De oversete grønne akademikere er vitale i den grønne omstilling

Vindmøller og valmuer

© Colourbox

Thomas Davidsen, freelancejournalist
Del artikel:

Der er bred enighed om, at manglen på faglært arbejdskraft risikerer at sænke tempoet på den grønne omstilling. Men det er ikke meget, man hører om akademikernes afgørende betydning for omstillingen. Det er på tide, at vi taler dem op, mener sociolog Anders Blok.

I 2021 nåede antallet af forgæves rekrutteringer på det danske arbejdsmarked et niveau, det ikke har været på siden 2008. Udbuddet af jobs overstiger igen efterspørgslen med det resultat, at der ikke er tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.

Det svirrer i luften med forskellige tal på, hvordan jobmarkedet vil udvikle sig fremadrettet. Men i fagbevægelsen og blandt samfundsforskere og politikere lader der til at være enighed om én ting:

”Som følge af den grønne omstilling kommer vi i stigende grad til at mangle faglært og teknisk uddannet arbejdskraft. Bekymringen for, at manglen på faglært arbejdskraft vil ramme både økonomien og tempoet på den grønne omstilling, er reel nok,” mener lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Anders Blok.

Men det undrer ham, at det fra alle steder bliver gentaget om og om igen, at det ’kun’ er manglen på faglært og teknisk arbejdskraft, som vil bremse udviklingen. Som om den akademiske arbejdskraft over en bred kam ikke spiller en rolle.

”Det første, arbejdsmarkedets parter og politikerne siger, er altid, at der er behov for flere erhvervsuddannede. Det næste, man siger, er, at der er behov for al mulig videreuddannelse og omskoling af de faglærte. Det er den helt store løsningsmodel.”

Man er så fokuseret den vej, at det indimellem leder til idéer om, at vi måske uddanner for mange akademikere. For det er jo ikke dem, økonomien og den grønne omstilling kommer til at stå og falde med.

”Men der glemmer man, at der også kommer et kæmpe behov for nye former for specialviden,” siger Anders Blok, der er medforfatter til bogen ’Den bæredygtige stat’ (Hans Reitzels Forlag, 2020).

Et bredere jobfokus

Forskerne vurderer, at den grønne omstilling vil skabe mellem 50.000 og 100.000 nye jobs om året. Den slags fremskrivninger er forbundet med stor usikkerhed, ligesom det er svært at forudsige, hvor mange jobs, der vil gå til akademikere.

Men i Concito og Mandag Morgens rapport ’Fremtidens grønne jobmarked’, understreges det, at der er ”behov for et bredt blik på den grønne omstilling”. Altså det modsatte af et blik, der ensidigt fokuserer på de faglærte.

I en undersøgelse, foretaget af Djøf i 2021, peges der på, at samfundsfagskandidaterne kommer til at spille en væsentlig rolle i forhold til den tværfaglighed, som vil blive efterspurgt i den grønne omstilling.

Samtale ved PC
© Colourbox

Grøn omstilling kræver også markedsudvikling og implementering. Derfor står de samfundsvidenskabelige kandidater sig godt ved at have kompetencer inden for fx grønne indkøb og produktudvikling.

I 2021 lavede IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) en analyse, der i lighed viste, at der i 2030 vil være en overefterspørgsel efter IT-specialister på 2.600 personer.

For gruppen af tværfagligt IT-uddannede, der dækker uddannelser som erhvervsøkonomi, informationsteknologi, digital innovation og management, er der udsigt til en overefterspørgsel på omkring 3.800 personer i 2030. Den vurderes også til hovedsaligt at være drevet af den grønne omstilling.

Oveni disse fremskrivninger på fremtidens akademiske grønne jobmarked kan man så lægge de jobs, som vi ikke kender til, fordi de ikke er opstået endnu.

Den nye standard bliver grøn

Det er langt fra alle jobopslag, der har en grøn profil. Men analytikerne peger på, at der ikke bare bliver flere af dem. I takt med at virksomhederne kommer til at skulle levere og dokumentere en grøn profil, bliver det standard i jobopslag.

Over en meget bred kam må vi forvente nye former for grønne jobs, der kræver akademiske kompetencer, vurderer Anders Blok.

”Man står sig bedst ved at have en bred viden om hele området. Det vil sige, at man kender lidt til værdikæder og cirkulær økonomi. Man er ikke fremmed over for afrapportering, dokumentation, analyser og certificering om miljøforhold. Man kender til koncepterne og ved noget om, hvad bæredygtighed er og indebærer fra et organisationssynspunkt, ” forklarer han.

Det er den form for kompetencer, der er bredt efterspurgt. Og er man godt klædt på her, så kan man med troværdighed fremstå som en jobansøger med ’en grøn bevidsthed’.

