Debat: Nej-tak til fælder i mails på jobbet
© Jacob Nielsen
Ny lov om cybersikkerhed er for bred og upræcis. I stedet bør politikerne arbejde for at sikre et fornuftigt sikkerhedsniveau uden at gå på kompromis med medarbejdernes tryghed, mener Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening.
Forestil dig, at du på dit arbejde modtager en mail fra en af dine kolleger, der henviser til, at jeres chef har bedt om nogle informationer. Ville du overveje, om det nu også er din kollega, der skriver? Næppe.
Men nu skal vi alle til at vænne os til, at vi kan få mails på jobbet, som har til formål at teste vores ageren og reelt lægger fælder ud for at afprøve os. Folketinget vedtog torsdag en lov, der vil give Center for Cybersikkerhed adgang til at opstille fælder for medarbejdere i danske virksomheder og organisationer. Formålet er at teste medarbejdernes ageren og derigennem højne sikkerhedsniveauet.
Lovforslaget havde til at begynde med vidtrækkende beføjelser som betød, at det kunne få ansættelsesmæssige konsekvenser for medarbejderne, hvis de blev ’narret’ til at gå i en fælde og i den forbindelse begik sikkerhedsbrud. Det har vi i DM protesteret mod. Vi mener, det ville være urimeligt, hvis medarbejderne kunne risikere at miste jobbet, hvis de intetanende gik i en fælde.
Heldigvis er det lykkedes os sammen med andre organisationer at påvirke lovforslaget, så oplysninger om identiteten på medarbejdere, der f.eks. har begået et sikkerhedsbrud, anonymiseres og ikke bliver udleveret til arbejdsgiveren. Det betyder, at en arbejdsgiver ikke kan indlede en personalesag mod en medarbejder på baggrund af en sikkerhedsteknisk undersøgelse.
Det er selvfølgelig godt. Men det er stadig stærkt bekymrende, at Center for Cybersikkerhed må bruge kollegers mails og personlige informationer om de ansatte fra sociale medier. Det er også helt urimeligt, at myndighederne med loven kan opstille fælder og ’narre’ informationer ud af intetanende medarbejdere.
Jeg er selvfølgelig enig i, at der er et behov for øget Cybersikkerhed. Men loven er stadig for bred og upræcis. Politikerne bør fortsat arbejde videre med at sikre et fornuftigt sikkerhedsniveau samtidig med, at medarbejdernes tryghed bevares.
Men nu skal vi alle til at vænne os til, at vi kan få mails på jobbet, som har til formål at teste vores ageren og reelt lægger fælder ud for at afprøve os. Folketinget vedtog torsdag en lov, der vil give Center for Cybersikkerhed adgang til at opstille fælder for medarbejdere i danske virksomheder og organisationer. Formålet er at teste medarbejdernes ageren og derigennem højne sikkerhedsniveauet.
Lovforslaget havde til at begynde med vidtrækkende beføjelser som betød, at det kunne få ansættelsesmæssige konsekvenser for medarbejderne, hvis de blev ’narret’ til at gå i en fælde og i den forbindelse begik sikkerhedsbrud. Det har vi i DM protesteret mod. Vi mener, det ville være urimeligt, hvis medarbejderne kunne risikere at miste jobbet, hvis de intetanende gik i en fælde.
Heldigvis er det lykkedes os sammen med andre organisationer at påvirke lovforslaget, så oplysninger om identiteten på medarbejdere, der f.eks. har begået et sikkerhedsbrud, anonymiseres og ikke bliver udleveret til arbejdsgiveren. Det betyder, at en arbejdsgiver ikke kan indlede en personalesag mod en medarbejder på baggrund af en sikkerhedsteknisk undersøgelse.
Det er selvfølgelig godt. Men det er stadig stærkt bekymrende, at Center for Cybersikkerhed må bruge kollegers mails og personlige informationer om de ansatte fra sociale medier. Det er også helt urimeligt, at myndighederne med loven kan opstille fælder og ’narre’ informationer ud af intetanende medarbejdere.
Jeg er selvfølgelig enig i, at der er et behov for øget Cybersikkerhed. Men loven er stadig for bred og upræcis. Politikerne bør fortsat arbejde videre med at sikre et fornuftigt sikkerhedsniveau samtidig med, at medarbejdernes tryghed bevares.
