Skal din fagforening være et inkassobureau?

DM vil gerne have medlemmer, som er selvstændige og freelancere. Det er godt og vigtigt, for en stor del af arbejdsmarkedet er gledet væk fra industrisamfundets klare rollefordeling mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Og fagforeningerne kæmper med at halse efter udviklingen.

En fagforenings ypperligste opgave er vel at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for sine medlemmer.

Men når hele grundforståelsen af begrebet ”arbejde” relaterer sig til industrisamfundet, hvor arbejderne kan betragtes som en ressource, der tilfører merværdi til materialer ved at forarbejde dem til produkter, bliver det vanskeligt for fagforeningen at kæmpe for gode forhold for de medlemmer, som arbejder på andre måder.

Et eksempel: Hvis en lønmodtager ikke får udbetalt sin retmæssige løn af sin arbejdsgiver, går fagforeningen gerne ind i sagen med alle lovlige midler. Fagforeningen sørger for hele kontaktforløbet med den forsømmelige arbejdsgiver – lige fra det første venlige krav til turen gennem retssystemet. Og i den sidste ende er lønmodtageren sikret af Lønmodtagernes Garantifond.

Hvis en selvstændig eller freelancer ikke modtager betaling for en faktura, som er sendt til en kunde for en fuldstændig tilsvarende opgaveløsning, gør fagforeningen ingenting. Medlemmet må selv stå for inddrivelse ved at sende rykkere med 10 dages mellemrum efterfulgt af inkassovarsel. Bliver det en inkassosag, må medlemmet selv afholde udgifterne til dette, hvis det ikke lykkes at inddrive beløbet. Og bliver sagen omtvistet og kommer i retten, risikerer medlemmet at stå med en økonomisk bet. Enten i form af en tabt eller uafgjort sag, hvor sagsøger skal betale sagsøgtes sagsomkostninger – eller i form af indgåelse af et forlig, hvor ”arbejdsgiveren” slipper langt billigere end den oprindelige faktura.

Men hvordan sikrer fagbevægelsen sig så, at det fortsat er interessant for selvstændige, freelancere og kombinatører at være medlemmer?

Der er to mulige retninger – en dum og en klog.

Den oplagte løsning er at tage udgangspunkt i alle de mulige konfliktsituationer, som fagforeningen traditionelt hjælper sine lønmodtagermedlemmer med, og så finde deres pendanter i andre arbejdsmarkedskonstruktioner. Det er i høj grad den måde, man indtil nu har grebet regelsætningen for selvstændige i dagpengesystemet an på.

Med den tilgang kunne eksemplet ovenfor løses ved, at fagforeningen oprettede et inkassobureau, hvor selvstændige og freelancere kunne indlevere deres udestående fakturaer, hvorefter fagforeningen tog hård hånd om sagen. Hele vejen gennem retssystemet og med afholdelse af modpartens sagsomkostninger i tabte sager.

Men det er for mig at se ikke den rigtige vej at gå.

Den kloge retning er at tage udgangspunkt i de selvstændige, freelancernes og kombinatørernes oplevede og konstaterede problemer. Dette arbejde er langt vanskeligere, da det involverer mange andre lovgivninger end blot arbejdsmarkedslovgivning.

DM er godt i gang og arbejder blandt andet for at styrke og udbrede demokratiske virksomhedsformer, som er styret og ejet af medlemmerne. Det er den slags tiltag, som gør det attraktivt at være fagforeningsmedlem, selvom man er noget andet end arbejder på B&W.