Hvordan tager vi højde for forskelligheden i lektorkvalificering?

Der kan være mange grunde til at debattere adjunkters forløb frem mod lektorkvalificering på professionshøjskoler.

Vi har i vores forskning især været optaget af, hvordan kravene om Forsknings- og udviklingskompetencer spiller sammen med kravet om at kunne udvikle undervisningen.

Den diversitet, vi har fundet, vil vi gerne formidle, fordi den enkelte adjunkts interesser, erfaringer og arbejdsopgaver også spiller ind på, hvordan de opfylder bedømmelseskriterier.

Undervisere på professionsuddannelser skal både have teoretiske, faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer af relevans for professionen og opbygge kompetencer i forhold til forskning og udvikling, FoU.

I den skriftlige lektoranmodning bedømmes de på undervisningskompetencer (kriterium a) og FoU-kompetencer (kriterium b). Derfor skal adjunkter gennem lektorkvalificeringsforløbet have mulighed for at opbygge disse kompetencer.

I vores forskning har vi ikke været fokuseret på bedømmelsen, men anlagt det perspektiv, at forløbet giver mulighed for at arbejde med sammenhæng mellem undervisning, FoU og profession.

Dette er et krav i professionsuddannelser. Vi har lavet interviews med 12 og observeret nogle af dem for at se den konkrete anvendelse af FoU. Det centrale har således været at blive klogere på, hvordan viden fra FoU kan anvendes, altså hvordan vidensflowet ser ud.

Tre idealtyper

Vi fandt tre idealtyper. Den første kalder vi den professionsorienterede underviser. Gennem lektorkvalificeringen arbejder adjunkten med et fagligt indhold i FoU af relevansen for professionsuddannelsen og arbejdsmarkedets behov. Det kan være, at viden fra FoU anvendes direkte i undervisning, at det indgår i overvejelser over nye valgfag, metoder eller ligefrem potentielt kan bidrage til udvikling af professionen.

Den anden idealtype kalder vi den didaktisk orienterede underviser. Her knytter FoU sig til didaktik eller didaktisering af indhold eller metoder i professionsuddannelsen. Fokus er således i højere grad undervisning end professionen, og adjunkten er arbejder for eksempel med litteraturstudier, metoder anvendt i undervisning med henblik på de studerendes læring, didaktisk udvikling, evalueringer mv.

Den sidste idealtype er den forskningsorienterede underviser, som enten allerede har en ph.d. eller har FoU som sit centrale arbejdsfelt. Sådanne adjunkter arbejder ikke med undervisning i en stor del af arbejdstiden. Viden fra FoU kan knytte sig til en profession, udvikling af mere teoretiske forståelser, metoder eller et fagligt felt.

Adjunkter, som kan se sig selv i lyset af de tre idealtyper, vil gennem deres deltagelse i FoU få forskellige perspektiver til deres lektoranmodning, og så kan man diskutere, om der gives plads til disse forskellige perspektiver i lektorbedømmelser. Vi foreslår imidlertid nogle opmærksomhedspunkter i tilrettelæggelsen af den enkelte adjunkts forløb frem mod lektoranmodningen.

Vær opmærksom på

Vores forskning viser altså, at der kan være pointer i at fokusere på værdifulde læringsforløb for adjunkter gennem større opmærksomhed på:

• Hvilke forudsætninger for FoU har adjunkten?
• Hvilke udviklingsperspektiver er relevante i lyset af adjunktens konkrete arbejdsopgaver på professionshøjskolen?
• Hvilke særlige interesser kan i lyset af arbejdsopgaven udvikles?
• Hvordan planlægges en mulighed for sammenhæng mellem FoU, undervisning og profession?

At imødekomme adjunkters diversitet på institutionerne er dog en særdeles krævende opgave, men i sidste ende måles alle adjunkter på de samme bedømmelseskriterier, uanset deres profil og primære arbejdsopgaver.

I den fortsatte debat om lektorkvalificering og -godkendelse ser vi dette som en oplagt problematik at drøfte.