Sådan kan humanister få en fremtid i it-branchen

No-code og low-code er en samlebetegnelse for en ny type udviklingsværktøjer til software, som kræver færre eller ingen specialiserede udviklere for at kunne skabe applikationer.

Mens no-code ikke kræver noget kendskab til it-programmering, kræver low-code kun et begrænset kendskab.

Det er et område, som nu har nået et modenhedsniveau, hvor værktøjerne er relevante for langt de fleste virksomheder. I praksis kommer det til at betyde, at virksomheder kan skabe forretningsapplikationer på kortere tid med færre teknisk specialiserede (og efterspurgte) ressourcer.

Nogle taler om et decideret nyt paradigme for udvikling af software. Det åbner potentielt op for mange nye muligheder for akademikere, der arbejder med it og digitalisering.

Når DM’s formand Camilla Gregersen gang på gang fremhæver, at flere humanister arbejder i it-branchen, så spekulerer jeg på, om der er en sammenhæng mellem det forhold og fremvæksten af low-code no-code?

For 10 år siden var jeg forretningsanalytiker i et team, som var ansvarlig for virksomhedens platform til digital marketing. Vi sørgede for de nødvendige data og distribution til kommunikationskanaler, og platformen var en vigtig del af den samlede marketingsstrategi.

En vigtig del af marketing er dog også, at man kan måle effekten af kampagnerne. Til det har man brug for noget rapportering. Men hver gang en ny kampagne skulle lanceres, var det nødvendigt at få en udvikler til at opdatere koden i rapporten.

Arbejdet bliver mere effektivt

Dette kunne tage op til en uge ekstra i kalendertid, alt efter hvordan udviklerens opgaver var planlagt og prioriteret. Med moderne low-code no-code rapporteringsværktøjer, er det ikke nødvendigt at ændre i selve koden for fx at kunne rapportere på en ny marketingskampagne.

En udvikler skal sætte rapporteringsværktøjets adgang til databasen op. Herefter kan en dataanalytiker, som kender betydningen af de specifikke data, og som forstår hvordan man sammenstiller data, udarbejde en rapport selv.

Fordi rapporten har direkte adgang til databasen, kan den blive automatisk opdateret. Den samme dataanalytiker vil i forvejen være involveret, fordi vedkommende har specificeret, hvilke data der skal bruges til kampagnen i første omgang. Det gør arbejdet mere effektivt, fordi dataanalytikeren ikke skal overdrage til en udvikler, hvordan data skal bruges i rapporten, og en projektleder ikke skal koordinere, hvornår de har tid samtidig.

No-code low-code betyder ikke kun billigere og hurtigere softwareudvikling. Det betyder også, at processer, det før ikke har kunnet betale sig at digitalisere, nu kan optimeres. Det kan være et procesområde, som så få medarbejdere beskæftiger sig med, at der simpelthen ikke er en business case i at udvikle eller købe et it-system.

Kodning som legoklodser for voksne

Et godt eksempel på et no-code værktøj er Scratch, som er frit tilgængeligt for alle. Det er designet til at lære børn at kode ved at sammensætte blokke af funktionalitet, som genererer kode nedenunder.

Det lærer brugerne, hvordan software er struktureret og designet på en lettilgængelig måde, som ikke kræver at man skal kunne et programmeringssprog. I princippet kode-Legoklodser.

Faktisk er Lego, rent konceptuelt, et forbillede for Scratch. Det kan være lærerigt for alle, som gerne vil have en bedre forståelse – ikke kun for no-code – men også for softwaredesign generelt.

Med andre ord, en måde at tilegne sig teknologiforståelse på, også for voksne.

Skære ned på dokumentation af mellemregninger

En målrettet strategisk brug af no-code low-code kan åbne op for en mere alsidig tilgang til it-udvikling i virksomhederne.

Hvis man har arbejdet med it-udvikling, så vil man vide hvor meget tid og energi, der bliver brugt på at overdrage information mellem forskellige faggrupper involveret i produktudviklingen.

Det er selvfølgelig lige der, mange akademikere i branchen finder deres eksistensberettigelse. Men personligt finder jeg større tilfredsstillelse i at have et større ansvar for det faktiske slutprodukt og så skære ned på dokumentation af de mange mellemregninger. Færre kravspecifikationer og mock-ups til fordel for produktdokumentation og kørende prototyper.

Farvel til endeløse regneark

Akademikere evner at skifte mellem forskellige abstraktionsniveauer. Det bliver nødvendigt for strategisk at sikre sig at no-code low-code bliver anvendt – og ikke-anvendt – på de rigtige områder. Til det formål er styring nødvendig, som sikrer retningslinjer for udvikling af no-code applikationer.

Retningslinjer skal sikre, at forretningskritiske data opbevares de rigtige steder, at forretningsregler styres det rigtige sted, og at applikationer kan vedligeholdes fremadrettet.

Mange akademikere har også erfaring med forandringsledelse. Det er nødvendigt for at sikre, at medarbejdere får de rigtige kompetencer, arbejdsgange bliver digitaliseret, og selve processen med udvikling af applikationer bliver redefineret.

Tænk, hvis det enkelte team selv blev i stand til at automatisere sine egne arbejdsprocesser og vinke farvel til de endeløse regneark, hvor antallet af rækker, kolonner og ændringer fortaber sig i tågerne. Det betyder mindre tid brugt på status og administration af information. Og det betyder mere tid til de snakke, der udvikler os fagligt og udvikler virksomhedens forretning.

Min personlige profeti er: Evner akademikere at gribe de muligheder som no-code no-code paradigmet tilbyder, så er stigningen i antallet af humanister ansat i it-branchen endnu ikke slut.