Dansk Magisterforening

Debat: Det er en skrøne at lektorbedømmelser er ”det rene lotteri”

Debat Koordinationsgruppen for korpset af lektorbedømmelsesformænd
Del artikel:

"I koordinationsgruppen for lektorbedømmelsesformænd er vi ikke enige i denne skarpe kritik, men selvfølgelig er der altid plads til forbedringer," skriver korpset i dette blogindlæg som svar på en tidligere kritik i Akademikerbladet.

Et indlæg den 4. oktober på Akademikerbladet.dk fremhæver, at adjunkter på professionshøjskoler og erhvervsakademier bliver bedømt efter uklare kriterier.

I koordinationsgruppen for lektorbedømmelsesformænd er vi ikke enige i denne skarpe kritik, men selvfølgelig er der altid plads til forbedringer.

Bedømmelsesudvalgets kvalifikationer

En lektoranmodning bedømmes af et bedømmelsesudvalg bestående af tre kvalificerede bedømmere på hver deres felter; kolleger med kompetencer inden for den uddannelse adjunkten arbejder, én inden for det faglige felt adjunkten arbejder med, én inden for det didaktiske/pædagogiske felt og til sidst én inden for forskning- og udvikling.

Det vil sige, at der faktisk er én mere i bedømmelsesprocessen, end hvis man skulle til en eksamen på en højere uddannelse.

Formandens kompetencer

Lektorbedømmelsesformanden for udvalget har stor indsigt i bekendtgørelsen samt viden genereret gennem de forskellige referater fra møder med ministeriet og stor viden om den aktuelle bedømmelsespraksis genereret igennem årlige møder initieret af koordinationsgruppen. Alle bedømmelsesudvalgets medlemmer er valgt af den uddannelsesinstitution, som adjunkten er ansat på.

Kravene til lektoranmodningens indhold

Ifølge bekendtgørelse 673 vedr. lektorkvalificering  står der bl.a. klart og tydeligt, at adjunkten i lektoranmodningen (og ikke i vedlagte bilag) skal gøre rede for, at denne er i stand til ”selvstændigt at udvikle, tilrettelægge og gennemføre erhvervs- eller professionsrettet samt udviklingsbaseret undervisning” og  ”selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter”. Her lægges der vægt på at forsknings-og udviklingsaktiviteterne skal være professionsrettet og i denne sammenhæng skal adjunkten redegøre for sine kompetencer. Endelig skal adjunkten redegøre for at denne er ”i stand til at inddrage relevant international forskning og/eller internationale udviklingstendenser inden for erhvervet eller professionen i arbejdet.”

Ud over dette skal adjunkten ”gøre rede for sine faglige, teoretiske, pædagogiske, didaktiske, erhvervs- eller professionsrettede kompetencer samt kompetencer i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter.”

Det er store krav til en adjunkt, ingen tvivl om dette. Specielt kravet der vedrører institutionens udviklingsopgaver giver mange institutioner og adjunkter udfordringer.

At undervise på en professionshøjskole og at forske professionsrettet kan og bør indeholde andre opgaver og andre kompetencer end f.eks. på et universitet.

Hvad udvalget skal bedømme

Et bedømmelsesudvalg skal og kan ikke vurdere det lektorable ud fra et CV eller andre bilag, uanset hvor fyldige de er.

Det er således institutionernes opgave løbende at kvalificere medbedømmere og for den sags skyld adjunktvejledere. Et lektorbedømmelsesudvalg skal bedømme ud fra anmodningen og bekendtgørelsen. Når man ansættes som adjunkt, har man ikke carte blanche til en lektoransættelse, senest seks måneder inden udløbet af den fireårige adjunktperiode, skal adjunkten anmode om at få sine kvalifikationer bedømt.

At undervise på en professionshøjskole og at forske professionsrettet kan og bør indeholde andre opgaver og andre kompetencer end f.eks. på et universitet.

Et bedømmelsesudvalg skal heller ikke vejlede en adjunkt videre, hvis anmodning er blevet vurderet negativt. Det er en opgave for adjunktens vejleder, der er udpeget af ansættelsesstedet. Udvalget skal selvfølgelig udførligt begrunde den negative vurdering, men ikke vejlede fremadrettet. Det er naturligvis institutionens vurdering, hvorvidt adjunkten skal fortsætte for at opnå nødvendige kompetencer.

Plads til forbedringer

Når dette er sagt, så er der selvfølgelig altid plads til forbedringer, f.eks.  forbedringer i form af at kvalificere adjunktvejlederne langt bedre til vejledningsopgaven.

Der er også på nogle institutioner brug for forbedringer mht. arbejdsvilkår for adjunkten i adjunktperioden blandt andet til at selvstændigt at kunne udføre forskning og udvikling på en professionshøjskole eller et erhvervsakademi - ikke alle adjunkter har gode vilkår.

Dette ansvar skal placeres hos uddannelsesinstitutionen og ikke hos bedømmelsesudvalget.

Koordinationsgruppen oplever stadig, at nogle adjunkter ikke får tilbudt opgaver af en kvalitet, der gør, at de kan leve op til kravene i bekendtgørelsen. F.eks. er det uheldigt, hvis at adjunkten ikke får tilbudt passende forsknings- og udviklingsopgaver i relation til professionen, måse fordi adjunkten allerede inden ansættelse har en ph.d.- grad., hvilket institutionen måske anser for værende nok, uanset om der er tale om professionsrettet forskning og udvikling. Men kravet i bekendtgørelsen er, at denne type opgaver skal være udført for institutionen.

Årlige møder for bedømmerformænd

Koordinationsgruppen for lektorbedømmelsesformænd har i mange år afholdt et til to årlige møder, hvor alle lektorbedømmerformænd inviteres. Her drøftes blandt andet bedømmelse af udsnit af forskellige anmodninger. Hensigten er at holde formændene ajour med god bedømmelsespraksis, så der over tid  udvikles en nogenlunde ensartet forståelse af bedømmelsesniveau.

Desværre er det ikke alle lektorbedømmelsesformænd, der får mulighed for at deltage, idet de ikke af institutionen kan få finansieret disse møder hverken med hensyn til transport eller arbejdstid. Det skal understreges, at alle lektorbedømmerformænd indstilles til ministeriet af de uddannelsesinstitutioner, hvor adjunkterne er ansat.

Et bedømmelsesudvalg består ud over en af ministeriet udnævnt formand af to lektorbedømmere udpeget af institutionerne. Kvalifikationerne hos medbedømmere varierer i høj grad, hvorfor mødepligt til orienterende møder med fokus på krav til en anmodning ville kunne hæve forståelsen af kompetencekrav både for en bedømmer, for en anmodning og forståelse af niveau for en bedømmelse.

Ideer til forbedringer

Efter koordineringsudvalgets mening kunne følgende foreslås:

  • Fast deltagelse af bedømmelsesformænd i de årlige møder
  • Et uddannelsesforløb for bedømmere, som ikke er formænd.

Det skal understreges, at det er forhold, som vi jævnligt præsenterer og har præsenteret for ministeriet. Såfremt uddannelsesinstitutionerne afsætter midler hertil – tid til deltagelse for bedømmere og formænd - hjælper vi gerne med at implementere en sådan løsning.

}