”Det er der mange, der gør allerede nu, og det er rigtig fornuftigt. For det tyder på, at en aktiv grøn profil er et konkurrenceparameter, som flere og flere orienterer sig efter.

Incitamenter er meget afgørende, hvis man vil skubbe på den grønne omstilling, så det er kun godt, hvis det er karrierefremmende at profilere sig grønt,” mener Anders Blok.

Grøn omstilling er vigtig for unges uddannelsesvalg

Mandag Morgen og Concito har spurgt de unge, hvor vigtig grøn omstilling er for deres uddannelsesvalg. Tre ud af fire svarer, at det er vigtigt.

Det bør afstedkomme, at de studerende stiller nogle krav til uddannelsesstedet om, at den nysgerrighed så også bliver fodret og honoreret, mener Anders Blok.

”Vi skal i højere grad have uddannelserne med på at klæde akademikerne på til det grønne jobmarked, som vi må forvente bliver et vildtvoksende marked, der kan bevæge sig i mange forskellige retninger.”

Uddannelsesstederne bør i høj grad bør være på forkant med udviklingen. De skal give de højtuddannede de særlige kompetencer, som kvalificerer dem til at byde ind på jobmarkedet med en grøn indgangsvinkel.

Pludselig kan der opstå nye jobs, som nogle gange ikke er til at forudsige, og andre gange er de til at få øje på ret forude med det blotte øje.

”Jeg har fx kigget lidt på landbruget sammen med Klima- og Omstillingsrådet. Hvis man pålægger landbruget en CO2-afgift, skal alle bedrifter i landet til at lave CO2-regnskaber. Det er jo ikke noget, en typisk landmand er i stand til," fortæller Anders Blok.

”Det kræver specialviden at miljørapportere. Så hvis afgiften bliver vedtaget, vil der opstå et helt konsulentmarked med landmænd som kunder.”

Det er bare ét eksempel på, at der fra det ene øjeblik til det andet kan opstå et nemt identificerbart behov for nogle særlige akademiske kompetencer, pointerer Anders Blok.

Den slags muligheder i markedet vil opstå i stor stil i forbindelse med den grønne omstilling. Også i det offentlige forudser Anders Blok.

”I kommunerne skal man fx pludselig kunne dokumentere sin grønne indkøbsprofil. Det er jo en ny kompetenceprofil for grønt indstillede akademikere, som opstår der.”

Uddannelsesstederne bør i høj grad være på forkant med udviklingen. De skal give de højtuddannede de særlige kompetencer, som kvalificerer dem til at byde ind på jobmarkedet med en grøn indgangsvinkel.

Glem tanken om at komme i mål

Det er meget forskelligt fra fag til fag, hvad den optimale grønne specialviden består i. Derfor bliver koblingen mellem den specialviden, man har som fagprofessionel, og den brede viden, man selv har opsamlet om de nye dagsordener, afgørende, understreger Anders Blok.

Hvordan laver man målinger, analyser, systematiseringer, rapporteringer og certificeringer på mit felt? Hvordan kan jeg skubbe til den grønne omstilling, også hvis jeg sidder i et fag, hvor det er nogle helt andre kompetencer, der bliver kaldt på?

”Det kunne være menneskelige kompetencer, der bliver mere og mere efterspurgte som modvægt til den digitale udvikling. Det kunne være evnen til at tænke på tværs eller lede projekter”.

Alt muligt skal ske på alle mulige niveauer, før vi kan sige, at vi er i mål med den grønne omstilling, understreger Anders Blok.

”Vi skal firedoble kapaciteten for vind- og solenergi inden for de næste otte år. Vi skal lære at lagre strøm på nye måder, vi skal have omstillet hele transporten og landbruget. Og så skal vi i øvrigt også lige have kigget på alle varekæderne, hvor forbrugsudledningerne er alt for store.

Der er så meget, der skal lykkes for os, at vi skal glemme tanken om ’at komme i mål’ med den grønne omstilling”.

”Vi løber en risiko for at have for statiske og uambitiøse mål, hvis vi tror, at målene kan defineres endeligt fra det sted, vi står,” mener Anders Blok.

”Målpælene vil flytte sig undervejs og stille nye krav. Officielt siger vi, at vi kigger mod år 2050, hvilket jo også er langt ind i fremtiden. Men reelt tror jeg, vi kigger på en varig ændring. Omstillingen griber ind i alles liv og alles arbejde, hvis ikke nu så i en meget nær fremtid."

"Jo flere der bærer deres karriere med en grøn bevidsthed, jo hurtigere vil omstillingen forløbe,” siger Anders Blok.

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje