I 1959 blev Leif Kahl en af landets første studenter-undervisere
En ny bekendtgørelse betyder, at studerende kan blive ansat til at undervise andre studerende. Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix.
Professionshøjskolerne må nu ansætte studerende til at undervise andre studerende, og det er blevet mødt med kritik. Men det er ikke altid skidt, skriver lektor emeritus Leih Kahl, der selv blev ansat til samme opgave i 1959.
Dette er et debatindlæg. Teksten er udtryk for forfatterens egen holdning.
I et indlæg udtrykker Tommy Dalegaard Madsen en frygt for, at de nye studenterundervisere kan give en markant forringelse af undervisningen. Lidt historisk baggrund vil måske interessere.
I de eksakte fag var der i slutningen af halvtredserne en stor mangel på undervisere. Lektor Svend Bundgaard gjorde opmærksom på det og bearbejdede politikerne, så der blev oprettet flere stillinger på det daværende DTH, Danmarks Tekniske Højskole, og et naturvidenskabeligt fakultet i Aarhus, hvor Svend Bundgaard selv blev professor i 1956. Han undersøgte forholdene i udlandet og vidste, at der i mange år i Gøttingen med stor succes havde været brugt studentermedarbejdere til at aflaste professorer.
Han fik indført de såkaldte ”instruktorer” i 1959. Jeg var selv med på det første hold. Studiet bestod dengang af tre dele: en forprøve, som i princippet tog to år (hvor mange blev sorteret fra), herefter en lærerprøve, som forberedte til undervisningen i gymnasiet og til slut et speciale, hvor man læste den seneste litteratur og deltog i forskningsprojekter.
De faste medarbejdere eksaminerede og havde ansvar for standarden medens instruktor lyttede og fik i reglen lov til at overvære voteringen, hvilket var meget lærerigt. Det hændte også de blev spurgt.
Studenterne var glade for ordningen og fik en vis fortrolighed med instruktor. De kunne indrømme ikke at have læst lektier og forklare hvor vanskelighederne lå - det var ikke så let over for professoren, som måske følte en pligt til at dumpe.
Studenterne forlangte ligefrem instruktor-undervisning.
Ingen grund til at frygte studerende som undervisere
Instruktorholdene på ca. 15 personer var meget fleksible og studenterne kunne komme og gå som det passede med rutebilen. Nogen anså tempoet ved forelæsningerne for for højt og det kunne vi selv sætte ned.
Spørgsmål kunne også stilles til professoren, men det kunne være risikabelt, hvis man klumrede i det og de 30-40 i auditoriet grinede. Nogen holdt sig også tilbage i instruktortimerne, men dem kunne vi lægge et mildt pres på ved at aftale, at de regnede en bestemt opgave på tavlen næste gang. Det gav også en træning i mundtlig fremstilling.
Der var også en tilmeldt, som aldrig kom. Jeg hørte han havde købt alle bøgerne, men da han lukkede dem op og så alle formlerne lukkede han dem igen og solgte dem som brugte. Han skiftede til teologi, hvor profeterne var Sløk og Lindhard, og gjorde stor karriere. Der var i øvrigt dengang megen debat om de to kulturer – dem, der forstod formler og dem der ikke gjorde det.
Spørgsmål kunne også stilles til professoren, men det kunne være risikabelt, hvis man klumrede i det
Engang var der en, som tilhørte en sekt, hvor man såede ved tiltagende måne og høstede ved fuldmåne, men i øvrigt var langt foran vi andre, når det angik forurening og klimabelastning. Der blev dog tid til at forklare ham, at hvis han til eksamen trak et spørgsmål om lyset, så skulle han glemme alt om Göethe’s farvelære og kun tale om de statsautoriserede synspunkter. Det gjaldt også andre kontroversielle emner i tiden såsom flyvende tallerkener.
En meget erfaren og vis professor sagde engang ved voteringen, at det nogen gange kunne være svært at beslutte en karakter. Så skulle vi stille os selv det spørgsmål: Burde vedkommende undervise mine børn og børnebørn i gymnasieskolen?
Det hændte at opgaverne havde ”faldgruber”, så flere fik forkerte resultater. Det var min specielle interesse. Så skrev vi resultaterne op på tavlen og stemte om den.
Hvis det gale resultat havde fået flertal, var jeg klar til at sige, at sandhed får man ved dialog, analyse og kontrolregninger, men ikke ved flertal. Det skete dog aldrig - men var tæt på.
Der er ingen grund til at frygte dårligere undervisning i de eksakte fag. Hvis instruktor kommer frem til forkerte resultater, er vedkommende det ikke ret længere.