Dansk Magisterforening

Lena kritiserer sin lektorbedømmelse: "Et lotteri, der kan koste mig jobbet”

"Med en forskerbaggrund og adskillige videnskabelige artikler bag mig vurderer bedømmerne mig alene ud fra min lektoranmodning, at jeg ikke kan arbejde med forskning og udvikling. Det er 'Det Vilde Vesten'," mener Lena Hohwü. © Foto: Privat

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Adjunkter, der skal igennem en lektorkvalificering for at blive fastansat på professionshøjskoler og erhvervsakademier, bliver bedømt efter alt for uklare kriterier. Sådan lyder kritikken fra flere.

Efter tre år som adjunkt på professionshøjskolen VIA skulle Lena Hohwü i september igennem et lektorbedømmelsesforløb for at komme i betragtning til et fast underviserjob på sygeplejerskeuddannelsen.

Da hun fik en negativ bedømmelse, kom hun hele følelsesregistret igennem.

”Først blev jeg ked af det. Så blev jeg bekymret, fordi jeg endnu engang kan se langt efter et fast job. Til sidst kom vreden over et forløb, der har været det rene humbug,” fortæller hun.

Den 55-årige ph.d. og sundhedsfaglige kandidat har arbejdet som forsker på Aarhus Universitet i 20 år, og hun har undervist de sidste 10.

Adjunkter er ansat på midlertidige kontrakter. Og det har siden 2013 krævet en lektorbedømmelse fra et særlig udvalg for at blive fastansat som lektor. 

Bedømmelsesudvalget var positivt stemt overfor hendes undervisning, men det var kvalifikationerne som forsker, der fik dem til at vende tomlen ned. Og det er her, det bliver virkelig irriterende, påpeger hun:

”Selv om jeg har en forskerbaggrund og adskillige videnskabelige artikler bag mig, vurderer bedømmerne alene ud fra min lektoranmodning, at jeg ikke kan arbejde med forskning og udvikling. Det ser ikke ud til, at de har skelet til mit cv og de faglige kvalifikationer, jeg allerede har,” siger Lena Hohwü.

Det ser ikke ud til, at de har skelet til mit cv og de faglige kvalifikationer

Adjunkt Lena Hohwü

Lena Hohwü kritiserer ikke, at hun blev negativt bedømt. Hun kritiserer, at det bliver til et vilkårligt lotteri, hvorvidt en adjunkt opnår sin fastansættelse eller ej.

Hun bad selv bedømmerudvalget om at præcisere, hvordan hun skulle demonstrere sine kompetencer indenfor forskning og udvikling, når hun skulle til hun laver den næste lektoranmodning, som måske også bliver hendes sidste chance for et fast underviserjob i VIA.

”Det kan jeg ikke få et klart svar på, og det gør det meget uigennemsigtigt, hvad der forventes af mig. Det er lidt 'Det Vilde Vesten' og virkelig utrygt, for jeg har jo meget på spil,” uddyber Lena Hohwü.

Der findes heller ingen klageinstans, hun kan henvende sig til med sin uenighed i lektorbedømmernes afgørelse.

”Jeg ville ønske, at jeg som minimum var stillet som mine studerende. De kan i det mindste klage, hvis jeg dumper dem til en eksamen,” siger Lena Hohwü.

Til eksamen for at blive fastansat

1131 adjunkter har siden 2018 været igennem en lektorbedømmelse på en af landets professionshøjskoler.

145 – knap 13 procent - blev negativt bedømt.

Tallene inkluderer også DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Kilde: Professionshøjskolernes Censorsekretariat.

Adjunkter på gyngende grund

1131 adjunkter har siden 2018 været igennem en lektorbedømmelse på en af landets professionshøjskoler. Af dem er 145 – knap 13 procent - blevet negativt bedømt.
Det fremgår af tal, som Akademikerbladet har fået fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat.

Lektorbedømmelserne sker ud fra kriterier, som er formuleret i en bekendtgørelse fra Styrelsen for Uddannelse og Forskning i 2020. Og det er netop bekendtgørelsens formuleringer, der er årsagen til, at Lena Hohwü og andre adjunkter kan komme på gyngende grund.

Det mener blandt andre Linda Greve, der er leder af VIA Uddannelsesakademi. Akademiet varetager pr. 1. august 2023 den didaktisk-pædagogiske kompetenceudvikling af professionshøjskolens godt 1000 undervisere, herunder adjunkterne.

"En kommende lektor bedømmes på tre adskilte kriterier, som alle reflekterer det, en lektor skal arbejde med. Men den 40 sider lange opgave, som adjunkterne skal skrive, er ikke nogen veldefineret genre. Nogle tænker den som et essay, andre som en mini-afhandling. Men der er ingen ministerielt godkendte vejledninger til, hvordan den præcist skal udformes,” forklarer Linda Greve.

