Grønne ildsjæle, foren jer! Kommuner klæder borgerne på til kamp for klimaet

Klimakrisen er global, men skal løses lokalt, lyder en velkendt parole i klimakampen.

Gennem DK2020-projektet har i alt 95 kommuner i Danmark taget det lokale klimalederskab på sig ved at udarbejde ambitiøse klimahandleplaner, som lever op til Paris-aftalens målsætninger.

Klimahandleplanerne skal vise, hvordan kommunen som geografisk område vil opnå netto nul-udledning af CO2 senest i 2050.

Borgerinddragelse er blevet et centralt værktøj

Men hvilke konkrete klimatiltag skal den enkelte kommune tage i brug for at komme i mål med den grønne omstilling?

Det spørgsmål søger flere og flere kommuner nu hjælp til at få svar på blandt almindelige borgere i lokalsamfundet.

Ifølge en undersøgelse, som Kommunernes Landsforening (KL) fik lavet i slutningen af 2021 ifm. kommunalvalget, er borgerinddragelse blevet et centralt værktøj til arbejdet med udformingen af kommunernes klimahandleplaner og klimastrategier.

Undersøgelsen viser, at en femtedel af kommunerne afholdt såkaldte borgersamlinger, hvor borgerne i kommunen er med til at udforme selve klimastrategien.

Johan Galster er partner hos organisationen ‘We Do Democracy’, der laver demokratirådgivning.

De seneste år, har We Do Democracy drevet de første klimaborgersamlinger i flere danske kommuner.

Og han er ikke i tvivl om, at borgerinddragelse er essentielt for kommunernes arbejde med den grønne omstilling.

"Vi skal bruge borgernes kollektive intelligens til at finde ud af, hvordan vi kan lave nogle bedre grønne løsninger," siger han.

Kommunerne skal give borgerne klimaansvar

Ved at inddrage borgerne tidligt i fasen med klimahandleplanen fremmer kommunerne både bedre og klogere beslutninger på klimaområdet, slår Johan Galster fast.

Han bakkes op af forfatterne bag den nye bog ’Klima, demokrati og samskabelse – kommunen som katalysator for klimaengagement’, der udkom i maj 2023.

Bogen er skrevet af Anne Tortzen, leder af virksomheden Center for Borgerdialog, og Annika Agger, lektor på RUC med en Ph.d. i borgerinddragelse i byplanlægningen.

En af bogens pointer er, at hvis de ambitiøse klimamålsætninger i DK2020-planterne skal blive til virkelighed, er de kommunale medarbejdere nødt til i højere grad at give borgere, lokalsamfund og virksomheder plads til at udfolde grønne initiativer.

Som der står i bogens indledning:

"For at skubbe til den grønne omstilling for alvor må kommunale medarbejdere give borgerne mulighed for at være ansvarlige politiske aktører og aktive medskabere af kollektive lokale klimaløsninger."

Borgersamling er en bouillonterning af bysbørnene

En af de kommuner, som har gjort en stor indsats for at inddrage borgerne i udformingen af lokale klimaløsninger, er Hørsholm Kommune.

I sommeren 2022 fik alle borgerne i kommunen adgang til en klimaberegner. Formålet var at skabe større oplysning og kendskab til den enkelte borgers eget klimaaftryk.

I kølvandet på klimaberegneren oprettede kommunen et klimaborgerpanel med hjælp fra Johan Galster og We Do Democracy.

I alt 20.401 borgere i alderen 16 til 99+ blev inviteret til at indgå i borgerpanelet via Digital Post. 350 borgere takkede ja til at deltage i processen.

Ud af disse blev 22 borgere rekrutteret på baggrund af udvælgelseskriterierne: alder, køn, uddannelsesniveau og bopæl i kommunen.

Det var essentielt, at forsamlingen repræsenterede så bredt et spektrum af borgerne i Hørsholm Kommune som muligt, fortæller Johan Galster.

"Ved traditionelle borgermøder inviterer kommunen typisk dem, der plejer at troppe op. Tordenskjolds-soldaterne, om du vil. Det er typisk en lille skare af borgere, som enten er meget for eller imod det, der skal diskuteres – i dette tilfælde altså klimapolitikken. Borgersamlingen kan derimod ses som en slags bouillonterning af den brede stemme i kommunen."

Da borgerpanelet var samlet blev medlemmerne stillet et kernespørgsmål af kommunalbestyrelsen i Hørsholm: Det lød:

"Vi har brug for din hjælp til at prioritere, hvordan Hørsholm Kommune skal komme i mål med at blive en CO2-neutral og klimarobust kommune."

