksisterende natur skal forvaltes og understøttes fremadrettet.  

Til dette formål skal der udarbejdes nogle forvaltnings- og biodiversitetsplaner, der kan indgå i helhedsplanen for projektet.  

Hvordan planter og graver man i områderne, så naturen får mulighed for at udvikle sig? Hvordan passer man på naturen efterfølgende, så man fx understøtter, at et område får lov til at udvikle sig til en mose i fremtiden?  

Det skal vi være skarpere på at indarbejde i vores projekter og at understøtte biodiversiteten og undgå, at der tromles hen over den.   

4. Udform en klar exitplan 

Udlægning af natur er en langsigtet løsning, som kræver en klar exitplan for, hvad der skal ske med området, når solcelledriften på et tidspunkt udløber.  

Det giver ingen mening at pløje området til marker igen, når anlægget skal tages ud af drift efter nogle årtier.   

Så hvad gør man, når solcelleanlægget skal på pension? Etablerer man et nyt anlæg på grunden? Eller skal arealet, som tidligere har været dækket af solceller, blive til natur – og i så fald hvilken slags?  

De spørgsmål skal man allerede forsøge at besvare i planlægningsfasen. 

Svarene afhænger i høj grad af det enkelte område. Der findes ingen one size fits all-løsning. Forholdene er vidt forskellige fra område til område, og derfor kræver det, at man udvikler klare, individuelle løsninger.