Det bliver derfor også let et slagsmål om semantik, påpeger lederen af VIA Uddannelsesakademi:

”Hvornår har man ’redegjort’ for at man selvstændigt og innovativt har arbejdet med institutionens udviklingsopgaver som bekendtgørelsen forlanger?” spørger hun og fortsætter: ”Ordet redegøre er meget ladet for os i uddannelsesverdenen. Det er taksonomisk lavt og en ret basal ting at kunne. Så hvis adjunkten bliver bedømt på at demonstrere eller reflektere, men bekendtgørelsen siger at man skal redegøre, så har vi et problem.”

Der er brug for langt mere ensartede retningslinjer for, hvad adjunkterne bliver målt på og hvad de præcist skal kunne fremvise for at opnå en professionsrettet lektorkvalificering, mener Linda Greve.

Adjunkterne stresser vildt

På sygeplejerskeuddannelsen i VIA, som beskæftiger cirka 50 undervisere, er Lena Hohwü én ud af 14 adjunkter.

”De går da alle sammen rundt nu og bekymrer sig over, hvad der sker, når det bliver deres tur,” siger Lena Hohwü.

Ifølge Gorm Bennedsen, der selv er både lektor, lektorbedømmer i VIA og tillidsrepræsentant for underviserne i Aarhus, kommer lektorkvalificerings-forløbene til at fylde uforholdsmæssigt meget.  

”Adjunkterne stresser vildt over opgaven. De oplever jo, at de ikke kan være sikre på at bestå den vigtigste eksamen i deres liv, uanset hvor meget de anstrenger sig. Når man som Lena Hohwü kan blive dømt ude på udførelsen af en lektoranmodning, selv om man har de rette kompetencer til jobbet, så skaber det en vild usikkerhed, der påvirker hele arbejdspladsen,” siger Gorm Bennedsen.

Som lektorbedømmer sidder han jævnligt med på den anden side af bordet. Men også som bedømmer er de opstillede kriterier et kæmpe problem.

”Vi er også usikre. Jeg har personligt afvist en enkelt, og selvfølgelig gør vi jeg mig umage – men tog jeg fejl den dag? Det er jo folks arbejdsliv, det handler om”, siger Gorm Bennedsen.

"Adjunkterne kan ikke være sikre på at bestå den vigtigste eksamen i deres liv, uanset hvor meget de anstrenger sig. Det skaber vild usikkerhed," siger lektor og DM-tillidsrepræsentant på VIA's sygeplejerskeuddannelse Gorm Bennedsen. © Foto: Privat

Uforholdsmæssigt svært

Erik Lomstein er lektor på erhvervsakademi Aarhus og medlem af bestyrelsen for DM professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelser. Siden 2013 har han også været udpeget som medlem af korpset af formænd for  lektorbedømmelsesudvalg af Uddannelses- og forskningsministeriet.

Ifølge Lomstein er Lena Hohwüs historie desværre langt fra enestående.

”Vi har flere gange gjort opmærksom på, at både formuleringerne i bekendtgørelsen og hele setuppet omkring lektorkvalificeringerne gør det uforholdsmæssigt svært for adjunkterne. Det er meget utilfredsstillende, så jeg forstår virkelig frustrationerne,” siger Erik Lomstein.

Stramninger er nødvendige, hvis lektorkvalificeringen skal undgå at skræmme nye undervisere langt væk, understreger Lomstein.

”Adjunkterne bliver ikke ved med at hænge på, hvis deres jobfremtid kommer til at afhænge af, om deres bedømmelsesudvalg har en god dag på jobbet. Vi kan ikke være bekendt, at der er stor forskel på hvilke krav adjunkterne bliver målt i forhold til,” siger Erik Lomstein.

Akademikerbladet har forelagt kritikken for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Styrelsen oplyser, at den modtager knap 10 klagesager årligt om negative lektorbedømmelser og skriver videre:

’Uddannelses – og Forskningsstyrelsen er altid lydhør over for, om de regler, vi fastsætter, giver anledning til spørgsmål eller kritik. Derfor kan vi kun opfordre til, at de konkrete spørgsmål der rejses, bliver præsenteret for styrelsen, så vi kan få en dialog og forstå baggrunden for kritikken."

Hvad bør der ske med lektorkvalificeringerne?

 Erik Lomstein fra DM Professionshøjskoler og   Erhvervsakademier har tre bud på, hvordan man kan forbedre lektorbedømmelserne.

  1. Lav kriterier, der er mindre åbne for fortolkning.

  2. Opstil nogle minimumskrav til lektorbedømmerne, for eksempel om deltagelse i møder og kurser, så de får den fornødne viden og et fælles sæt standarder for, hvor højt barren skal ligge.
  1. Indfør en reel klagemulighed – som man har i alle andre sammenhænge. I dag kan adjunkten ikke klage over skønnet, kun over en bedømmelse, der beror på noget faktuelt forkert.

}