Hvorfor begrænser vi os selv, når vi faktisk har mulighed for at udvikle os hele livet?
Lad os skabe et samfund, hvor alle aldersgrupper kan trives, skriver Susi Trolle, som er arbejdsmiljøkonsulent og ejer af og partner i Trolle og Kunze. Foto: Privat
Lad os droppe tanken om, at livet er opdelt i faser, hvor vi skal “præstere” i én og “afvikle” i en anden, skriver Susi Trolle i dette indlæg. Uanset om vi er 20, 50 eller 80 år, har vi mulighed for at lytte til det, der løfter os som mennesker.
Dette er et debatindlæg. Teksten er udtryk for forfatterens egen holdning.
På en dag i november mødtes en sal fuld af DM-medlemmer til seminaret SeniorTalk24 med overskriften ”Bliv rustet til arbejdslivets mange faser.” Dagen var arrangeret af DM og Netværket Meningsfuld Senkarriere for blandt andet at udforske spørgsmålet:
Er der et arbejdsliv - eller et liv overhovedet - som giver mening efter de 50 år?
Vi diskuterede både karriere, pension og økonomiske muligheder, men det, der især satte sig hos mig, var en refleksion over de mange fortællinger, der omgiver os, når vi fylder 50+.
"Hvad så, boomer?", "ældrebyrden", "senior" og "fyrre, fed og færdig" er blot nogle af de betegnelser, der præger vores kultur. Men hvor mange af os synes egentlig, det lyder sejt? Narrativerne varierer fra humoristiske til nedsættende, men fælles er en forestilling om, at livet efter de 50 handler om afvikling. Og det var faktisk svært at finde et godt fælles alternativ.
Det er et billede, vi skal udfordre. Som psykolog Keld Kunze fremhævede under sit oplæg ”Identitet, udfordringer - og muligheder”, så udvikler vi mennesker os hele livet – også efter de 50.
Vores værdi som mennesker kan ikke reduceres til økonomiske termer eller defineres af vores alder. Vi udvikler os hele livet, og det er tid til at udfordre siloerne. Både dem, vi bliver placeret i af samfundet, og dem, vi ubevidst placerer os selv og hinanden iSusi Trolle, selvstændig konsulent
Forskning i gerotranscendens viser, at vi med alderen ofte får et overskud til at rette fokus mod dybere og mere meningsfulde aspekter af livet. Spørgsmålet er: Hvorfor vente til vi bliver 50+ med det?
Alders-siloer og økonomiske narrativer
I vores samfund bliver vi mennesker ofte betragtet som brikker i en regnemaskine. Fra uddannelse til arbejdsliv, fra familieliv til pension handler narrativerne ofte om, hvordan vi bidrager til statskassen og erhvervslivets overskud.
Når vi når midten af livet, kalkulerer samfundet med, at vi som stabile skatteydere skal trække det store læs. Og når vi bliver ældre, bliver vi i stedet målt på vores økonomiske omkostninger: “Ældrebyrden” og frygten for stigende pensionsudgifter fylder ofte i den offentlige debat.
Men vi ser ofte på os selv gennem andres briller. Reducerer vi ikke menneskers værdi til noget uendeligt snævert, når vi kun ser på dem som økonomiske brikker? Hvad ville der ske, hvis vi i stedet begyndte at tænke i værdi på tværs af livsfaser? Hvis vi i højere grad så på, hvordan erfaring, viden og menneskelige kvaliteter kan bidrage – ikke blot til samfundets økonomi, men til dets trivsel og sammenhængskraft?
Livsfaser uden grænser
Jeg vil gerne sige tak til Inge Lise Vadont og Netværket Meningsfuld Senkarriere for en super god dag. SeniorTalk24 mindede mig om en vigtig pointe:
Vores værdi som mennesker kan ikke reduceres til økonomiske termer eller defineres af vores alder. Vi udvikler os hele livet, og det er tid til at udfordre siloerne – både dem, vi bliver placeret i af samfundet, og dem, vi ubevidst placerer os selv og hinanden i.
Lad os droppe tanken om, at livet er opdelt i faser, hvor vi skal “præstere” i én og “afvikle” i en anden.
I stedet kan vi arbejde på at skabe et mindset, der rummer vækst, læring og meningsfuldhed på tværs af alle aldre.
Uanset om vi er 20, 50 eller 80, har vi mulighed for at lytte til det, der løfter os som mennesker. Muligheden for gerotranscendens minder os om, at det ikke mindst sent i livet kan være muligt at rette fokus mod dybere aspekter af tilværelsen.
Så lad os tage samtalen videre. Lad os udfordre de økonomiske og kulturelle narrativer, der begrænser os, og skabe et samfund, hvor alle aldersgrupper kan trives – uden siloer.
Udvikling gennem hele livet: Fra valg til vækst
Lad os se på, hvordan alders-silo-tænkning præger forskellige faser i livet, og hvad vi kan gøre anderledes:
Valg af uddannelse
Unge står ofte over for forventninger om at vælge rigtigt første gang – en uddannelse, der leder direkte til et sikkert job. Men hvornår og hvordan ved man egentlig, hvad der er det rigtige? Og er der plads til at vælge om, begå fejl og finde sin egen vej?
Samtidig hører vi ofte narrativer om “den sårbare ungdom” – de er følsomme, diagnosticerede og mangler resiliens. Men hvor ofte spørger vi: Hvad er du god til? Hvad er dine kompetencer? Hvor fedt er det egentligt at blive betegnet som ung og sårbar? Hvor nemt er det at lande et godt job, når man ingen seriøs arbejdserfaring har?
Hvis vi fokuserede mindre på perfektion og mere på menneskelig udvikling, kunne vi måske give unge bedre rammer for at finde deres egen vej. Uddanner vi de unge til at indgå i et produktionsapparat eller til hele mennesker med viden om livskvalitet?
Valg af arbejdsidentitet
Når man endelig er færdig med studiet, står næste valg klar: Hvilken stilling eller karrierevej er realistisk? Mange unge har ambitioner, men står også over for et jobmarked, der kræver fleksibilitet og hurtige beslutninger, og at man tilpasser sig til de givne vilkår.
Hvordan kan vi støtte unge i at udforske, hvad de brænder for? Arbejdsmarkedet bør anerkende, at arbejdsidentitet er en livslang proces med plads til både valg og omvalg.
Midt i livet: Når alt kræver sin tid
For mange i 30’erne og 40’erne er livet fyldt med partner(e), børn, arbejde og måske første møde med AULA. Det er en fase, hvor mange føler sig konstant pressede på tid og energi. Samtidig er det også en periode, hvor samfundet kalkulerer med stabilitet: De faste skatteindtægter og det seriøse forbrug.
Men hvor bliver pladsen til refleksion af? Hvordan kan vi skabe rum for, at også denne livsfase handler om vækst og balance – ikke kun produktivitet?
50+: Fra erfaring til mening
Når vi når 50+, er mange kolleger blevet yngre, og måske begynder omgivelserne at sende signaler om, at vi burde drosle ned. Men hvem siger, vi er færdige med at have ambitioner, med at vokse, med at udvikle os? Med at have et liv?
Gerotranscendens peger på, at der i denne fase er et unikt potentiale for at søge mening på et dybere plan. Når vi ser ud over det økonomiske og materielle, kan vi opdage, at vi har opnået erfaringer med livskvalitet og mening, som har stor værdi, og som kan gives videre – både til vores nærmeste og til samfundet.