Spring menu over
Dansk Magisterforening

Kirstens første computer kostede 34.000 kroner: "Alle mine kollegaer skulle stå i kø hos institutsekretæren"

Første MAC Kirsten Vang Nielsen

Kirsten Vang Nielsens købte sin første computer - en Macintosh - i 1984. Den kostede 34.000 kr. med printer og eksternt drev. I dag står den som pynt på hendes kontor.  Foto: Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix

Debat
Af Kirsten Vang Nielsen
Del artikel:

Der var das i gården og deletelefon i området, da Kirsten Vang Nielsen var barn. Den teknologiske udvikling har buldret derudaf i løbet af den nu pensionerede kræftforskers levetid. I dette indlæg sætter hun lidt af sine oplevelser i historisk perspektiv.

Dette er et debatindlæg. Teksten er udtryk for forfatterens egen holdning.

Rent teknologisk har min generation været på en rejse. Nok ikke så vild som den min mormor, der levede fra 1896 til 1978, var på. Hun kom fra en verden med klassesamfund, tjenestefolk, hestevogne, kakkelovne, das i gården, korsetter, brusende skørter og høje hatte. Men hun nåede at opleve kvinders stemmeret, elektricitet, telefoner, biler, flyvemaskiner, radio, TV, træk og slip, køleskabe, fjernvarme samt to verdenskrige.

I min barndom har jeg blandt andet boet i Niels Juelgade i København, indtil huset blev revet ned for at give plads til den nye nationalbank. Vi boede på 5. sal uden elevator, og hvordan mine forældre fik slæbt koks, fødevarer og børn derop, er mig en gåde. Vi havde kakkelovne og der var das i gården, men heldigvis var der toiletter installeret ved bagtrappen, så når vi gik ud af køkkendøren og hen over tørreloftet, var der et lille rum med træk og slip.

Til gengæld fik vi tidligt telefon. Det var en deletelefon, for der var venteliste til telefonabonnement. Vi boede i PALÆ centralens område og havde endelsen “yrsa”. Jeg kan ikke huske nummeret længere. Min venindes far havde urmagerforretning i Tordenskjoldsgade og de havde telefon PALÆ nr. 3. Vi gik i børnehave i Peder Skramsgade og børnehaven havde legeplads på Holmens Kirkes areal.

Alle mine kollegaer skulle stå i kø hos institutsekretæren for at skrevet deres artikler og ansøgninger på en elektrisk skrivemaskine med slette/rette tast

Kirsten Vang Nielsen

Kom fra Fyn for at se fjernsyn

Vi fik også meget tidligt fjernsyn. Faktisk kendte vi ikke andre, der havde anskaffet det, men da jeg skulle optræde i fjernsynet som 4-årig, tvang min mor købet igennem. Det betød, at vi havde venner på besøg til fjernsyn med kaffe, og familien tog turen fra Fyn for at besøge os og se fjernsyn.

Min mormor nåede aldrig at komme op og flyve, og jeg var selv 17 år inden jeg første gang fløj på ferie til Rhodos. Mine forældre var pensionister, inden de prøvede det. Tænk, hvor der blev sparet meget CO2.

Fra blyanter til bærbar

Min egen teknologisk rejse har nok mere drejet sig om digitaliseringen. En skoletid med masser af stilehæfter og regnestykker samt et fyldt penalhus med altid spidsede blyanter og viskelæder med duft. Først på universitetet i 1976 blev jeg introduceret for praktisk EDB.
 
De praktiske øvelser på EDB-kurset blev udført på en fjernskriver uden skærm og data blev gemt på hulkort eller hulstrimler. Der gik megen tid med at rulle de hulstrimler op. Alle opgaver og rapporter blev skrevet i hånden undtagen specialet, som blev skrevet på skrivemaskine. Der blev brugt meget korrekturlak!

I 1983 fik vi dankort. Det sparede mange ture i banken. De ældre generationer var skeptiske, men vi fik straks et dankort. Nyuddannet fik jeg i 1983/84 en stipendiat og blev også tildelt et legat på 34.000 kr. Det var et rigtig godt legat, for jeg måtte selv bestemme, hvad det skulle bruges til.

Jeg købte en Apple Macintosh i 1984, få måneder efter den blev lanceret. Det er den klogeste investering, jeg nogensinde har gjort. Den kostede 34.000 kr. med printer og eksternt drev. Alt foregik på små disketter med 128K, så disketteskift var hyppigt. Men de kunne rumme regneark i Excel og ansøgninger, som blev sendt ud i en lind strøm og finansierede min forskning.
 
Alle mine kollegaer skulle stå i kø hos institutsekretæren for at skrevet deres artikler og ansøgninger på en elektrisk skrivemaskine med slette/rette tast. Jeg har stadigvæk min første Macintosh. Den står til pynt på mit kontor. Det er blevet til mange Mac’er og PC'er i de efterfølgende 40 år.  

Faktisk har jeg udskiftet både PC, iPad og iPhone i 2024, så opgraderingen slutter ikke med pensionering.

Det store World Wide Web

Næste store teknologiske revolution var internettet, som min forskergruppe fik tidlig adgang til på Københavns Universitet. Vi fik med hjælp fra kollegaer i San Francisco etableret www og hjemmeside i begyndelsen 1990'erne.
 
Da jeg i 1997 skiftede fra Københavns Universitet til et privat firma, var det svært at vænne sig til at alle firmaets ansatte, undtagen de fire i IT-afdelingen, skulle deles om en enkelt computer med adgang til internettet, som stod på gangen ud for IT-afdelingen. Især når man havde været vant til personlig adgang til flere SUN-workstations.

Men det gik nu ret stærkt efterfølgende i det private erhvervsliv. Kunne man argumentere for nødvendigheden, kunne man få en PC opkoblet til internettet. Og det var lidt svært at starte firmaets DNA-afdeling uden adgang til databaser. Først i 2000’erne blev det almindeligt, at alle havde en computer på deres skrivebord.
 
På skrivebordet stod også en fastnettelefon, der dog snart skulle blive overflødig. I år 2000 kom Nokia 3310, men den blev snart udskiftet med en Blackberry-mobiltelefon, som vores amerikanske kolleger brugte. Det var forløberen til en iPhone, som snart overtog markedet.
 
Derfra er det jo kun gået fremad med nye mobiltelefoner hvert år, netbank, CRISPR bioteknologi, MR-scannere, elektroniske medier, streaming, Facebook, elektronisk overvågning, elbiler, Space-x og meget mere. Men det har vi jo alle i frisk hukommelse, så det behøver jeg ikke at fortælle om.

Kirsten Vang Nielsen

Har været genetiker og kræftforsker i knap 40 år og været ansat 16 år i offentlig regi på OUH, Rigshospitalet og Panum.
Dernæst 16 år i en danskejet privat virksomhed, Dako, som lavede produkter til især kræftdiagnostik.
Til sidst 8 år hos Region Hovedstaden, Teknologisk Institut og AAU, som patentmedarbejder, projektleder og fundraiser.
I alt 54 publikationer, 6 bogkapitler og 4 patenter blev det til.
Som pensionist er hun medlem af seniorrådet i Skanderborg kommune, frivillig i Ry biograf, medlem af flere bestyrelser og suppleant i brugsforeningen Tryg.
Bosiddende i den smukke by Ry ved Himmelbjerget med min mand og hund. Har en søn og 3 bonussønner.

Kirsten Vang Nielsen