På fire borgersamlinger, der blev afholdt i slutningen af 2022, arbejdede borgerne med spørgsmålet og producerede en række anbefalinger, der blev præsenteret på rådhuset foran medlemmerne af kommunalbestyrelsen den 28. november 2022.

25 ildsjæle fik Masterclass i Klimahandling

Anbefalingerne tager Johanne Storgaard Brok med sig i sit arbejde som projektleder på DK2020 i Hørsholm Kommune.

Hun har været kommunens tovholder på borgerinddragelsen, og at få borgerne med på den grønne omstilling er alfa omega, hvis kommunen skal nedbringe sine udledninger og nå i mål med deres klimahandleplan.

"Vi har hverken landbrug eller industri, så rigtig meget af vores CO2-udledning kommer fra borgerne og deres forbrug. Det er også derfor, at vi har så stort fokus på at få engageret borgerne i den grønne omstilling. For vi ved, at det er her, vi virkelig kan rykke noget," siger hun.

I starten af 2023 besluttede Hørsholm kommunes klimateam at tage borgerinddragelsen et skridt videre. Kommunen tilbød et gratis undervisningsforløb, der strakte sig over tre dage.

I alt 25 Hørsholmsborgere deltog i forløbet ‘Masterclass i Klimahandling’, der blev lavet i samarbejde med Deltager Danmark og løb fra jan-feb i 2023.

Borgerne skal løbe med den grønne agenda

"Deltagerne beskæftigede sig med, hvordan de kan arbejde med klimaspørgsmålet i de fællesskaber og foreninger, som de bruger deres tid i til dagligt," fortæller Johanne Storgaard Brok.

Fra DeltagerDanmark havde underviserne særligt fokus på, hvordan deltagerne kunne bringe sig selv i spil og opbygge relationer til gavn for klimaet.

Efter endt forløb har kommunen stillet en gruppe til rådighed på BorgerLab (online platform, hvor kommunen løbende inviterer borgerne til at give input til aktuelle udviklingsprojekter), så de grønne ambassadører løbende kan udveksle viden og erfaringer om de lokale grønne initiativer, de er i gang med.

"Når vi nu lægger så meget vægt på, at det er borgerne, der selv kan gøre så meget for den grønne omstilling, skal vi også tilbyde dem nogle værktøjer, så de kan løbe med den agenda," siger Johanne Storgaard Brok.

Ansvaret ligger hos de grønne ambassadører 

Hørsholm Kommune får løbende henvendelser fra klimaambassadørerne om forslag til grønne tiltag på kommunens offentlige områder.  

Under hele forløbet har Hørsholm Kommune dog været meget klare i spyttet om, at de ikke kan love de grønne ambassadører noget.

"Den der mentalitet med, hvad kommunen kan gøre for mig, den fungerer ikke her. Men hvis der fremlægges nogle initiativer, som også er nemme for os i kommunen at hjælpe til med, så gør vi meget gerne det," siger hun.  

Hvordan sikrer I jer, at rollen som grøn ambassadør ikke blot bliver ved de gode ideer og aldrig udmønter sig i konkrete løsninger? 

"Ansvaret for at få ideerne ført ud i livet, ligger jo hos de grønne ambassadører. Men vi måler jo ikke succesen af borgerinddragelsen på, hvor stor en CO2-reduktion deres arbejde kan give. Det er overhovedet ikke der, vi er. Vores mission er at skabe fokus på klimaet og aktivere borgerne i indsatsen for at få en grønnere kommune," svarer hun. 

Håber I, at klimaambassadørernes arbejde og engagement i den grønne omstilling smitter af på resten af borgerne i Hørsholm Kommune? 

"Ja, men jeg ved også, at det kommer til at tage tid. Jeg ser det som enormt vigtigt, at vi som kommune har nogle grønne ambassadører ude blandt vores borgere. Hvis man skal ændre sin adfærd, er man meget mere tilbøjelig til at gøre det, hvis man får vist vejen af en person, man kender og stoler på," siger Johanne Storgaard Brok og fortsætter:  

"Som kommune kan vi jo godt sige: "I burde gøre dit og dat," men det har altså ikke samme vægt, som hvis inspirationen til en grønnere livsstil kommer fra din søster, ven eller kollega. Og når der er nok, som viser vejen, så står vi til sidst også med en kritisk masse, der vil den grønne omstilling. Og så kan der ske en social forandring på samfundsmæssigt niveau."