Vær for pokker Agil! Kan Scrum bruges til andet end softwareudvikling?

Du er agil? Ok, og hvad mener du så med det?

Buzzwords er noget af det mest irriterende i kommunikation, fordi de ganske ofte er helt tømt for mening.

Ordet ”agil” er en god kandidat til at udvikle sig til det næste meningstomme begreb. Og det er faktisk ærgerligt, for i den rette betydning og den rette sammenhæng giver begrebets bagvedliggende indhold faktisk rigtig god mening.

Problemet med ”agil” er, at nogen har en ret fluffy opfattelse af begrebet, mens andre knytter det op på en helt fast rammesætning. Og du kan ikke vide, om du taler med den ene eller den anden type, så selvom I bruger det samme ord, så mener I noget vidt forskelligt.

I foråret tog jeg certifikat som Scrum Master. En teoretisk projektudvikler- og projektlederuddannelse, som på ægte amerikansk vis afsluttes med, at man går til multiple choice-eksamen og får et flot certifikat – hvis man ellers råder over en farveprinter og den viden, der kræves for at bestå. På kurset fik jeg et tæt indblik i, hvad begrebet agil dækker over i softwarebranchen.

Jeg har nysgerrigt snuset til dette gennem en del år, fordi jeg har set ligheder mellem softwareudviklernes arbejdsmetoder og de metoder, som jeg har anvendt i mine egne projekter, som kun ganske sjældent har handlet om softwareudvikling.

Og efter min bedste overbevisning kan rigtig mange projektledere og projektudviklere lære meget af Scrum og andre agile arbejdsmetoder.

Hvad betyder agil?

En af mine betydningsordbøger har kun et enkelt synonymforslag, nemlig adræt. En anden kommer med flere forslag, nemlig rask, hurtig, behændig, livlig og kvik. De sidste to om tankegangen.

I Scrums grundbog ”A Guide to the Scrum Body of Konwledge” eller blot SBOK beskrives begrebet i projektudviklingssammenhæng over mange sider. Mit bud på det mest centrale citat er:

”Agile project management specifically, involves being adaptive during the creation of a product, service, or other result.”

Altså skal man som agil projektudvikler og projektleder være klar til at forholde sigt til ændringer i omgivelserne i takt med, at man udvikler OG eksekverer projektet.

Gennem de sidste ca. 30 år har Scrum-folket udviklet og forfinet metoder til dette, og SBOK fremstår som en dogmesamling. Hvis du lever op til disse dogmer, arbejder du i Scrum. Hvis ikke, kan du godt arbejde agilt, men det er ikke Scrum, du laver.

I praksis er jeg ikke stødt på nogen, som påstår, at de efterlever SBOK ordret, men jeg er stødt på mange, som påstår, at de ”kører Scrum” – især i softwarebranchen.

Virker Scrum i andre slags projekter?

Jeg anser det som anskueliggjort, at Scrum og agile arbejdsmetoder fungerer fint i software- og produktudvikling – især i udvikling af elektroniske devices, der jo skal begå sig i en ekstremt hurtigt omskiftelig virkelighed.

Men hvad med andre projekttyper? Virker agile metoder her.

Med mine mere end 30 års erfaring som projektudvikler og projektleder inden for et bredt spektrum af emnefelter vil jeg sige, at det korte svar er ja.

Mens jeg læste til Scrum Master gik det op for mig, at jeg faktisk har arbejdet agilt med mine projekter hele tiden – nemlig hver eneste gang, jeg selv har udviklet en metode frem for at basere projektet på en eksisterende metode. Og det har jeg næsten altid gjort.

Det er stort set kun byggeprojekter med underleverandører, der efter min overbevisning ikke egner sig til at blive løst agilt – og selv på det punkt er jeg klar til at lade mig overbevise af folk med større erfaring fra dette felt. Skyd bare løs.

Hvordan laver man et agilt projekt?

Først og fremmest skal du fokusere på problemet frem for løsningen. Og så forholde dig kreativt og fordomsfrit til, hvordan problemet kan løses.

Hvis problemet i en landsby tilsyneladende er, at sportshallen er ved at falde fra hinanden, kommer man let til at fokusere på løsningen og tænke: ”Vi bygger en ny sportshal magen til den gamle.”

Den problemorienterede tilgang starter med spørgsmålet ”Hvad vil vi med en sportshal?” Og måske – måske ikke – viser de mange forskellige svar på dette, at den mest værdiskabende løsning ikke er en ny hal med opstregning i forskellige farver og tykkelser til én håndboldbande, fem badmintonbaner, to basketballbaner og én volleyballbane.

Undervejs i det agile projekt forholder man sig løbende til udviklingen i de omgivelser, som projektet skal fungere i.

Hvis projektet handler om at markedsføre en ny service, vil det agile projekt have fokus på, hvordan brugerne reagerer på denne service – og så være klar til at ændre servicen i takt med, at den rammer virkeligheden.

Måske regner man med, at byens turister gerne vil bo så billigt som muligt, men hvis en brugerundersøgelse viser, at de hellere vil have luksus, og at de er villige til at betale for det, bør et turismeudviklingsprojekt være klar til at ændre fokus fra f.eks. nye shelterpladser til glamping.

I Scrum er det centralt, at man deler sit projekt op i værdiskabende småbidder, som man prioriterer efter, hvad der i sig selv giver mest værdi her og nu. På den måde slipper man nemlig for pludselig at have skabt noget, som man selv troede var genialt, men som brugerne bare ikke gider. Man skal løbende efter et fast skema være klar til at justere sine prioriteringer – naturligvis med skyldig hensyntagen til budgettet.

Bliv agil

Så hvis du arbejder projektorienteret, er der god grund til at overveje, om Gantt-skemaet, der faktisk for længst har fejret 100-års fødselsdag, trænger til at blive suppleret med nye agile metoder.

Min vej til en bevidstgjort agil projektledelse er gået gennem Scrum – naturligvis kombineret med god gammeldags kritisk stillingtagen.

Jeg forklarer det på et par minutter her: https://www.youtube.com/watch?v=nlwkNaKPxWQ