”Er det ikke klogere at satse på din kandidatgrad i matematik end på din hobby?”

"Få dig nu det CVR-nummer!"

Noget i den retning har jeg sagt rigtig mange gange, når jeg har mødt passionerede mennesker med gode ideer om at skabe deres helt egen plads på arbejdsmarkedet. Over de seneste måneder har jeg fået et lidt mere nuanceret blik på den sag.

For et års tid siden var det nemlig min datter og hendes gode veninde, som kunne meddele, at de ville starte en webshop med salg af højkvalitetsgarn, strikkeopskrifter og tilhørende udstyr. De har også en langsigtet plan, men den er vist ikke offentlig endnu.

Jeg har så fulgt tilblivelsen af Yarniverse.dk på sidelinjen gennem faserne ”spændende tanke”, ”måske kan det faktisk lade sig gøre”, ”vi må lige finde ud af lidt mere”, ”lad os skrive en forretningsplan”, ”selskabsform, finansiering, jura, ejeraftale osv.”, ”iværksætterkursus”, ”netværksdannelse”, ”webdesign”, ”leverandørvalg”, ”so-me” - og til for nylig, hvor ”Yes, nu er vores første lagervarer ankommet!” og ”lancering” fandt sted.

Og undervejs har jeg som erfaren iværksætterrådgiver bidt mig i tungen på kryds og tværs.

Jeg kunne docere i timevis med det ene kloge råd efter det andet, og jeg har gang på gang haft lyst til blot at fortælle, hvordan man typisk griber det ene og det andet an. Men jeg ved også, at erfaringer ikke kan købes – de skal drages.

En forældrers bekymringer

Så meget tidligt i forløbet sagde jeg til min datter, at jeg rigtig gerne vil hjælpe, men hun skal spørge først, for det er hende og hendes medejer, der kommer til at bære ansvaret. Hun har haft nogle enkelte helt konkrete spørgsmål – bl.a. om hendes skepsis over for et virkelig tåbeligt råd, hun havde fået af en professionel – og mine faglige bidrag er yderst begrænsede.

Som forælder har jeg også gennemlevet alle de tanker og bekymringer, der ofte får prædikatet jantelov, hvis man giver udtryk for dem:

• ”Er det ikke klogere at satse på din kandidatgrad i matematik end på din hobby?”
• ”Er der ikke alt for hård konkurrence på det marked?”
• ”Tror du virkelig, du gider stå til langt ud på natten og agere lagerarbejder, når julehandlen sætter ind?”
• ”Undgår I at blive snydt af leverandører?”
• ”Kan I finde ud af at tage så meget for varerne, at I tjener nok på dem?”
• ”Hvad nu, hvis hele opsparingen ryger på det her?” 

Med andre ord udpensling af alle de farer, jeg som yngelplejende handyr er sat i verden for at beskytte mit afkom imod. Jeg har inderligt forsøgt at holde tand for tunge, og jeg tror, det er lykkedes. Nu er shoppen så åben. De første ordrer er ekspederet, og fremtiden med gazellevækst og alt det der ligger klar.

Jeg er en meget ubekymret type, som er vant til at fjerne problemerne sten for sten, før de vokser sig til en mur. Jeg er vant til at turde agere agilt og justere både strategi og taktik i takt med at virkeligheden flytter sig. Jeg har aldrig været bange for, at problemer skulle blive uoverstigelige i mine egne virksomheder. Og det er nok ofte den attitude, jeg har haft på, når jeg har rådgivet usikre iværksættere.

Men når det drejer sig om datterens virksomhed, må jeg indrømme, at jeg er knapt så kry.

Cecilie og Malene, jeg stoler på jer.

Jeg stoler på, at jeres fælles passion og jeres stærke sammenhold nok skal få jer igennem al den modvind, som I helt sikkert vil møde fra tid til anden. Jeg glæder mig over, at I har sikret jer gennem grundige skriftlige aftaler og gennem åbenhjertig og ærlig bevidstgørelse af, hvordan I arbejder som personer og som hold.

Og hvis jeg som far har blot en lillebitte andel i, at min datter tør og kan tage selv i arbejdsmarkedets store, men ofte halvtomme buffet, ja så vil jeg tillade mig at være stolt.