Sæt arbejdstiden ned og gør den fleksibel "Vi vil have et liv og ikke kun et arbejdsliv"

Sidste gang den ugentlige arbejdstid blev reduceret var i 1990, altså for mere end 30 år siden, mens arbejdstiden blev sat ned syv gange i de forudgående 30 år fra 1960-90.

Og verden har ændret sig meget siden ’90. Nye arbejdsformer og strukturer, øget globalisering via digital- og teknologisk udvikling, intensiverede forskning på nye og gamle områder, ændrede pensionsvilkår, ja ændrede vilkår for det meste. Verden har ikke stået stille, men det har arbejdstiden.

Der er al mulig grund til at få nedsat arbejdstiden og bare for at nævne den vigtigste: den al dominerende klimakrise. I de sidste par uger har jeg været til tre oplæg om klimakrisen fra forskellige perspektiver, men fælles står pointen om, at vi bliver nødt til at leve anderledes. Det er slet ikke nok at skrue hist og pist og udvikle ny teknologi.

Vi skal væk fra at tænke vækst og forbrug, som vi gør i dag. Vi skal transformere måden, vi lever, bor og arbejder på, hvis der skal være en klode, der er til at leve på for de unge og generationerne efter dem.

Hverdagens forhindringsløb

Men der er rigtig mange andre grunde til at arbejdstiden skal ned.

For eksempel rammes mange af stress af den ene eller anden art, mens andre har svært ved at få en dagligdag med børn eller gamle forældre til at hænge sammen. Den mentale nedslidning er kun voksende på grund af måden mange af vores arbejds- og studieliv er skruet sammen på. Det ved vi. Det er ikke uden grund, at mange efterspørger flere fridage som alternativ til mere i løn. Lige nu er det individuelle løsninger, der er svaret. Det dur ikke. Vi skal have fælles, kollektive løsninger for det forhindringsløb, som det ’moderne’ arbejds- og studieliv er for rigtig mange af os på tværs af fag og ansættelsesområder.   

Det ikke lige den dagsorden Mette Frederiksen og regeringen har. Det er nemt at høre, at deres højeste prioritet er økonomisk vækst, og at vi skal arbejde mere for at få den nuværende fordelingspolitik til at hænge sammen.  

Men der er andet der tæller, og det er der heldigvis flere og flere virksomhedsejere som ser. De har gennemført arbejdstidsnedsættelse i forskellige former for at tilgodese både medarbejdernes trivsel, men også fordi det faktisk kan ses positivt på bundlinjen. Samtidig er det et effektivt i forhold til til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Vi vil have et liv og ikke kun et arbejdsliv.

Island har knækket koden

I udlandet ser vi også flere store tiltag med nedsat arbejdstid såvel indenfor det private område som den offentlige sektor.

I Island var der i sidste halvdel af 2010'erne to forsøg med nedsat arbejdstid på statslige og kommunale arbejdspladser. Samlet deltog mere end en procent af den islandske arbejdsstyrke på tværs af fag og sektorer. Det var så stor en succes, at arbejdstidsnedsættelsen nu er overenskomstaftalt. Men det er ikke en one size fit all-model. Den nedsatte arbejdstid er fleksibel, så det kan tilpasses det enkelte ansættelsesområde og nogle gange den enkelte arbejdsplads.

Erfaringerne fra Island viser gevinsterne ved nedsat arbejdstid. Blandt andet øget produktivitet på grund af mere tid til restitution og bedre trivsel, bedre work-life balance, færre stresssygemeldinger. Også hjemme i familierne ses gevinster, da børnene oplever forældre med mere tid til dem, mændene begynder at tage ansvar for flere af opgaverne i hjemmet, og singleforældrene har fået en mærkbar bedre hverdag.

Det er mange af de samme gevinster, som andre større forsøg i Europa har registreret. Det peger også i retning af, at flere ansatte går op på fuld tid, og det vil formentlig betyde noget i forhold til rekruttering og fastholdelse på til de områder, som i dag oplever fravalg både fra de unge uddannelsessøgende men også af nuværende ansatte, der søger over i job med mere tålelige vilkår.

I Skotland er der en større afprøvning af nedsat og fleksibel arbejdstid undervejs på det offentlige område, den spanske regering har et forsøg med nedsat arbejdstid på tegnebrættet, og i Valencia- regionen har de også forberedelser i gang. I Tyskland og UK har flere større fagforeninger nedsat arbejdstid på dagsordenen. Så ingen tvivl om, at det er en fælles europæisk dagsorden som kun vokser, og som vi skal være med til at gøde.

Hvis vi ser det i et historisk perspektiv, så er en generel nedsættelse af arbejdstiden aldrig kommet som en gave fra regering og arbejdsgiverorganisationer, men derimod som resultat af krav, kampagner og nogle gange arbejdskampe fra vores side. Så det er på høje tid, at vi begynder at rejse kravet.

Derimod skal vi have bedre tid til at være en del af de små og større demokratiske processer i vores liv.