Vil du læse mere om den offentlige sektor?
Tilmeld dig vores nyhedsopdatering her. Så sender vi dig en mail, når vi skriver noget nyt om den offentlige sektor
Akademikerbladet
Sebastian Bune har skiftet branche flere gange i sin karriere.
Sebastian Bune startede sin karriere som gymnasielærer, blev kommunalansat og starter nu som konsulent i et stort mediehus. Hemmeligheden bag hans karriereskift er efteruddannelse, flid og mod, skriver han.
For tiden hører vi mange stemmer i den offentlige debat med budskabet om, at du ikke kan blive lige præcis det du vil. Livet er kort. Du har ikke alle muligheder på hånden, og du har kun ét skud i bøssen med dit uddannelsesvalg.
Problemet er bare, at det er forkert.
Jeg er selv cand.mag. med et litteraturteoretisk speciale på engelsk, og på trods af at det blev ret nørdet, så har jeg gennem mit arbejdsliv kunnet forme min karriere på tværs af brancher, netop fordi der i Danmark er så mange muligheder for løbende efteruddannelse og faglig opkvalificering.
Derudover har jeg også altid har været opmærksom på at skrive mine eksisterende kompetencer ind i nye sammenhænge.
På trods af at jeg som teenager droppede ud af gymnasiet, så blev jeg senere gymnasielærer. Og nej, jeg har aldrig mødt en med samme historie, hverken i Danmark eller i udlandet, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan lade sig gøre.
På samme måde, som jeg på mine HF-studier (efter gymnasiet) kiggede misundeligt på mine underviseres arbejdsdage, så kiggede jeg også med stor inspiration efter et job med organisationsudvikling, kulturformidling og ledelse, da jeg var gymnasielærer.
Selvom jeg ikke helt vidste, hvilken branche mit næste job befandt sig i, begyndte jeg at kortlægge mine kompetencerSebastian Bune
Selvom jeg havde opgaven som faggruppeleder på et større gymnasium, så vidste jeg, at kulturbranchen havde noget andet at give af, som jeg hungrede efter. Men jeg måtte have nogle kompetencer, som kunne anvendes i et job på en større kulturinstitution.
Efter fem år som gymnasielærer, fik jeg jobbet som eventarrangør og projektleder på Silkeborg Bibliotekerne.
Jamen du er da ikke bibliotekar! Vil nogen måske sige og fortælle mig, at det er et skud i tågen, og spørge - hvad kræver det ikke af efteruddannelse, nu har du jo lige så god en stilling på gymnasiet!
Men der tager de fejl. For jeg kunne mere ved at tro på mine allerede tillærte kompetencer i nye omgivelser, end hvis jeg følte, at jeg skulle starte helt forfra.
I øvrigt hedder det slet ikke Bibliotekarforbundet længere, men Forbundet Kultur og Information for at imødekomme deres mange nye humanister blandt medlemsskaren.
I Silkeborg søgte de et nyt medlem til forbundet, som både kunne litteraturhistorien, undervisningen og de store forfatterinterviews på scenen, så selvom de brugte "bibliotekar" i titlen på jobopslaget, så var det i virkeligheden sådan en som mig, de havde brug for.
Som formidler og projektleder på biblioteket fik jeg blod på tanden med samarbejder, store events og forhandling med uddannelsesinstitutioner om udviklingen af kurser til studerende og undervisere.
Derfor søgte jeg en intern mellemlederstilling, som daglig leder af et kulturhus i Silkeborg Kommune – Campushuset.
Med den udvikling og de kompetencer jeg har tilegnet mig og i samarbejdet med partnere, lokalt som nationalt, i arbejdet med en inkluderende ledelsespraksis på kulturområdet, har jeg opøvet en række færdigheder indenfor analyse, udvikling og samarbejder på tværs af offentlige og private aktører.
Erfaringer fra Campushuset gav pote, da jeg på fjerde år i Silkeborg og med små to timers pendlerafstand om dagen nu har taget mine nye kompetencer med mig ind i et nyt brancheskifte, hvor jeg kan hellige mig arbejdet som konsulent ved et af landets største dagblade, og endelig have bopæl, børnenes skole og arbejde samlet i samme by.
Hvordan kan du det? Du er da ikke journalist? Du er da ikke Cand.merc.’er? Spørger de kritiske debattører nu måske, men det kan jeg, fordi jeg har rykket mig fra et sted til et andet.
Endnu engang med et sæt af helt nye kompetencer, som supplerer mine eksisterende og dét er vigtigt at gribe fat i, særligt hvis man har sat sig et fokus på en enkelt branche.
Min vej til en fast stilling i Aarhus, har f.eks. taget små ti år på tværs af spændende brancher, og spændende byer i udvikling, men nu tror jeg til gengæld også, at der skal mere end almindelig lyst til at undersøge andre græsgange, før jeg hopper fra min nye stilling som konsulent.
Selvom jeg vidste, at jeg ikke skulle undervise i senmoderne, amerikansk litteratur resten af livet, vidste jeg ikke, hvilken branche mit næste job befandt sig i.
Alligevel begyndte jeg at kortlægge mine kompetencer og kontakte gamle studiekammerater, som arbejdede på museer, i kommuner, regioner og på biblioteker med kulturprojekter.
Samtidig undersøgte jeg mulighederne for sideløbende med mit arbejde at tage kurser indenfor nye felter, der kunne supplere mine allerede eksisterende færdigheder.
På den måde har jeg både taget kortere og længere efteruddannelsesforløb indenfor journalistik, jura og biblioteksdidaktik, som alt sammen har gjort mine muligheder for fremtidige jobskifte bedre. Nogle uddannelsesforløb er blevet afbrudt undervejs, men det ser jeg langt fra som en fejl, nærmere som en afklaring.
Mit bedste råd til dig, der søger job, hvad enten du er ledig eller i arbejde, er derfor at tænke endnu bredere, end du nogensinde har gjort.
Kig på helt andre jobs på jobnet og jobindex, end du plejer.